Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 27. juni 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPDPT
Sags nr.: 1403281
Dok nr.: 1482653
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 27. maj 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 833 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-
ra Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 833:
”Kan
ministeren oplyse, om der er forskel på indholdet af den behandling, som
henviste patienter modtager på Øfeldt Centrene med hjemmel i henholdsvis §
79, stk. 3 og §§ 71 og 72 i Sundhedsloven?”
Svar:
Hverken Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse eller Sundhedsstyrelsen kan
udtale sig om, hvorvidt der er forskel på indholdet af den behandling, som
henviste patienter modtager på Øfeldt Centrene med hjemmel i § 79, stk. 3, og
så den behandling patienterne får efter §§ 71 og 72 i sundhedsloven.
Det skal bemærkes, at hverken § 79, stk. 3, eller §§ 71 og 72 i sundhedsloven
indeholder bestemmelser om indholdet af den konkrete sundhedsfaglige be-
handling. § 79, stk. 3, fastslår således, at regionsrådet skal yde specialiseret
ambulant behandling til henviste patienter, der har bopæl i de regioner, hvor
afdelinger af Øfeldt Centrene er beliggende. §§ 71 og 72, stk. 1, fastslår, at
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for tilskud, samt hvilken
behandling der er omfattet af tilskud.
Der er imidlertid tale om to forskellige patientgrupper, hvilket er fastlagt i den
gældende lovgivning og kan ses af bemærkningerne til L48 (samlingen
2011/2012). Her henvises der specifikt til, at kun patienter med svært, fysisk
handicap skal modtage vederlagsfri behandling på Øfeldt Centrene efter
sundhedslovens § 79, stk. 3.
Herudover yder regionerne tilskud (40 %) til behandling af muskellidelser på
Øfeldt Centrene med hjemmel i sundhedslovens §§ 71 og 72. Behandling for
muskellidelser, som ydes med 40 % tilskud er således ikke omfattet af sund-
hedslovens bestemmelser om sygehusbehandling, men ydes stadig i regi af
praksissektoren.
I forhold til spørgsmålet om, hvorfor svært, fysisk handicappede modtager de-
res specialiserede behandling vederlagsfrit, mens patienter med muskellidel-
ser må betale op til 6.000 kr. om måneden, henviser jeg til bemærkningerne til
lovforslag L 48 (samlingen 2011/1012). Af bemærkningerne fremgår, at forsla-
get var udgiftsneutralt, og at personkredsen, som er berettiget til specialiseret
ambulant behandling efter § 79, stk. 3, ikke skulle udvides. Det var således ik-