PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

Åben Anonym Rusmiddelrådgivning

Pilotprojekt på to erhvervsuddannelser i København med fokus på kvalificeret anonym

rusmiddelrådgivning med henblik på at sikre en tidlig opsporing, forebygge længerevarende

misbrug og støtte den enkelte unge i uddannelsesforløbet.

Fra:

Til:

Dato:

PsykiatriFonden

Bevillingsgivere og samarbejdspartnere

31. januar 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning .................................................................................................................................................... 3

2.0 Tilgang og metode ....................................................................................................................................... 3

2.2 To skoler .................................................................................................................................................. 3

2.3 Anonymitet .............................................................................................................................................. 3

2.4 Mødet med den unge ............................................................................................................................... 4

3.0 Samtalernes indhold og rådgivernes indsats ................................................................................................ 4

3.1 Typer af samtaler/forløb: ......................................................................................................................... 4

3.2 Samtalernes indhold ................................................................................................................................ 4

3.3 Rådgivernes opgaver ............................................................................................................................... 5

4.0 Resultater ..................................................................................................................................................... 5

4.1 Problemgivende forbrug, sociale problemer og psykiske udfordringer .................................................. 5

4.2 Forbrug ved afslutning af projektet ......................................................................................................... 6

5.0 Læring og anbefalinger................................................................................................................................ 6

5.1 Organisering ............................................................................................................................................ 6

5.1.1 Ledelsesopbakning ........................................................................................................................... 6

5.1.2 Ankerperson ..................................................................................................................................... 6

5.1.3 Eksterne rådgivere ............................................................................................................................ 6

5.1.4 Samarbejdsmøder med skolerne ....................................................................................................... 6

5.1.5 Samarbejdsmøder med rusmiddelcentre ........................................................................................... 7

5.2 Praktiske forhold ..................................................................................................................................... 7

5.3 Synlighed ................................................................................................................................................. 7

5.4 Synenergien mellem rusmiddelundervisning og rusmiddelrådgivning ................................................... 7

5.5 Brobygning .............................................................................................................................................. 7

6.0 Konklusion .................................................................................................................................................. 8

Bilag 1: Oversigt over brobygning .............................................................................................................. 10

Bilag 2: Problemgivende forbrug, sociale udfordringer og psykiske udfordringer ..................................... 11

Bilag 3: Et typisk forløb i den åbne anonyme rusmiddelrådgivning ........................................................... 13

PsykiatriFonden

∙ Åbe A o y

Rus iddelrådgiv i g ∙ Ja uar

∙

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.0 Indledning

Pilotprojektet Åben Anonym Rusmiddelrådgivning er blevet tilbudt to erhvervsuddannelser i

København i 2012. Indsatsen har haft et meget forskelligt liv på de to uddannelser: På TEC

Gladsaxe var efterspørgslen på rådgivningen stor fra projektets start

–

på KTS Frederiksberg nåede

efterspørgslen på rådgivningen aldrig op på det forventede niveau. Dette betyder, at vi ikke har nået

vores målsætninger. Vi har til gengæld lært meget af de udfordringer, vi har haft med at få elever til

at benytte sig af vores rådgivningstilbud på KTS Frederiksberg - og disse vanskeligheder har været

med til at tydeliggøre, hvorfor rådgivningen har fungeret så godt på TEC Gladsaxe. Vi vil i nærvæ-

rende rapport komme ind på vores tilgang og metode til den åbne anonyme rusmiddelrådgivning,

resultaterne af pilotprojektet samt anbefalinger til, hvordan lignende projekter kan startes op.

”

Den åbne anonyme rusmiddelrådgivning har været en stor succes på TEC Gladsaxe. Jeg kan se, at

det nytter

–

og det gør en forskel for eleverne på vores skole. Rådgiverne har en stor viden, som vi

ikke har på skolen

–

og i samarbejde hjælper vi eleverne videre til den rette behandling. Det har

været suverænt godt at samarbejde med rådgiverne

”. (Mentor Helene Christensen, TEC Gladsaxe)

2.0 Tilgang og metode

2.1 Placering

Den åbne anonyme rådgivning er foregået ude på skolerne

–

en fast halv dag hver anden uge fra kl.

9.00-13.00. I dette tidsrum har eleverne individuelt eller i gruppe haft adgang til de to rådgivere

uden på forhånd at have lavet en aftale. Beslutningen om at placere rådgivningen ude på skolerne

skyldes, at vi ved, at mange unge med et problemgivende forbrug af rusmidler ikke selv opsøger de

eksisterende kommunale rusmiddelcentre

–

noget som også er dokumenteret af Center for

Rusmiddelforskning. For at nedbryde de barrierer/forbehold som mange unge har, når det drejer sig

om at søge hjælp til et rusmiddelproblem, er rådgivningstilbuddet netop placeret ude på skolerne.

2.2 To skoler

Vi har etableret rusmiddelrådgivningen på 2 skoler

–

TEC Gladsaxe og KTS Frederiksberg. Ved at

arbejde ud fra de samme rammer på to skoler, har vi fået et godt indblik i de lokale

rusmiddellandskaber, arbejdskulturer og forskellige elevgrundlag. Ud fra et kendskab til skolerne

og elevgrundlaget kan vi vurdere de forskellige behov for en rusmiddelrådgivning, og vi har brugt

erfaringerne fra den ene skole på den anden - og omvendt.

2.3 Anonymitet

Erfaringerne viser, at det er helt centralt, at rusmiddelrådgivningen fungerer som et åbent og

anonymt tilbud. Åbenheden består i, at alle elever som er indskrevet på den pågældende skole har

mulighed for at benytte sig af tilbuddet. Anonymiteten fordrer, at elever som er motiveret for et

forløb, men samtidigt ønsker at henvende sig uden at involvere andre, benytter sig af rådgivningen.

Det har sågar været muligt at tale med rådgiverne uden at oplyse sit navn, klasse eller andre

personlige oplysninger.

Trygheden om anonymitet og et fortroligt samtalerum styrker den indledende kontakt og er med til

at øge motivationen blandt eleverne. De fleste har dog

–

enten fra starten eller undervejs i

samtaleforløbet

–

været afslappede omkring anonymiteten og har ikke haft problemer med

inddragelse af andre aktører - hverken internt og eksternt.

PsykiatriFonden

∙ Åbe A o y

Rus iddelrådgiv i g ∙ Ja uar

∙

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4 Mødet med den unge

Rådgivernes tilgang til eleverne og måde at afholde samtalerne på er baseret på en fordomsfri og

ligeværdig dialog. Eleverne er blevet mødt i øjenhøjde og med stor anerkendelse og forståelse for,

at det kan være svært at slippe et rusmiddel og tage hul på en forandringsproces. Det er eleverne,

der har haft det afgørende ord om samtalernes indhold og form samt formuleret deres ønsker og mål

med forløbet.

3.0 Samtalernes indhold og rådgivernes indsats

3.1 Typer af samtaler/forløb:

Rusmiddelrådgivningen er tiltænkt og etableret som et tilbud, der skal favne bredt og imødekomme

elevernes forskellige situation og behov. Rådgivningen har derfor tilbudt åbenhed i forhold til

samtalens form og indhold samt hvor samtalen afholdes. De fleste samtaler er individuelle forløb,

hvor eleverne møder med egne udfordringer omkring et eller flere rusmidler. Andre benytter sig af

muligheden for gruppesamtaler, mens nogle profiterer af, at samtalen foregår under en gåtur eller på

en bænk i åbne omgivelser. Også pårørende til nærtstående personer med et rusmiddelproblem har

benyttet sig af rusmiddelrådgivningen.

Denne form for smidighed understøtter projektets målsætning om at være et let tilgængeligt

rådgivningstilbud på de unges præmisser. Det faste lokale og tidspunkt skaber tryghed og struktur

for nogle, mens andre værdsætter muligheden for fleksibilitet og variation i samtalernes form.

3.2 Samtalernes indhold

Rusmiddelrådgivningen er etableret og tænkt som et tilbud, hvor konsekvenserne af et

problemgivende forbrug af rusmidler udgør et naturligt omdrejningspunkt. Situationen er dog mere

kompleks og forenkler sig sjældent til et simpelt overforbrug af et eller flere rusmidler. Oftest er der

bagvedliggende omstændigheder og forhold, som forårsager brugen af rusmidler og gør det umuligt

at isolere rusmidlerne som en enkeltstående problemkilde. Derfor giver det ikke mening kun at

fokusere på rusmidlerne og omfanget af forbruget. Det er nødvendigt at se på den samlede situation

og rådgive ud fra et helhedsorienteret perspektiv, da det ofte er disse

”andre forstyrrende faktorer”,

der er årsag til et misbrug.

Rusmiddelrådgivningen viser, at rådgivningen berører en bred vifte af alvorlige sociale

problemstillinger og mistrivselsområder som f.eks. familiære- og opvækstbetingede

problemstillinger, økonomiske udfordringer, boligløshed, kriminalitet og ensomhed samt psykiske

problemer af forskellig karakter. I de fleste tilfælde må rådgivningen omhandle disse faktorer før

en eventuel forandring af et rusmiddelproblem kan effektueres. Rusmidlerne kan i den

sammenhæng ses som en mestringsstrategi for den pågældende elev i forsøget på at holde

problemerne på afstand eller være i stand til at fungere i en presset hverdag. Mestringsstrategien er

særligt tydelig for den betydelige gruppe af elever med psykiske problemer, hvor rusmidlerne ofte

erstatter eller supplerer medicinske præparater og dermed tager form af selvmedicinering.

I forhold til de specifikke rusmidler har rådgiverne erfaret en klar fordeling set ud fra de samlede

henvendelser og forløb hidtil.

1. Hashen er ubetinget det stof, som de fleste elever har henvendt sig omkring og oplevet

problemer med.

PsykiatriFonden

∙ Åbe A o y

Rus iddelrådgiv i g ∙ Ja uar

∙

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Kokain, Speed og Ecstasy: En betydelig del af de elever, som har benyttet

rusmiddelrådgivningen oplever negative konsekvenser, som følge af et fast forbrug af de

centralt stimulerende rusmidler.

3. På trods af, at alkohol er unge danskeres klart foretrukne rusmiddel viser det sig, at

problemerne forårsaget af et overforbrug af hash og de centralt stimulerende stoffer har fyldt

markant mere end alkoholen blandt eleverne i rusmiddelrådgivningen.

3.3 Rådgivernes opgaver

Rådgivernes opgave har været, at:



Etablere kontakt og skabe tillid

Afdække elevens samlede situation

Vedligeholde og styrke motivationen

Så frø til forandring

Hjælpe eleven med at definere mål og delmål

Støtte og vise omsorg

Synliggøre processen for eleven

Bygge bro og henvise til yderligere hjælp

4.0 Resultater

Inden projektets start havde projektet en målsætning om, at mellem 80-100 elever skulle gøre brug

af vores rådgivningstilbud. Disse mål har vi desværre ikke helt kunne indfri, hvilket fremgår af

følgende oversigt.

Forløb

Piger

Drenge

I alt

KTS Frederiksberg

TEC Gladsaxe

I alt

Desuden havde projektet en målsætning om, at rådgiverne byggede bro til et kommunalt

behandlingstilbud for 60% af de unge, som de vurderede havde behov herfor ved projektets

afslutning. Ved projektets afslutning er der blevet bygget bro for 85% af elever; heraf blev 38%

brobygget til en ekstern rusmiddelrådgivning, 24% til et kommunalt behandlingstilbud samt 15% til

psykiatrien (se bilag 1 for at få et samlet overblik over de tilbud, der er blevet bygget bro til).

Eleverne havde i gennemsnit 2,9 individuelle samtaler med en af de to rådgivere. Fem unge

benyttede sig af tilbuddet om grupperådgivning

–

heraf modtog tre af dem også individuelle

samtaler. En af pigerne fra TEC Gladsaxe afsluttede et forløb, men havde begyndte derefter i

rådgivningen igen, og har derfor haft to forløb.

4.1 Problemgivende forbrug, sociale problemer og psykiske udfordringer

Under samtalerne blev det registreret, hvilket problemgivende forbrug af rusmidler de unge har.

Topscoreren blev hash, som 71% af de rådgivne unge har et problemgivende forbrug af. Dernæst

blev alkohol fremhævet af 20% af de unge og 20% nævnte, at de benyttede sig af rådgivningen pga.

pårørendes forbrug af rusmidler.

71% af de unge var også socialt udfordret. Heraf fortalte 44% af de unge, at de havde opvækst- og

familieproblemer. I forbindelse med de sociale udfordringer fyldte pårørende problematikker

(boligproblemer, psykisk syge forældre, misbrugende forældre etc.) igen meget for de unge - 33%

PsykiatriFonden

∙ Åbe A o y

Rus iddelrådgiv i g ∙ Ja uar

∙

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af de socialt udfordrede unge nævnte, at det var et problem. 24% påpegede, at de var udfordret af

økonomiske problemer.

47% af de unge i rådgivningen, havde psykiske problemstillinger (heraf nævnte seks af de unge to

psykiske udfordringer og én nævnte tre psykiske udfordringer). De psykiske problemer, der blev

nævnt mest var skizofreni, tristhed/depressiv samt ADHD/ADD

–

alle lidelser blev nævnt af 11% af

de rådgivne unge. (I bilag 1 findes en tabel over det skadelige forbrug af rusmidler, sociale

problemer samt psykiske udfordringer).

4.2 Forbrug ved afslutning af projektet

Ankerpersonen på TEC Gladsaxe har fuldt op på alle de elever, som har gjort brug af

rådgivningstilbuddet ved projektets afslutning. Hun har meldt tilbage til rådgiverne, at 29% af de

elever, som har gjort brug af tilbuddet nu er ude af deres misbrug, og 43% har nedsat deres misbrug.

Mange er fortsat i behandling, og vil forhåbentlig få hjælp til at komme helt ud af deres misbrug.

5.0 Læring og anbefalinger

5.1 Organisering

Der er nogle afgørende organisatoriske forhold, som skal være på plads inden opstart af et

rådgivende tilbud. Det drejer sig om følgende:

5.1.1 Ledelsesopbakning

Det er nødvendigt for et succesfuldt projekt, at ledelsen på uddannelsesinstitutionen bakker op om

det nye tiltag. Ledelsen skal afsætte tid til de ressourcepersoner, der skal være med til at i gangsætte

projektet på uddannelsen

–

og de skal sørge for, at der er et egnet lokale tilgængeligt (se nærmere

herom under ’Praktiske forhold’).

5.1.2 Ankerperson

Det er afgørende for et succesfuldt projekt, at der er en ankerperson på skolen, som kender eleverne.

Denne person skal bidrage med at etablere tilbuddet på skolen og hjælpe eleverne med at gøre brug

af tilbuddet.

5.1.3 Eksterne rådgivere

Det har været meget gunstigt, at rådgiverne er kommet udefra og dermed ikke er en del af skolens

personale. Det er for mange elever lettere at tale med nogle udefrakommende rådgivere, som de

ikke skal se i øjnene hver dag

–

end at tale med nogle interne vejledere på skolen. Det giver dem

mulighed for at være anonyme og samtidig bevare en uddannelsesidentitet over for medstuderende

og skolen, hvilket gør, at de tør åbne mere op for deres problematikker. Dette bekræftes også af

CeFUs forskningsbaserede evaluering af PsykiatriFondens projekt ’Trivselspolitikker på EUD’ fra

2012.

5.1.4 Samarbejdsmøder med skolerne

Inden opstart af projektet blev der afholdt samarbejdsmøder med de to skoler, hvor der blev afstemt

forventninger til rådgivningen. Ved opstartsmøderne blev der aftalt datoer for både

evalueringsmøder midt i forløbet og afsluttende møder. På den ene skole blev statusmødet aflyst,

fordi rådgivningen gik så godt, at det var unødvendigt at samles til et evalueringsmøde. På de

afsluttende møder med skolerne blev forløbet og processen evalueret.

PsykiatriFonden

∙ Åbe A o y

Rus iddelrådgiv i g ∙ Ja uar

∙

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1.5 Samarbejdsmøder med rusmiddelcentre

Inden projektet startede op afholdte PsykiatriFonden samarbejds- og telefonmøder med forskellige

rusmiddelcentre i de to kommuner, som skolerne ligger i. Vi har været i dialog med FKRC

(Frederiksberg Kommune), U-Turn (Københavns Kommune) og Rusmiddelcentret i Gladsaxe for at

fortælle om vores nye tilbud på skolerne, og der er etableret et fint samarbejde med centrene, som

har lettet brobygningen (se nærmere herom senere i afsnittet ’Brobygning’).

5.2 Praktiske forhold

Det er nødvendigt med nogle faste rammer omkring tilbuddet. Det betyder, at skolen stiller et

passende lokale til rådighed, således at rådgivningen altid foregår i samme lokale, da dette skaber

tryghed og struktur for de unge omkring tilbuddet. Lokalet skal helst være centralt placeret på

skolen, så det er let at finde for eleverne

–

og det må gerne ligge tæt på de øvrige vejledningstilbud

på skolen.

5.3 Synlighed

Fra starten var der planlagt den samme synlighed på de to skoler: Korte præsentationer af tilbuddet

til alle elevhold, mindre oplæg til lærerne og plakater om tilbuddet på skolerne. På den ene skole

var dette tilstrækkeligt, og rygtet om tilbuddet spredte sig hurtigt blandt eleverne

–

godt hjulpet på

vej af ankerpersonen på skolen. På den anden skole viste det sig dog hurtigt, at efterspørgslen på

rådgivningen ikke var tilstrækkelig stor. Derfor blev alle nye grundforløb undervist i ’Unge

rusmidler’, som er et af PsykiatriFondens Ungdomsprojekts undervisningstilbud til

erhvervsuddannelser.

5.4 Synenergien mellem rusmiddelundervisning og rusmiddelrådgivning

”

Flere af lærerne har givet mig en tilbagemelding om, at undervisningen har været rigtig god

–

at det har været godt med tilbuddet om den åbne anonyme rusmiddelrådgivning. De to tilbud har

suppleret hinanden rigtig godt. Vi kan nu snakke mere åbent om problemerne og de unge kan få

hjælp

”. (Mentor Helene Christensen, TEC Gladsaxe)

PsykiatriFondens Ungdomsprojekt tilbyder erhvervsuddannelser og produktionsskoler i København

og på Frederiksberg samt deres satellitinstitutioner gratis undervisning i bl.a. ’Unge og rusmidler’.

Det har vist sig at have en positiv effekt på opmærksomheden og henvendelserne i

rusmiddelrådgivningen, når rådgiverne også har undervist eleverne på skolerne i en workshop om

rusmidler. Flere elever er blevet bevidste om rusmiddelrådgivningens eksistens på baggrund af

undervisningen. Rådgiverne har (som undervisere) kunne "reklamere" for tilbuddet og samtidigt har

eleverne kunnet vurdere rådgivernes viden og kompetencer ud fra undervisningen.

Rusmiddelundervisningen har på den måde været med til at bane vejen for nogle elever, da flere har

givet udtryk for at undervisningen havde stor betydning for at de valgte at henvende sig. Særligt på

skolen hvor tilbuddet ikke blev brugt så meget fungerede undervisningen som et redskab til at få

flere elever til at benytte sig af rådgivningen.

5.5 Brobygning

I Danmark er kommunerne forpligtet til at tilbyde og iværksætte et behandlingstilbud til

stofmisbrugere, der søger om hjælp ift. deres stofmisbrug, jf. Servicelovens § 101. Denne form for

handleforpligtelse har rusmiddelrådgivningen ikke været underlagt. Det betyder imidlertid ikke, at

rådgiverne fralægger sig et ansvar for at tage hånd om de elever, som ønsker et tilbud og en indsats

der rækker ud over de rådgivende samtaler på skolerne

–

f.eks. et reelt behandlingsforløb på et

rusmiddelcenter. I de tilfælde agerer rådgiverne som brobyggere ved at undersøge og synliggøre

handlemulighederne for den enkelte elev.

PsykiatriFonden

∙ Åbe A o y

Rus iddelrådgiv i g ∙ Ja uar

∙

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådgiverne påtager sig en koordinerende og aktiv rolle i brobygningsprocessen ved at etablere

kontakt til relevante aktører og lave konkrete aftaler til/for eleverne. Lige netop denne

intervenerende og brobyggende støttefunktion har vist sig afgørende for, om eleverne har fulgt op

på ønsket om forandringer.

Brobyggerfunktionen er også nyttig internt på skolerne, da rådgiverne

–

når de unge tillader det

–

samarbejder og videregiver relevante informationer til kontaktlærere, mentorer og studievejledere.

Brobyggerfunktionen i rusmiddelrådgivningen dækker over følgende områder:



Viden om den enkelte elev og indblik i pågældendes situation, udfordringer og ressourcer.

Viden om lovgivning og rettigheder.

Lave research på mulige tiltag og handlemuligheder.

Synliggøre handlemuligheder og formidle dem til eleverne.

Koordinere processen og skabe overblik for eleven, eventuelt ved hjælp af en skitseret

handleplan og/eller netværksdiagram.

Skabe kontakt til relevante aktører og videreformidle vores viden og bekymring til disse.

Lave konkrete aftaler, eller sikre at eleven får etableret kontakt og lavet en aftale, så der

bliver handlet konkret på ”første skridt” mod yderligere

hjælp og støtte.

Følge op og samle op på nye udfordringer undervejs, så eleven oplever at blive støttet.

Synliggøre processen så eleven får indblik i en eventuel positiv og progressiv udvikling.



Som det fremgår af de mange ovenstående punkter har brobrygningsfunktionen spillet en central

rolle i rusmiddelrådgivningen, da eleverne i høj grad har haft brug for hjælp til at navigere i

systemet. 85% af de elever, som har benyttet sig af tilbuddet, har fået hjælp til brobygning.

Overblik over brobygningskontakter:



Mentorer, studievejledere og kontaktlærere på de to skoler.



Rusmiddelcentre og ambulante behandlingsinstitutioner.



Kommuner

–

socialcentre (boligkontorer, hjemløseenheder, voksen og handicapafdelinger,

misbrugskonsulenter, støtte-kontaktpersonsordninger) og ydelsescentre

(enkeltydelsesansøgninger).



Politi, arresthuse og kriminalforsorgen (afsoningskontoret + fodlænkeafdelingen).



Boligselskaber, CIU og KKiK.



Læger, psykiatere, Opus samt psykiatriske hospitaler og afdelinger.



Ventilen, Ensomung samt sports- og fritidsklubber.

6.0 Konklusion

Efterspørgslen på rådgivningen viste sig at være lille på den ene skole og meget stor på den anden.

Grunden for succesen skyldes forskellige faktorer: Ankerpersonen på skolen hjalp projektet godt i

gang og hun var løbende i projektets periode et godt bindeled mellem eleverne på skolen og

rådgivningen. Desuden var der mange af de unge på skolen, som ønskede at få hjælp

–

og det viste

sig, at deres problemstillinger var meget komplekse (de havde ofte både problemgivende forbrug af

rusmidler, sociale udfordringer samt psykiske problemstillinger).

PsykiatriFonden

∙ Åbe A o y

Rus iddelrådgiv i g ∙ Ja uar

∙

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Synergien mellem PsykiatriFondens Ungdomsprojekt og den åbne anonyme rusmiddelrådgivning

har vist sig stor. Det har fungeret godt, at eleverne er blevet undervist i den dialogbaserede

workshop ’Unge og rusmidler’.

Her har de fået viden om rusmidler, bivirkninger og psykisk

sårbarhed

–

og er blevet præsenteret for den åbne anonyme rusmiddelrådgivning. Specielt op den

ene skole har mange unge taget imod tilbuddet om hjælp, og der er blevet bygget bro for 85% af de

elever, som har snakket med en af rådgiverne.

Der er en tæt kobling mellem psykiske og sociale problemer og et problemgivende forbrug af

rusmidler. Ved at tilbyde elever på ungdomsuddannelser åben anonym rusmiddelrådgivning kan vi

hjælpe dem med deres problemgivende forbrug, men også brobygge til andre tilbud, som kan

hjælpe eleven til at håndtere sine psykiske og sociale problemstillinger og blive i stand til at

gennemføre sin ungdomsuddannelse. Hvis regeringens målsætning om, at 95% af en

ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, må uddannelserne indrette sig på en

sådan måde, at også sårbare elever kan gennemføre den. Den åbne anonyme rusmiddelrådgivning

har vist sig, at være et rigtigt godt støttende tilbud til at hjælpe sårbare elever til bedre at kunne

gennemføre en ungdomsuddannelse.

PsykiatriFonden

∙ Åbe A o y

Rus iddelrådgiv i g ∙ Ja uar

∙

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Oversigt over brobygning

Brobygning

Antal unge

Egen læge

Ekstern rusmiddelrådgivning

Kommunalt behandlingstilbud

Mentor

Psykiatrien

Studievejleder

Anden brobygning

Procentdel af de rådgivne

11%

38%

24%

27%

15%

20%

16%

For nogle elever har det været nødvendigt at bygge bro til flere forskellige tilbud, hvorfor den samlede procentdel af

rådgivne overstiger 100%. I projektet er der bygget bro bygget bro for 47 unge, hvilket svarer til 85% af alle rådgivne.

PsykiatriFonden

∙ Åbe A o y

Rus iddelrådgiv i g ∙ Ja uar

∙

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2: Problemgivende forbrug, sociale udfordringer og psykiske udfordringer

Problemgivende forbrug

Antal unge

Alkohol

Amfetemin

Ecstacy

Hash

Kokain

LSD

Pårørende problematik

Svampe

Andet skadeligt forbrug

(29% af de rådgivne angav skadeligt forbrug

af flere forskellige rusmidler)

Sociale udfordringer

Antal unge

Boligproblemer

Handicap

Integrationsproblemer

Kriminalitet

Opvækst- og familieproblemer

Problemer ifht. arbejdsmarkedet

Problemer ifht. skolegang og indlæring

Pårørende problematikker

Økonomiske problemer

Andre sociale udfordringer

(71% af de rådgivne har haft en eller flere

sociale udfordringer)

Procentdel af de rådgivne

20%

11%

13%

71%

16%

20%

Procentdel af de rådgivne

18%

15%

44%

16%

33%

24%

13%

PsykiatriFonden

∙ Åbe A o y

Rus iddelrådgiv i g ∙ Ja uar

∙

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Psykiske udfordringer

Antal unge

ADHD/ADD

Angst

Borderline

Ensomhed

Hjerneskade

Mobning

Skizofreni

Socialfobi

Stress

Tristhed/depressiv

Procentdel af de rådgivne

11%

Udviklingsforstyrrelser

(47% af de rådgivne har haft en eller flere psykiske udfordringer)

PsykiatriFonden

∙ Åbe A o y

Rus iddelrådgiv i g ∙ Ja uar

∙

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3: Et typisk forløb i den åbne anonyme rusmiddelrådgivning

Efter en informationsrunde på den ene af erhvervsuddannelserne henvender en pige sig

efterfølgende til sin studievejleder, fordi hun ønsker hjælp fra den åbne anonyme

rusmiddelrådgivning. Pigen har komplekse sociale, psykiske og rusmiddelorienterede

problemstillinger og giver udtryk for, at hun ikke kan overskue sin situation og ikke aner hvor og

hvordan hun skal få hjælp.

Ved første besøg i den åbne anonyme rusmiddelrådgivning afdækker hun sammen med en rådgiver

de aktuelle problemstillinger. Den problemstilling der fylder mest, er den meget lange ventetid på

en psykiatrisk afdækning af den angst, hun oplever i sit liv. Indtil for ganske nylig kunne hun

dæmpe angsten med en joint eller to om aftenen. Men det seneste halve år er den beroligende effekt

fra jointen blevet udskiftet med en kraftig forstærkning af angstfølelsen. Hun har forsøgt at dæmpe

sin angst på andre måder, men oplever en trang eller behov for at ryge, der virker stressende, når

hun ikke ryger. Og hun er bange for angsten, som jointen nu forstærker. Pigen giver udtryk for et

ønske om hjælp til følgende:



Få en psykiatrisk afdækning hurtigst muligt.

Få indblik i behandlingstilbud i forhold til hashforbruget.

Søge om mulighed for økonomisk støtte til transport (engangsydelse i kommune).

Holde fast i uddannelsen, hvis det er muligt.

Rådgiveren og pigen aftaler, at rådgiver får skriftlig fuldmagt til at undersøge, hvordan pigen bedst

får hurtig hjælp. På næste møde laves en plan,

der sigter mod at ’åbne døren’

hurtigere til en

psykiatrisk afdækning/behandling og samtidig afsøges de kommunale behandlingstilbud for

misbrug, der tilbydes borgere i pigens hjemkommune. Ved tredje møde har rådgiveren haft kontakt

med psykiatrisk afsnit, som har tilbudt en akut psykiatrisk afdækning. Rådgiveren har desuden

faciliteret en forsamtale med en kommunal misbrugskonsulent. Pigen og rådgiveren aftaler, at tales

ved over mail og telefon når hun har været hos psykiater og haft første møde med

misbrugskonsulent. Hun melder tilbage, at psykiateren har vurderet, at hun har en alvorlig grad af

angst, og hun får at vide, at det ikke er muligt at tilbyde medicinsk og terapeutisk behandling, før

hun er ophørt med at ryge hash. Dette gør hende rigtig stresset og ked af det, for hun oplever

angsten som svært begrænsende i forhold til hendes liv, og ønsker at få hjælp her og nu.

Hun oplever abstinenser, når hun ikke ryger hash

–

og hun føler, at angsten nærmest

”overtager hele

hendes sanseapparat”.

Desuden er det en udfordring, at hendes kæreste ryger hver aften og de få

venner hun har ryger også hash sammen, når de hænger ud.

Rådgiveren begynder at afsøge kommunale ambulante misbrugsbehandlingstilbud, som tager

udgangspunkt i en forståelse af, at denne pige har alvorlig angst, som hun forsøger at kontrollere

ved hjælp af et selvmedicinerende hashforbrug. En strategi som er ophørt med at virke, og som har

den direkte modsatte effekt end tilsigtet, da den øger angsten, ubehaget og tristheden. Målet er, at

hjælpe pigen ind i en behandlingsform, der arbejder med både psykiatriske og rusmiddelorienterede

problemstillinger, som i mange fagkredse defineres som ”dobbelt-diagnoser”. Efter flere

telefonsamtaler og mailkorrespondance med pigens misbrugskonsulent i hjemkommunen tilbydes

hun et forløb hos et privat ambulant behandlingstilbud (finansieret af hjemkommune), som har

specialiseret sig i at arbejde med unge, som er udfordret af ”dobbeltdiagnoser”. Samtidig sikres

det

at hun får økonomisk støtte til transport til uddannelse og ambulant behandling.

PsykiatriFonden

∙ Åbe A o y

Rus iddelrådgiv i g ∙ Ja uar

∙

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådgivningsforløbet afrundes da pigen har været til sin første ambulante behandling. Sammen laver

de en handleplan for behandlingsforløbet, samt et optegnet netværksdiagram over alle de

mennesker, der ønsker og har mulighed for at hjælpe pigen med at opnå sit mål om at få nye

strategier til at håndtere sin angst på andre måder end ved et misbrug og fastholde sin ambition om

at færdiggøre sin uddannelse.

PsykiatriFonden

∙ Åbe A o y

Rus iddelrådgiv i g ∙ Ja uar

∙

Side 14