Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1381738_0001.png
PsykiatriFondens Ungdomsprojekt
- organisering og omstrukturering af tilbuddet 2012-14
Fremsendt: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Social og Integrationsministeriet og
Ministeriet for Børn og Undervisning
Maj 2012
1.0 Resumé
PsykiatriFondens Ungdomsprojekt er et tilbud til erhvervsuddannelser i
Københavns og Frederiksberg kommuner (samt satellitafdelinger i omegns-
kommunerne). Projektet indeholder tilbud om undervisning/workshops til
elever, kursusaktiviteter for lærere og studievejledere samt psykologisk
rådgivning for frafaldstruede unge med personlige problemer.
Projektet har eksisteret siden 2007. Det nuværende Ungdomsprojekt er støttet
af Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
og Undervisningsministeriet i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014.
Projektets psykologiske rådgivning har i det sidste års tid været udfordret af en
uhensigtsmæssig organisering, med svær ressourceplanlægning til følge.
Udfordringen vedrører primært antallet af skoler, og den store kontaktflade
som er en naturlig udløber heraf (tilbuddene om undervisning/workshops og
kurser har ikke været udfordret).
Hertil kommer, at der i medarbejdergruppen har været samarbejdsproblemer
som i samspil med de organisatoriske udfordringer har medført sygemeldinger,
hvilket har belastet projektets ressourcer og aktivitetsniveau yderligere.
Grundet disse udfordringer har PsykiatriFondens ledelse valgt at lukke for nye
henvisninger til psykologtilbuddet pga. case-overload og lange ventetider. Pt. er
der ca. 8-10 ugers ventetid for de omkring 40 unge som står på ventelisten. De
bevillingsgivende ministerier er blevet informeret herom i en mail af den 10.
maj 2012. Der er indgået aftaler med fem privatpraktiserende psykologer om
samarbejde for at kunne nedbringe ventetid og tilbyde de unge på ventelisten
hjælp.
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381738_0002.png
PsykiatriFonden har de senere uger revurderet projektdesign og organisering,
således at Ungdomsprojekt fremover kan imødekomme skolernes og de unges
behov. Såfremt de bevillingsgivende ministerier godkender de anbefalede
reguleringer af projektet, så forventer PsykiatriFonden at kunne åbne op for
nye henvisninger efter sommerferien 2012.
På den baggrund anmoder PsykiatriFonden om godkendelse af:
1. At antallet af skoler som kan benytte sig af psykologrådgivningen
reduceres fra 17 til ca. 6-8, men dog således, at der bibeholdes en
geografisk spredning svarende til den oprindelige
2. At psykologsamtalerne i højere grad end tidligere afholdes ude på de
enkelte skoler, og at de ansatte psykologer primært tilknyttes to-tre
skoler.
3. At psykologteamet reduceres fra fire til tre ansatte.
4. At der tilknyttes et netværk af eksterne psykologer, som kan træde til i
spidsbelastningsperioder.
5. At visitationsprocedurerne omlægges, således at visitationen sker direkte
fra studievejleder til den ansvarshavende psykolog på den pågældende
skole.
6. At de unge som udgangspunkt tilbydes 6 samtaler (med mulighed for
forlængelse på baggrund af indstilling fra psykolog) mod nuværende 12
samtaler, men således at antallet af total afholdte samtaler svarer til de
oprindelige aktivitetsforudsætninger.
7. At projektets budget revideres i henhold til det nye projektdesign. Det
bemærkes, at totaløkonomien i projektet, og den årlige budgetterede
udgift, fastholdes, og at der ikke søges om øget bevilling fra
ministerierne. Det fremgår imidlertid af fondens budget, at de årlige
omkostninger 2011-2013 udgør 4,5 mio. – primært til finansiering af
ansatte i projektet – hvilket betyder, at projektet i 2012 er
underfinansieret med 1,5 mio. kr., som først frigives i de følgende to år.
Fonden har ikke midler til selv at finansiere denne andel i 2012,
hvorfor vi anmoder om at der, fra bevillingsgivers side, fremrykkes
midler fra 2013 og 2014 til 2012 i henhold til fordelingen i bilag 2.
Det bemærkes at der stadig udestår en manko på 400.000 som enten
Socialministeriet eller Sundhedsministeriet anmodes om at fremrykke.
Beskrivelserne og anbefalingerne i dette dokument er tænkt som udgangs-
punktet for en drøftelse mellem PsykiatriFonden og repræsentanter fra de tre
bevillingsgivende ministerier om den fremtidige organisering og omstruktur-
ering af projektet.
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381738_0003.png
2.0 Analyse
Grundlæggende er de udfordringer som har kendetegnet arbejdet i den psyko-
logiske rådgivning knyttet an til størrelsesforholdet mellem ressourcer og
målsætning: Der er økonomi til fire udførende psykologer og der er 17
erhvervsskoler i de to indsatskommuner. En del af disse skoler er store erhvervs-
skolecentre med mange afdelinger (også afdelinger udenfor kommunegræns-
erne). Elevgrundlaget på de skoler som projektet skal tilbyde psykologrådgiv-
ning er i omegnen af 17.000.
Det store antal skoler som kan henvise til projektet betyder, at der er mange
samarbejdspartnere som psykologerne skal have løbende dialog med (det er de
ca. 70 studievejledere ude på skolerne som henviser unge til rådgivningen).
Derfor er det svært for psykologerne at etablere et tæt samarbejde med de
enkelte studievejledere – deres kontakt (som for det meste foregår pr. telefon
eller mail) er pga. det store antal studievejledere sporadisk. Dette har
indflydelse på i hvor høj grad vi formår at guide dem ift. en kvalificeret
visitation af unge til projektet.
En anden central udfordring knytter sig an til ventelisten, som i spidsbelast-
ningsperioder har medført ventetid på 8-10 uger – hvilket ikke er
hensigtsmæssigt for et tilbud, som har til formål at tilbyde tidlig hjælp til
frafaldstruede unge. Årsagen til denne ventetid er hovedsageligt, at der er for få
ressourcer til at imødekomme behovet for psykologhjælp. En anden omstæn-
dighed som gør sig gældende er selve visitationsprocessen, hvor studievejlederne
har en central rolle (jf. ovenfor). Der kommer desværre unge på ventelisten
som pga. af en mangelfuld forvisitation egentlig bør henvises til et andet tilbud
(det kan f.eks. være unge med psykiatriske problemstillinger eller unge som bør
henvises til psykologhjælp gennem sygesikringsordningen).
Som anført, så er det den del af projektet, som angår den psykologiske
rådgivning, som er og har været udfordret. De dele der angår den udgående
skoletjeneste med to undervisere som dels holder workshops og åben råd-
givning på skolerne har stor succes og opbakning fra skolerne. Samspillet
mellem denne del af projektet og den psykologiske rådgivning har også
fungeret efter hensigten (med det forbehold naturligvis, at der har været for
lang ventetid i psykologtilbuddet i perioder).
Den del der vedrører kurser for lærere og studievejledere har også været vel-
fungerende og efterspurgt. Disse kursusaktiviteter har været udbudt i omkring
fem år efterhånden og har været under løbende udvikling (i tråd med
efterspørgslen).
PsykiatriFondens konklusion er, at projektet er relevant og at det har vist sig at
være en god og effektiv måde at hjælpe unge med personlige problemer med at
gennemføre deres uddannelse på (for dem som har gennemført en psykolog-
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381738_0004.png
forløb i PsykiatriFonden er fastholdelsesprocenter på 84%, mod en
gennemsnitlig gennemførelsesprocent på omkring 70% på EUD generelt – de
elever som er henvist til projektet er dog som udgangspunkt blevet vurderet
som frafaldstruet af studievejleder inden henvisning).
Center for Ungdomsforsking, DPU, Aarhus Universitet har lavet en
forskningsbaseret evaluering af bl.a. de workshops som eleverne deltager i. Og
her var konklusionen tydelig: De unge oplever i høj grad at Ungdomsprojektets
workshops er vedkommende og interessante. De unge som efterfølgende gjorde
brug af den åbne rådgivning oplevede også denne hjælp som yderst profes-
sionel, nærværende og brugbar. 12-15% af de unge som deltager i vores
workshops henvender sig efterfølgende for hjælp og vejledning.
3.0 Forslag til justeringer
På baggrund af drøftelser i teamet, tilkendegivelser fra skolerne om deres behov
samt en afholdt workshop med en ekstern faglig sparringspartner anbefaler
PsykiatriFonden, at følgende justeringer indarbejdes i projektet fremadrettet:
3.1 Vedr. workshops/undervisning
Der justeres ikke på denne del af projektet, da den er velfungerende og i
høj grad imødekommer både elevernes og skolernes behov.
Videreudvik-
lingen af undervisning/workshops samt tilbuddet om åben rådgivning følger
den planlagte strategi. Denne indeholder bl.a. en kontinuerlig udvikling af
indholdet af de enkelte workshops (både ift. indhold og form). I den åbne
rådgivning vil vi fortsat have fokus på brobygning til relevante støttetilbud
(dette kan både være sociale tilbud, misbrugsrådgivning og terapeutiske tilbud).
Med støtte fra Undervisningsministeriet afprøver PsykiatriFonden i 2012 en
åben anonym rusmiddelrådgivning ude på to skoler, hvor eleverne har mulig-
hed for at komme hver 14. dag. Det forventes at gode erfaringer fra dette
arbejde vil blive implementeret i Ungdomsprojektet fra 2013.
3.2 Vedr. kursusaktiviteter og opkvalificering
Det anbefales, at tilbuddet om opkvalificerende aktiviteter såsom
kursusdage og konferencer fremover også er en central del af projektets
tilbud til skolerne.
Fremadrettet vil vi dog vinkle de opkvalificerende
aktiviteter således, at de i højere grad har fokus på strukturelle tiltag (bered-
skaber) på skolen som kan have en forebyggende og opsporende effekt samt
brobygningstiltag (kvalificere skolernes brobygning til eksterne støttetilbud). I
2011 har PsykiatriFonden i haft et udviklingsprojekt (med støtte fra
Undervisningsministeriet) med fokus på, hvordan udvikling og
implementering af politikker og beredskaber til støtte af sårbare unge på
erhvervsuddannelserne. Erfaringer og anbefalinger fra dette projekt vil
fremadrettet blive implementeret i Ungdomsprojektets opkvalificerende
aktiviteter.
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381738_0005.png
3.3 Vedr. psykologisk rådgivning
Som det fremgår ovenfor, så er det især den psykologiske rådgivning som har
været udfordret. Derfor er det også primært denne del af projektet som
PsykiatriFonden anbefaler omlagt.
Det anbefales, at projektets psykologiske rådgivning fremadrettet tilbydes
til et reduceret antal uddannelsesinstitutioner.
Som fremført ovenfor
stemmer forholdet mellem antal skoler og ressourcer i projektet ikke overens.
Fremover vil 6-8 skoler blive tilknyttet projektet.
Der indgås samarbejds-
aftaler mellem disse skoler og PsykiatriFonden som skal sikre, at parterne er
gensidigt forpligtede ift. samarbejdet. Det anbefales, at sammensætningen af
skolerne bliver bred, således både tekniske skoler, sosu-uddannelser, handels-
skoler og produktionsskoler er repræsenteret (sammensætning afhænger af
forhandling mellem skolerne og PsykiatriFonden). Den geografiske udvidelse af
projektet pr. 1. januar 2010 ændres der ikke ved – hvilket betyder at mindst én
af de skoler som tilknyttes projektet fremadrettet ligger uden for Hovedstads-
kommunerne.
Det anbefales, at de enkelte psykologer fremover tilknyttes to-tre skoler,
og at en del af deres arbejdstid lægges ude på disse skoler i stedet for i
PsykiatriFondens lokaler.
Hidtil har projektets psykologer afholdt samtlige
samtaler med de unge i fondens lokaler på Nørrebro i København. Dette er der
en hel del styrker ved (der kan komme unge fra mange uddannelsesinstitu-
tioner ind i rådgivningen, der bruges ikke tid på transport mellem skolerne (for
psykologerne), rammerne er gode og trygge og der opdyrkes et fagligt miljø
med mulighed for sparring. Til gengæld betyder det også, at der er mange
afbud eller unge som ikke møder op som aftalt. Det er også vanskeligt for
psykologerne at få et tæt samarbejde med studievejlederne, da den personlige
kontakt er sparsom – hvilket har betydning for hvor megen sparring er mulig
for psykologerne at give studievejlederne i det daglige arbejde. Det vurderes
også, at nogle af de udfordringer der har været med fejlvisitation vil kunne
reduceres fremover.
Endelig, så har vi i Ungdomsprojektet oplevet, at de unge som er blevet henvist
siden 1. januar 2011 (hvor projektet gik fra at betjene gymnasier og EUD til
kun at betjene EUD) generelt har væsentlig tungere problemer end tidligere.
En af årsagerne hertil er, at der på EUD er flere unge med sociale og psykiske
problemer end på gymnasierne. Men det betyder også, at det er disse elever
med tunge problemer som henvises til rådgivningen. Ved at komme ud på
skolerne med psykologtilbuddet har vi en forventning om også at komme i
kontakt med de unge som har lidt lettere udfordringer, men som er i risiko for
at få større problemer på sigt. Dette ville også betyde, at antallet af unge som
fik tilbudt samtaler ville øges. Hver psykolog har fremover to-tre dage om ugen
på de skoler han/hun primært er tilknyttet. Den resterende tid bruges i
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381738_0006.png
PsykiatriFonden, hvor ressourcerne anvendes på administrative opgaver,
møder, supervision samt 1-2 dage med samtaler til unge, som gerne vil komme
i fonden til samtaler (f.eks. elever som er i praktik).
Det anbefales, at psykologteamet reduceres fra fire til tre psykologer (heraf
en med ledelsesansvar) og at der i spidsbelastningsperioder samarbejdes
med et netværk af eksterne psykologer med ungeerfaring.
Ungdomspro-
jektet har fungeret som et udviklingsprojekt siden start i 2007. Fremadrettet
skal der bruges færre ressourcer blandt psykologerne på udviklingsopgaver og
konceptudvikling (nye tiltag m.m.). For bedre at kunne imødekomme de
periodemæssige udsving i henvisningen af unge til rådgivningen (typisk er der
mange henvisninger i oktober-december og marts-maj) anbefaler vi en
organisering, hvor psykologtemaet er mindre end hidtil, men at der i stedet
trækkes på eksterne psykologer, når der er behov for dette. Hermed ville det
være muligt at bruge ressourcerne i projektet mere målrettet end nu. Dette er
en organisering som andre lignende tilbud har gode erfaringer med.
Visitationsprocedurerne vil blive omlagt.
I dag henvises unge til rådgiv-
ningen pr. mail via studievejlederen (de udfylder et henvisningsskema sammen,
som sendes til fondens psykologer som behandler indkomne henvisninger en
gang om ugen). Fremover vil studievejlederen booke tider direkte i psykologens
kalender på de dage han/hun er på den pågældende skole. Det at psykologen
kommer ud på skolen betyder endvidere, at der bliver et tættere samarbejde
mellem psykolog og studievejleder – hvilket skal kvalificere studievejlederens
kompetencer ift. visitation til Ungdomsprojektet og evt. brobygning til andre
tilbud.
Det anbefales, at Ungdomsprojektet fremover tilbyder eleverne kortere
forløb end hidtil.
I sin nuværende form tilbyder den psykologiske rådgivning
eleverne op til 12 samtaler med en af projektets psykologer. På EUD er
gennemsnitslængden på et forløb ca. 8 samtaler (i modsætning til omkring 6
dengang gymnasierne også var en del af målgruppen – 2007-10). Fremover vil
de unge som udgangspunkt få tilbudt op til 6 samtaler med en psykolog. For
en del af de unge vil disse 6 samtaler være nok ift. den hjælp de har brug for
(dette vil være gældende for ca. 1/2 af de unge, hvis psykologerne fremover
kommer mere ud på skolerne). En del af de unge skal hjælpes videre til andre
tilbud – for disse vil omkring 6 samtaler med et brobygningsfokus være
gavnligt. Den sidste andel udgør de unge, som ikke kan få hjælp andre steder,
men som har brug for støtte ud over de 6 samtaler. Disse kan få tilbudt flere
samtaler med psykologen, såfremt der foreligger en faglig begrundelse herfor.
250-300 unge får årligt hjælp i Ungdomsprojektet.
PsykiatriFonden
vurderer, at de justeringer som er anbefalet ovenfor vil betyde, at ca. 300 vil
kunne tilbydes samtaler i projektet. Baggrunden for denne vurdering er
Side 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381738_0007.png
optimeringen af visitationsprocedurer, flere kortere forløb, mere arbejde ude på
skolerne samt brugen af eksterne psykologer i spidsbelastningsperioder.
4.0 Økonomi
Projektets samlede budget i perioden 2011-14 er 15.600.000 kr., fordelt
således:
Ministeriet for Børn og Undervisning:
6.800.000 kr.
Integrations- og Socialministeriet:
4.400.000 kr.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse:
4.400.000 kr.
Vi har oplevet udfordringer med periodiseringen af bevillingerne fra de tre
ministerier, hvilket især skyldes at bevillingen fra Socialministeriet har rykket
sig ift. den oprindelige projektplan pga. udmøntningen af den pågældende
satspulje (i stedet for 1,1 mio. årligt 2011-14 tilskuddet uddelt således:
2011/12 300.000 kr., i 2012/13 og 2013/14 er der afsat henholdsvis 2,0 mio.
kr. og 2.1 mio. kr.).
PsykiatriFonden anmoder bevillingsgiverne om en omlægning af økonomien
pr. 2012 efter følgende fordeling:
Bevilling
Ministeriet for Børn og Undervisning
Indenrigs- og Socialministeriet
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
i alt
Budgetterede udgifter i projektet
mango
2011
3.304
50
1.100
4.454
4.454
-
2012
2.517
883
1.100
4.500
4.500
-
2013
979
2.017
1.100
4.096
4.500
-404
2014
-
1.450
1.100
2.550
2.146
404
total
6.800
4.400
4.400
15.600
15.600
-
Det bemærkes, at totaløkonomien i projektet, og den årlige budgetterede
udgift, fastholdes, og at der ikke søges om øget bevilling fra ministerierne. Det
fremgår imidlertid af fondens budget, at de årlige omkostninger 2011-2013
udgør 4,5 mio. – primært til finansiering af ansatte i projektet – hvilket
betyder, at projektet i 2012 er underfinansieret med 1,5 mio. kr., som først
frigives i de følgende to år. Fonden har ikke midler til selv at finansiere denne
andel i 2012, hvorfor vi anmoder om at der fra bevillingsgivers side, fremrykkes
midler fra 2013 og 2014 til 2012 i henhold til fordelingen i tabellen ovenfor.
Det bemærkes at der stadig udestår en manko på 400.000 som enten Social-
ministeriet eller Sundhedsministeriet anmodes om at fremrykke.
I lyset af behovet for omlægning af aktiviteterne og organiseringen af projektet
opfordrer PsykiatriFonden de tre bevillingsgivende ministerier om en dialog og
genforhandling af budgettet for projektet fremadrettet. Denne dialog kan med
Side 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381738_0008.png