Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1383062_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 23. juni 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPPRR
Sags nr.: 1403343
Dok nr.: 1480205
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. juni 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 880 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 880:
’’Kan
ministeren bekræfte, at det i Danmark kun er Odense Universitetshospi-
tal, der har tilladelse til at behandle patienter med insulinallergi? Og vil ministe-
ren i bekræftende fald oplyse, hvorfor f.eks. Steno Diabetes Center ikke kan
varetage behandlingen, så man undgår, at patienter skal køre land og rige
rundt?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag
fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
kan oplyse, at behandlingen af patienter med insulinallergi
er en højt specialiseret funktion i specialet intern medicin: endokrinologi. Det
fremgår således i specialevejledningen:
Insulinallergi (incidens 50 pt./prævalens 200 pt.):
Odense Universitetshospital
Som det ses ovenfor, er specialfunktionen kun godkendt til varetagelse på
Odense Universitetshospital. Incidensen på 50 patienter betyder, at der pr. år
er omkring 50 nye patienter med insulinallergi, som har behov for behandling,
mens prævalensen på 200 patienter dækker over et estimat af det samlede
antal patienter med insulinallergi, som er i behandling.
Ifølge Sundhedslovens § 208 fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til special-
funktioner på regionale og private sygehuse og godkender placeringen af spe-
cialfunktioner på sygehusene.
Et grundlæggende udgangspunkt for specialeplanlægningen
er, at ’øvelse gør
mester’. Det betyder, at en specialfunktion ikke bør varetages flere steder, end
der er behov for med henblik på at sikre, at der er den fornødne erfaring og vo-
lumen samt de nødvendige faciliteter, til at funktionen kan varetages med høj
kvalitet.
De højt specialiserede funktioner omfatter opgaver af betydelig kompleksitet
og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejds-
partnere, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring,
og/eller hvor ressourceforbruget er betydeligt. Hensynet til tilstrækkeligt volu-
men og erfaring på den ene side og behovet for nærhed på den anden side
kan også indgå i styrelsens overvejelser i forhold til bestemte patientgrupper.
En højt specialiseret funktion etableres typisk på sygehuse 1-3 steder i landet.
Sundhedsstyrelsen gennemgår sammen med relevante faglige og regionale
repræsentanter i 2014 samtlige specialevejledninger med henblik på en revisi-
on af specialeplanen. I forbindelse med den efterfølgende ansøgningsproces
vil styrelsen se på, om de nuværende specialfunktioner varetages hensigts-
mæssigt, eller om der er grundlag for at godkende færre eller flere sygehuse.
Disse overvejelser vil således også gøre sig gældende for varetagelsen af be-
handlingen
af patienter med insulinallergi.”
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Peter Ravn Riis