Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 19. august 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPMHE
Sags nr.: SJ-STD-DEPMHE
Dok nr.: 1507947
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 16. juni 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 893 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 893:
’’Australske medier har omtalt en sag om en borger, der er blevet indlagt i Au-
stralien med mistanke om poliosmitte efter et besøg i Afrika, jf.
(http://www.3aw.com.au/blogs/3aw-news-blog/victorian-man-with-probable-
polio/20140522-38po2.html). Får denne omtale ministeren til at genoverveje,
om det danske beredskab mod smitsomme sygdomme er tilstrækkeligt?”
Jeg har forelagt spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen og kan på den baggrund
oplyse følgende:
Sundhedsstyrelsen har ikke kunnet finde dokumentation hos WHO eller de
australske sundhedsmyndigheder for begivenheden, der har været omtalt i
australske medier. De nærmere detaljer omkring det beskrevne tilfælde ken-
des således ikke.
Som det fremgår af min besvarelse af SUU alm. del spørgsmål nr. 722 af 23.
maj 2014 og min samtidige besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 891, er den
vigtigste faktor for at undgå smitte, at befolkningen er velvaccineret mod polio,
og at den generelle hygiejniske standard er god.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at man er fuldt beskyttet mod at få poliosyg-
dommen, hvis man er færdigvaccineret efter det til enhver tid gældende dan-
ske vaccinationsprogram.
Rejsende forventes forud for udlandsrejser og udstationeringer selv at oriente-
re sig om behovet for ekstra vacciner til den pågældende destination. En så-
dan rådgivning til borgerne findes bl.a. tilgængelig på Statens Serum Instituts
hjemmeside:
http://www.ssi.dk/Vaccination/Vaccination%20af%20rejsende/Rejser%20og%2
0smitsomme%20sygdomme.aspx
Som følge af at WHO i maj erklærede poliosituationen
a Public Health Emer-
gency of International Concern
er der blevet indført ekstraordinære rejseanbe-
falinger ved længerevarende ophold i de ti lande, hvor der aktuelt forekommer
polio. Anbefalingen skyldes, at WHO har vurderet, at spredningen af polio ikke
er under kontrol i disse lande.