SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om Sundhedsstyrelsen i forbindelse med tildeling af udleveringstilladelserne undersøgte, om der i andre europæiske lande fandtes godkendte igangsættelsesmidler, der kunne anvendes oralt, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 2. oktober 2013 stil-let følgende spørgsmål nr. 9 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix(EL).Spørgsmål nr. 9:”Kan ministeren oplyse, om Sundhedsstyrelsen i forbindelse med tildeling afudleveringstilladelserne undersøgte, om der i andre europæiske lande fandtesgodkendte igangsættelsesmidler, der kunne anvendes oralt?”Svar:Sundhedsstyrelsen har oplyst, at: ”Sundhedsstyrelsen har ikke undersøgt, omder i andre europæiske lande fandtes godkendte igangsættelsesmidler, derkunne anvendes oralt, idet det er den læge, tandlæge eller dyrlæge, der ansø-ger om udleveringstilladelse, der er ansvarlig for valg af det konkrete læge-middel. Når en læge, tandlæge eller dyrlæge ansøger om en udleveringstilla-delse efter lægemiddellovens § 29 skal der angives et konkret lægemiddel, li-gesom ansøgningen skal begrundes i forhold til den konkrete patient (enkelt-udleveringstilladelse) eller den konkrete patientgruppe (generel udleveringstil-ladelse). Det skal oplyses, hvorfor der nu ønskes behandlet med et ikke-markedsført lægemiddel, og til hvilken indikation (sygdomstilstand) lægemidletønskes anvendt. Hvis Sundhedsstyrelsen ikke har kendskab til det ansøgtelægemiddel fra tidligere ansøgninger eller i form af en dansk/europæisk mar-kedsføringstilladelse, er det som udgangspunkt ansøger, der skal fremskaffedokumentation for det ansøgte lægemiddel.”Jeg henholder mig til styrelsens bidrag.