Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Samråd i Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Svar på samrådsspørgsmål om, hvordan ministeren vil
sikre, at færre unge dropper ud af deres uddannelse pga.
problemer med hashrygning
Udvalgets medlemmer
Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
5 minutter
Onsdag den 28. maj 2014 kl. 8:00 - 9:00
Sted: lokale 1-133 på Christiansborg
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380798_0002.png
Disposition
1. Udvalgets spørgsmål
2. Svar på udvalgets spørgsmål om, hvordan ministeren vil sikre, at færre unge dropper ud
af deres uddannelse pga. problemer med hashrygning, jf. rapporten "Hash som pædago-
gisk problem" fra den 26. marts 2014 (jf. BUU alm. del
–
bilag 133).
1. Udvalgets spørgsmål
”Undervisningsministeren
bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at færre
unge dropper ud af deres uddannelse pga. problemer med hashrygning, jf. rapporten
’Hash som pædagogisk problem’ fra den 26. marts 2014”
2. Svar på spørgsmålet
Tak for spørgsmålet. Jeg vil fokusere alene på, hvad gør man på ungdomsud-
dannelserne i forhold til at forebygge og bekæmpe, hvis man opdager, at den
unge er ude i et hashmisbrug. Derfor jeg vil starte med at sige, at det fuldstæn-
digt uacceptabelt, uanset om det er hash eller andre rusmidler. Det hører ikke
til hos de unge og slet ikke på et uddannelsessted, fordi det har de konsekven-
ser, at hvis eleverne kommer ud i et misbrug, så er risikoen for at de falder fra
kæmpestor, og det er i det hele taget en kultur, som slet ikke hører hjemme.
Og så også bare for en god ordens skyld: Det er ulovligt. Og derfor er det selv-
følgelig noget, som skolerne skal og også har en politik i forhold til, hvad gør
man, når det bliver identificeret, at der er et hashproblem.
Jeg tror så til gengæld også, at det der er vigtigt ud fra et skoleperspektiv, det
er jo, at når vi snakker ungdomsuddannelser: Det er selvejende institutioner.
Det er dem, der har ansvaret, det er dem, der har den direkte kontakte med de
unge og ansvaret for, hvad man kan gøre for at identificere og bekæmpe hash
på ungdomsuddannelserne.
Og det, der sker nu, det er, at der typisk er et samarbejde mellem politi, kom-
munerne, skolerne og SSP myndighederne, fordi det både kan være i forhold til
de enkelte ungdomsuddannelser, men det kan også være noget, man skal tage
hånd om allerede i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne.
Det, vi kan se er blevet mere udbredt, og som har en god effekt, det er, at man
har mentorordninger eller kontaktlærere, der er meget udbredt på erhvervsud-
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er også sådan på alle uddannelser herunder ungdomsuddannelserne, der
gælder det, der hedder lov om undervisningsmiljø, der er en ret detaljeret be-
skrivelse af skolernes ansvar for at sikre, at der er høj trivsel.
dannelserne og også i stadig større grad på de gymnasiale uddannelser, netop
fordi erfaringerne er gode ved at have mentorordninger eller kontaktlærere, og
typisk også i et samarbejde med, at der kan være socialrådgivere eller andre
fagfolk, som er på institutionen, så man med det samme kan gøre en indsats,
som er lige fra at identificere, til hvordan man får eleverne ud af det misbrug,
der måtte være.
Trivsel er bl.a., at unge ikke er i et misbrugsproblem. Og skolerne skal i for-
længelse af undervisningsmiljøloven lave en skriftlig undervisningsmiljøvurde-
ring, hvor de går ind og kigger på en række forhold
–
ikke kun det fysiske men
også det psykiske undervisningsmiljø - for netop at kunne identificere om man
har de rette politiker for at kunne gribe ind, hvis der opstår problemer.
Det er så i øvrigt også noget, vi har styrket med den ny erhvervsuddannelsesre-
form, som der er en meget bred aftale om, fordi der vil det være sådan, at ud-
over at måle om eleverne bliver dygtigere, så kommer der også et nyt trivsels-
mål, så man får også et værktøj der, hvor man direkte kan identificere, hvis der
er nogen problemer.
Det er ofte sådan, at skolerne har nedskrevet en misbrugspolitik, for hvad man
gør, hvis der er et misbrug. Og vi har - foranlediget af dette samråd - taget kon-
takt til tre store ungdomsuddannelser bare for at give få et billede af, hvad de
gør.
På TEC, som er en anden stor erhvervsuddannelse, der har man lavet et samar-
bejde med et professionelt behandlingssted for elever, der har et misbrugspro-
blem. I hvert lærerteam har man en lærer, der er særligt uddannet til at spotte
elever med et misbrugsproblem og så tager man fat derfra med et professionelt
behandlingssted, hvis det er det, der er behov for. Og så følger man op med en
mentor.
På CPH West, som ligger i Ishøj, der har man simpelt hen trænet i, at lige så
snart man identificerer
–
og det kan man, når man kender til adfærdsmønstre
–
og opdager en elev med et hashmisbrug, så går man ind og tager fat med det
samme, fordi det handler jo ikke om, at man skal sige, at de ikke skal være der.
Det handler om, at de skal komme ud af deres misbrug og fastholdes i deres
uddannelse, fordi det er typisk det, at de bliver fastholdt i deres uddannelse og
kommer på sporet igen, der også gør, at det ikke bliver et misbrug, der er svaret
på andre problemer.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Og det er typisk det, man gør: dygtig til at identificere, samarbejde med fagpro-
fessionelle, støtte den enkelte unge, som kommer på sporet i forhold til sin ud-
dannelse.
Og vi kan tage Niels Brock som et tredje stort ungdomsuddannelsessted. Her
har man meget aktivt inddraget eleverne via det elevråd, der er, så at det er fra
elev til elev, der understøtter indsatsen for at få dem tilbage på sporet.
Så det er bare for at vise, at der er forskellige initiativer, og det skal ske lokalt.
Vi kan støtte med vejledning, men vi kan ikke gøre det foroven. Det skal være,
fordi man har en politik i tæt samarbejde med de rette fagpolitiske miljøer.
4