Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 23. juni 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPPRR
Sags nr.: 1403343
Dok nr.: 1480205
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. juni 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 880 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 880:
’’Kan
ministeren bekræfte, at det i Danmark kun er Odense Universitetshospi-
tal, der har tilladelse til at behandle patienter med insulinallergi? Og vil ministe-
ren i bekræftende fald oplyse, hvorfor f.eks. Steno Diabetes Center ikke kan
varetage behandlingen, så man undgår, at patienter skal køre land og rige
rundt?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag
fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
kan oplyse, at behandlingen af patienter med insulinallergi
er en højt specialiseret funktion i specialet intern medicin: endokrinologi. Det
fremgår således i specialevejledningen:
Insulinallergi (incidens 50 pt./prævalens 200 pt.):
Odense Universitetshospital
Som det ses ovenfor, er specialfunktionen kun godkendt til varetagelse på
Odense Universitetshospital. Incidensen på 50 patienter betyder, at der pr. år
er omkring 50 nye patienter med insulinallergi, som har behov for behandling,
mens prævalensen på 200 patienter dækker over et estimat af det samlede
antal patienter med insulinallergi, som er i behandling.
Ifølge Sundhedslovens § 208 fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til special-
funktioner på regionale og private sygehuse og godkender placeringen af spe-
cialfunktioner på sygehusene.
Et grundlæggende udgangspunkt for specialeplanlægningen
er, at ’øvelse gør
mester’. Det betyder, at en specialfunktion ikke bør varetages flere steder, end
der er behov for med henblik på at sikre, at der er den fornødne erfaring og vo-
lumen samt de nødvendige faciliteter, til at funktionen kan varetages med høj
kvalitet.
De højt specialiserede funktioner omfatter opgaver af betydelig kompleksitet
og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejds-
partnere, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent