Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1385524_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 1. juli 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMBGB
Sags nr.: 1403525
Dok nr.: 1484492
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 18. juni 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 902 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 902:
’’Når
den enkelte læge ikke kan diagnosticere ofrene for HPV vaccine skader,
hvem skal så gøre det?
Svar:
Jeg skal indledningsvis henvise til min besvarelse af alm. del spm. 202, hvoraf
det fremgår, at når der opstår mistanke om nye syndromer og årsagssam-
menhænge, som det aktuelt er på tale med mistanke til bivirkninger ved HPV-
vaccinen, så anbefaler Sundhedsstyrelsen generelt, at der gøres en indsats
for at fremme vidensdeling og samarbejde i mellem de faglige miljøer.
Det er regionsrådenes opgave at sikre den specialiserede udredning og be-
handling, også på højt niveau. Sundhedsstyrelsen finder, det er vigtigt at sikre
patienterne et sammenhængende udrednings- og behandlingsforløb, og der
ligger en særlig udfordring for regioner i at sikre dette for patienter med alvorli-
ge og uafklarede symptombilleder, der nødvendiggør samarbejde på tværs af
specialerne.
Jeg kan endvidere henvise til, at der i satspuljeaftalen i 2014 er afsat 0,2 mio.
kr. til rådgivning om HPV-vaccinen, bivirkninger og muligheden for behandling
heraf.
Den praktiske udmøntning af bevillingen er udarbejdet i samarbejde med Dan-
ske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
og godkendt af satspuljepartierne den 20. juni 2014.
Som en del af aftalen udarbejder Danske Regioner en beskrivelse af relevante
udrednings- og behandlingsforløb for patienter med uforklarlige symptomer og
usikre diagnoser herunder til de praktiserende læger med henblik på diagno-
sticering, behandling og henvisning til yderligere udredning og behandling.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på alm. del spm. 904.
Med venlig hilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Nick Hækkerup
/
Birgitte Gram Blenstrup