PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed:

Sagsbeh.:

Sags nr.:

Dok. Nr.:

Dato:

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Samråd i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om unge og

hash

Samrådsspørgsmål AF (stillet af Jane Heitmann (V)):

På baggrund af stigningen i antallet af unge mennesker med

hash-psykoser, bedes ministeren for sundhed og forebyggelse

redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at styrke

rusmiddelforebyggelsen.

[Efter undervisningsministerens tale]

Besvarelse:

Tak for ordet.

[Indledning]

Hash har mange skadevirkninger

–

ikke mindst i forhold til de

unge, som er særligt sårbare. Ud over risikoen for ulykker og

indlæringsproblemer er der også de psykiske skader. Hash kan

for eksempel udløse angst og panik, forbigående psykotiske

symptomer samt fremprovokere, fastholde og forværre symp-

tomerne hos personer med disposition for psykisk sygdom. Og

som vi ved, er antallet af indlæggelser på psykiatriske hospitaler

relateret til hash steget, herunder antallet af hash-psykoser og

det er alvorligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi sætter ind med vores fore-

byggelse på den helt rigtige måde. Der er desværre sket en stig-

ning i antallet af 18-35 årige personer, som bliver indlagt med

diagnosen hash-psykose på offentlige psykiatriske afdelinger

eller skadestuer fra 58 i 2007 til 167 i 2013. Det viser tal fra

Landspatientregisteret. Jeg skal dog oplyse, at stigningen kan

være udtryk for såvel en reel stigning som en forbedret registre-

ring.

Nu spørges der til rusmiddelforebyggelse, som jo er meget mere

end hash, men da baggrunden for spørgsmålet er hash-

psykoser, vil jeg afgrænse min besvarelse til narkotikaområdet.

Stofbrug er et sammensat problem. Indsatsen sker derfor over

en bred kam på tværs af fag- og sektorgrænser. Der er tale om

en opgave, som løses i samarbejde mellem de lokale og regiona-

le myndigheder, de statslige myndigheder på sundheds-, social-

og justitsområdet samt de statslige toldmyndigheder.

[Organisering]

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse koordinerer den

stats-

lige

indsats og er ansvarlig for det primære retsgrundlag, nemlig

lovgivningen om euforiserende stoffer. Ministeriet er endvidere

ansvarlig for kontrollen med den lovlige brug af narkotika til

medicinske og videnskabelige formål. Herudover har ministeriet

ansvaret for de statslige opgaver vedrørende den forebyggende

indsats og den lægelige stofmisbrugsbehandling.

På forebyggelsesområdet varetages de statslige opgaver af

Sundhedsstyrelsen, som overvåger og sikrer, at nye tendenser

og narkotikaproblemer identificeres og formidles bredt. Sund-

hedsstyrelsen er ansvarlig for at bidrage til metodeudvikling - og

for at understøtte kommunernes forebyggelsesindsats på stof-

området, altså hjælpe kommunerne med at udarbejde metoder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

til forebyggelsesindsatsen. Sundhedsstyrelsen er også ansvarlig

for rådgivning og vejledning som i øvrigt formidles til de lokale

aktører. Sundhedsstyrelsen er desuden ansvarlig for de statslige

opgaver i forhold til den lægelige stofmisbrugsbehandlingsind-

sats. Styrelsen er bl.a. ansvarlig for fastsættelsen af faglige ret-

ningslinjer for den lægelige behandling. Endvidere er styrelsen

ansvarlig for at overvåge den lægelige behandlingsindsats og for

opfølgning af indsatsen. Blandt andet står Sundhedsstyrelsen for

den samlede narkotikaovervågning og undersøgelser af stofbru-

get i befolkningen samt stofmarkedet.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

er ansvarlig for de statslige opgaver vedrørende den sociale

stofmisbrugsbehandling og den øvrige sociale støtte, herunder

spørgsmål om bolig, bostøtte mv.

Justitsministeriet er ansvarligt for den kontrol- og politimæssige

indsats, herunder den strafferetlige forfølgning af personer, der

begår narkotikakriminalitet, og for indsatsen over for stofmis-

brugere i fængslerne.

Skatteministeriet er ansvarligt for toldkontrollen og for kontrol-

len med prækursorer, dvs. kemikalier, som kan anvendes ved

fremstillingen af narkotika.

Udenrigsministeriet er ansvarlig for den generelle udenrigs-, sik-

kerheds- og bistandspolitik, herunder den politik, som tager sig-

te på at bistå de narkotikaproducerende lande og transitlandene

i deres indsats for at begrænse både narkotikaudbud og -

efterspørgsel.

På det

regionale

niveau har regionerne blandt andet efter sund-

hedsloven ansvaret for behandling i sygehusvæsenet og i prak-

sissektoren. Det gælder også patienter med misbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

Det er

kommunerne,

der er ansvarlige for den konkrete forebyg-

gelsesindsats, for selve gennemførelsen af den lægelige og so-

ciale stofmisbrugsbehandling samt for den sociale støtte.

Kommunerne er altså dem, der er ansvarlige for den konkrete

forebyggelsesindsats på narkotikaområdet, og jeg vil derfor i dag

fortælle, hvad vi gør for at understøtte kommunerne.

[Om forebyggelse]

Den forebyggende indsats bør sigte på at forebygge både

brug

og egentligt

misbrug,

og indsatserne skal være forskellige for

forskellige målgrupper og for de forskellige faser i stofbruget.

Forebyggelse, behandling og skadesreducerende indsatser kan

ses som et kontinuum med glidende overgang mellem forskelli-

ge typer af indsatser, startende med universel forebyggelse, vi-

dere til selektiv forebyggelse, til indikeret forebyggelse, dvs. fo-

rebyggelse hvor målgruppen er individer med kendte risikofak-

torer eller kendt risikoadfærd, videre til opsporing og identifika-

tion, til behandling og endelig til efterbehandling. Kort sagt så

skal indsatsen passe til den enkelte person og til den situation,

vedkommende befinder sig i.

Sundhedsstyrelsen arbejder i sin rådgivning af kommunerne

med alle de forskellige typer af indsatser.

En målrettet og vedholdende indsats for at forebygge og sætte

tidligt ind over for begyndende stofbrug er en af grundpillerne i

den danske narkotikapolitik. Unge og deres forældre er her de

vigtigste målgrupper, og der skal være tale om en synlig indsats,

der ud over at bestå af vidensformidling, også retter sig mod de

unges normer og adfærd.

Denne tilgang til forebyggelse og tidlig indsats mod stofbrug er

baseret på, at sundhed påvirkes af andre områder end sund-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

hedsområdet, som fx beskæftigelse, uddannelse, sociale forhold

mv. Fx kan indsatser i forhold til at fastholde unge i uddannel-

sesforløb være med til at forebygge de unges risikoadfærd i for-

hold til stoffer

–

og omvendt.

[Forebyggelsespakker]

Som sagt har kommunerne ansvaret for forebyggelsen af stof-

brug. Der er ikke fra statslig side fastsat indholdsmæssige krav til

forebyggelsesindsatsen i kommunerne, men Sundhedsstyrelsen

har pligt til at rådgive kommunerne. Vi har valgt at hjælpe kom-

munerne med forebyggelsesindsatsen på en helt ny måde. Såle-

des har Sundhedsstyrelsen i 2012 og 2013 udgivet en række fo-

rebyggelsespakker til kommunerne.

Forebyggelsespakkerne giver helt konkrete anbefalinger til, hvil-

ke indsatser kommunerne bør prioritere inden for forskellige

risikofaktorer. Med forebyggelsespakkerne får kommunerne et

redskab til at tænke sundhed ind i deres ydelser- også på tværs

af deres forvaltninger.

I december 2013 blev en forebyggelsespakke om stoffer offent-

liggjort. Formålet med forebyggelsespakken er at understøtte

kommunernes arbejde med at forebygge brug af euforiserende

stoffer, særligt blandt unge, herunder at:



Forebygge debut af brug af stoffer blandt alle unge.



Opspore og forebygge fortsat brug af stoffer blandt unge i

risiko for at udvikle et regelmæssigt stofbrug.

På baggrund af stoffernes udbredelse i befolkningen er det unge

under 25 år, der er den primære målgruppe i forebyggelsespak-

ken. Den sekundære målgruppe er forældre samt professionelle,

der arbejder med unge. Flere af anbefalingerne i pakken omfat-

ter dog også forebyggelse af stofbrug blandt borgere over 25 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

Forebyggelsespakkerne indeholder faglige anbefalinger, som

skal understøtte en ensartet kommunal sundhedsfremme- og

forebyggelsesindsats af høj faglig kvalitet.

Forebyggelsespakkernes anbefalinger indeholder således den

bedste aktuelle viden om sundhedsudfordringerne, og hvordan

de kan løses.

Desuden synliggør pakkerne kommunernes incitamenter for en

god forebyggelse, ved at fremhæve konsekvenserne ved ikke at

forebygge. Borgerrettet forebyggelse har jo netop til formål at

medvirke til, at sygdomme og ulykker ikke opstår og de deraf

følgende samfundsmæssige omkostninger. Bl.a. er der på lands-

plan hvert år mere end 100 tilfælde af førtidspension relateret

til stofmisbrug og misbrug af receptpligtig medicin.

Inden vi påbegyndte arbejdet med forebyggelsespakken om

stoffer, fik vi KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og

Regioners Analyse og Forskning) til at lave en kortlægning af

kommunernes forebyggelsesindsats overfor stofmisbrug. Den

viste bl.a., at kommunerne har stor fokus på forebyggelse af

stofmisbrug, således havde alle de 90 interviewede kommuner

indsatser for forebyggelse af stofmisbrug og de fleste havde og-

så forebyggelsesaktiviteter og indsatser rettet mod specifikke

grupper og arenaer.

[Sunde erhvervsskoler]

Jeg vil gerne komme lidt ind på vores fokus på erhvervsskoler,

for Sundhedsstyrelsen udgav i sommeren 2012 et inspirations-

katalog til erhvervsskoleledere og -lærere om, hvordan de kan

bidrage til at skabe sunde rammer på skolerne og introducere

sundhed i undervisningen, herunder i forhold til stoffer.

Grunden til, at vi netop har valgt erhvervsskoler, er, at vi ved, at

flere erhvervsskoler har haft problemer med stoffer. Inspirati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

onskataloget indeholder blandt andet konkrete eksempler på,

hvordan man gennem undervisning kan give de unge viden om

stoffer, og det giver inspiration til dialog med de unge. Derigen-

nem kan man være med til at aflive nogle af de myter, der eksi-

sterer om stoffer, fx at hash er sundt, fordi det er et naturpro-

dukt. Desuden har en del kommuner tilbud om ekstern under-

visning, hvor misbrugskonsulenter tager ud på skolerne og hol-

der oplæg.

[Satspuljeprojektet: ”Unge, alkohol og stoffer”]

Heldigvis har partierne bag satspuljen i mange år haft fokus på

unge, alkohol og stoffer, og derfor igangsatte man i 2011 sats-

puljeprojektet o ”u ge, alkohol og stoffer” i 6 odelko

ner. I alt er der afsat 17 mio. kr. til projektet, som løber året ud.

De seks projekter, der har modtaget penge fra puljen arbejder

målrettet for at opnå puljens fire succeskriterier.

Første succeskriterie er udvikling af en model for samarbejde

mellem kommune og uddannelsesinstitutioner. Her har alle pro-

jekterne etableret samarbejde med flere ungdomsuddannelser.

Generelt er erhvervsskolerne i løbet af projektperioden blevet

mere interesserede i at indgå i et samarbejde.

Andet succeskriterie er etablering af rusmiddelpolitik og handle-

plan. Der er udarbejdet rusmiddelpolitikker og handleplaner på

alle skolerne i projektet. Ønsket har mange steder været at ud-

arbejde en overordnet tværgående politik for ungdomsuddan-

nelserne med underliggende lokale tilpasninger.

Skolerne er generelt glade for politikkerne og handleplanerne.

Det har øget ledelsens og lærernes fokus på rusmiddel- og triv-

selsproblematikker. Fx fortæller flere skoler, at lærerne oplever,

at det er lettere at reagere, når de er bekymret for en ung. De

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

oplever, at de nu har redskaber til at handle og ved, hvor de kan

hente hjælp, hvis den unges udfordringer kræver mere, end de

kan overskue.

Tredje succeskriterie er afprøvning og implementering af kendte

metoder til tidlig indsats gennem rådgivningsforløb. Der er lagt

meget arbejde i at sikre, at de unge mødes med forståelse, inte-

resse og åben dialog på ungdomsuddannelserne. Den generelle

opfattelse er, at etablering af en tillidsfuld relation til de unge er

nøglen til at opnå ændringer i deres opfattelse af og forhold til

rusmidler.

Projekterne har indhøstet gode erfaringer med mange forskelli-

ge metoder, herunder målrettede temadage om rusmidler, un-

dervisning, tilstedeværelse til fester og café-dage mv. Undervis-

ningen har primært handlet om handlekompetencer, det vil sige

vilje og evne til at handle med henblik på at fremme egen og

andres sundhed, flertalsmisforståelser, nemlig det forhold at de

unge tror, at de gør som flertallet ved at ryge hash. Men de har

også flere steder arbejdet med, hvordan rusmidlerne virker, og

hvad de gør ved kroppen, fx i biologi.

Det fjerde succeskriterie er udvikling af en forankringsplan for

videre indsats efter projektets ophør. Projekterne viser generelt,

at de tiltag, de har gjort og gør, i stigende grad efterspørges af

uddannelserne. Uddannelserne har haft nogle udfordringer, som

de havde vanskeligt ved at gøre noget ved, fordi de manglede

viden og handlemuligheder. Det har projekterne været med til

at ændre.

Den afsluttende evaluering er planlagt ultimo 2014.

[Opsummering]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

Kort sagt, så har vi flere nye tiltag i gang på narkotikaforebyggel-

sesområdet. Der er for under et halvt år siden kommet med en

forebyggelsespakke om stoffer, som kommunerne er ved at im-

plementere. Det er et arbejde, vi følger tæt, og vi håber, at den-

ne nye måde at hjælpe kommunerne med forebyggelsen kan

gøre en forskel.

Et andet projekt, som vi følger tæt og har store forhåbninger til,

er satspulje

projektet ”u ge, alkohol og stoffer”, so skal evalu-

eres lige om lidt. Vi afventer således resultaterne fra evaluerin-

gen og håber, at den kan gøre os klogere på, hvordan vi kan for-

bedre samarbejdet mellem kommuner og uddannelsesintuitio-

ner, samt hvordan skolerne generelt bliver bedre til at tackle

unge og stoffer.

Tak for ordet.