Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 27. juni 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sags nr.: 1403371
Dok nr.: 1484877
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 3. juni 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 854 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 854:
”Kan ministeren oplyse, hvor meget der har kostet, at store pakker smertestil-
lende er blevet receptpligtige?”
Svar:
Jeg lægger til grund, at spørgsmålet er stillet med henblik på meromkostnin-
gerne for lægemiddelbrugerne. For en belysning af det offentliges meromkost-
ninger til medicintilskud henvises til svaret til spørgsmål 764 (fra maj 2014).
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Statens Serum-
institut (SSI).
SSI udtaler, at ændringen i lægemiddelbrugernes udgifter med udgangspunkt i
data fra november og december i 2013 er beregnet ved at sammenligne med
udgifter fra samme måneder i året forinden (dvs. november 2012 til december
2012). Med forbehold for usikkerheden der er forbundet med en relativ kort
evalueringsperiode (2 måneder), konkluderer SSI, at lægemiddelbrugernes
samlede udgifter siden indførsel af de nye udleveringsbestemmeler har været
uændrede
1
. Det uændrede niveau dækker over to individuelle effekter (hhv. en
pris- og en mængdeeffekt), som trækker det samlede udgiftsniveau i modsatte
retninger.
SSI oplyser endvidere, at borgernes gennemsnitlige pris pr. defineret døgndo-
sis (DDD) er steget, idet håndkøbssalget ikke længere indeholder de relativt
billigere store pakninger, hvilket isoleret set er medvirkende til større udgifter.
Den gennemsnitlige egenbetaling pr. DDD er steget fa 2,61 til 3,42 kr. pr.
DDD.
SSI oplyser også, at en anden følge af de nye udleveringsbestemmelser er, at
den efterspurgte mængde er faldet, hvilket isoleret set er med til at reducere
borgernes samlede udgifter. Med de nye udleveringsbestemmelser er mæng-
desalget reduceret med ca. en fjerdedel (fra 14,1 til 10,7 mio. DDD pr. måned).
1
Ændringen i lægemiddelbrugernes samlede udgiftsniveau (pr. måned) er beregnet til
et fald på 0,4 mio. kr. Set i relation til usikkerheden der er forbundet den korte evalue-
ringsperiode, kan det ikke afvises, at udgiftsniveauet er uændret.