PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 19. juni 2014

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPPRR

Sags nr.: 1403062

Dok nr.: 1477689

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. maj 2014 stillet

følgende spørgsmål nr. 829 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott

Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 829:

’’Vil

ministeren redegøre for overvejelserne omkring opfølgning af kræftpatien-

ter fremover?”

Svar:

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag

fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:

”Baggrund og formål

I foråret 2012 igangsatte Sundhedsstyrelsen, i samarbejde med regionerne,

udarbejdelse af i alt 19 sygdomsspecifikke programmer for opfølgning af

kræftpatienter. I alt 14 arbejdsgrupper bestående af fageksperter på kræftom-

rådet har medvirket til udarbejdelsen af programmerne.

Status er, at det faglige indhold af programmerne i april 2014 blev behandlet af

Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet efter rådgivning af

Kræftstyregruppen. Sundhedsstyrelsen er aktuelt i færd med at ensarte pro-

grammerne. Regionerne arbejder sideløbende på en implementeringsplan.

Der planlægges en endelig drøftelse af programmerne i Task Force i løbet af

efteråret og derpå implementering af programmerne.

Baggrunden for udarbejdelse af opfølgningsprogrammerne har været, at der

for mange kræftformer ikke foreligger videnskabelig dokumentation for virknin-

gen af rutinemæssige kontrolundersøgelser i forhold til overlevelsen hos

kræftpatienter. De rutinemæssige kontrolundersøgelser er ressourcetunge, og

det har været et spørgsmål, om der anvendes ressourcer på kontrolundersø-

gelser uden dokumenteret effekt, som vil kunne anvendes mere hensigts-

mæssigt både ved opfølgning og i andre dele af patienternes forløb.

Samtidig har udgangspunktet været, at kvaliteten af opfølgningsforløb for

kræftpatienter kan udvikles og optimeres. Patienter har bl.a. påpeget, at de har

behov, som ikke bliver tilgodeset eller berørt i de eksisterende kontrolforløb,

herunder rehabilitering, psykosociale indsatser m.v. Endvidere er de eksiste-

rende opfølgningsindsatser uensartede på landsplan på en del områder, og et

formål har således været en større grad af ensartethed i de tilbud, der gives

patienterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Indhold

Det indgår i opfølgningsprogrammerne, at der foretages en behovsvurdering i

dialog med patienten, idet patienter med den samme kræftform, men med for-

skellige prognoser, har forskellige behov for opfølgning. På baggrund af be-

hovsvurderingen tages der en sundhedsfaglig beslutning om, hvorvidt der er

basis for opfølgning og i så fald, hvilke indsatser patienten skal tilbydes.

I opfølgningsprogrammerne er de specifikke, opfølgende indsatser, der er re-

levante i forhold til den pågældende kræftsygdom, beskrevet. Endvidere er de

indsatser, der er relevante i forhold til de enkelte patientgrupper opdelt i for-

hold til sygdomsstadie og behandling. På baggrund af de beskrevne indsatser

vedr. de enkelte patientgrupper og den individuelle behovsvurdering, skal et

opfølgningsforløb for den enkelte patient tilrettelægges. Kontrol af kræftpatien-

ter er i denne forbindelse omdefineret til opfølgning af kræftpatienter, som

dækker en bredere vifte af formål og indsatser.

Det overordnede formål med opfølgningen er at observere patienten med

henblik på at identificere eventuelle behandlingsbehov, herunder identificering

og behandling af senfølger. Alt efter behov, prognose og sygdomsstadie ind-

går regelmæssige billeddiagnostiske undersøgelser i opfølgningen med hen-

blik på at opspore evt. tilbagefald. Endvidere er formålet med opfølgningen ef-

ter behov at tilbyde patienten rehabilitering og palliation, at støtte patienten til

selvuddannelse fx. opmærksomhed på eventuelle nyopståede symptomer og

sygdomsspecifikke forebyggende aktiviteter, at informere patienten om kon-

taktmuligheder, at yde eller henvise til psykosocial støtte samt støtte i forbin-

delse med eksistentielle problemstillinger.

Indholdet i opfølgningsprogrammerne bygger dels på erfaringer/evidens fra

England, som har indført lignende ’stratified pathways of care’ for

patienter ef-

ter en kræftsygdom, og dels på erfaringer fra et projekt i Region Midtjylland

vedr. opfølgning af patienter med prostatakræft, hvor en del af opfølgningen

foregik i almen praksis med høj patienttilfredshed samt de relevante fagpro-

fessionelles erfaringer.

Den grundlæggende evidens samt hvilke andre kriterier, fx bedste kliniske

praksis, som indsatserne baseres på, er beskrevet i teksten for de enkelte op-

følgningsprogrammer, hvoraf det også fremgår, på hvilke områder der mangler

evidens. Opfølgningen bør på længere sigt beskrives i de relevante kliniske

retningslinjer på kræftområdet på linje med udredning og behandling. Ret-

ningslinjerne bør så vidt muligt være evidensbaserede, og der er derfor på

mange områder behov for (mere) forskning og systematisk erfaringsopsamling

inden for opfølgning.

Organisering og patientinddragelse

De opfølgende indsatser bør foregå der, hvor det er mest hensigtsmæssigt for

patientens samlede situation i forhold til faglig indsats, viden, formål og res-

sourcer. Opfølgningsforløbene forankres således ikke i ét speciale, da mange

patienter tilbydes indsatser i forskellige afdelinger/specialer, herunder almen

praksis.

Opfølgningsprogrammerne beskriver, at indsatserne bør foregå med integre-

ring og samspil mellem specialer og på tværs af sektorer, og at opfølgning bør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

varetages af kvalificeret personale. Nogle af de opfølgende indsatser kan ek-

sempelvis varetages af sygeplejersker, og ligeledes kan en del opfølgning fo-

regå i almen praksis efter aftale med den relevante sygehusafdeling med mu-

lighed for hurtig genetableret kontakt ved behov. Der er tale om ’shared care’

opfølgning og ikke om, at de opfølgende indsatser hovedsageligt lægges ud til

almen praksis.

I de nye opfølgningsforløb vil der være fokus på den patientoplevede tryghed

særligt ved ændringer i eksisterende praksis. Patienterne, herunder fx patien-

ter behandlet for kræft i æggestokkene og livmoderen, vil således blive infor-

meret grundigt om mulige symptomer og behandlingsrelaterede problemer,

samt om hvornår og hvordan de kan tage kontakt til relevante fagpersoner.

Ved implementering af opfølgningsprogrammerne sikres det, at patienterne

ved behov har mulighed for hurtig kontakt.

Patientforeninger har været involveret i drøftelserne via Kræftens Bekæmpel-

se, som er medlem af Kræftstyregruppen, der løbende har drøftet og rådgivet

dels vedr. den overordnede tilgang og dels vedr. de sygdomsspecifikke op-

følgningsprogrammer. Kræftens Bekæmpelse har holdt oplæg og deltaget i

drøftelserne både på en start- og en midtvejskonference, og endvidere har

Sundhedsstyrelsen og regionerne afholdt dialogmøde med repræsentanter fra

Kræftens Bekæmpelse undervejs i processen.”

Jeg kan henholde mig til bidraget fra Sundhedsstyrelsen og i øvrigt tilføje, at

indfasningen af de nye opfølgningsprogrammer fra efteråret 2014 er aftalt mel-

lem regeringen og Danske Regioner i økonomiaftalen for 2015. Der er desu-

den i forlængelse af økonomiaftalen enighed mellem parterne om, at omlæg-

ningen skal medføre højere kvalitet for den enkelte kræftpatient, og samtidig

bidrage til at frigøre ressourcer, som kan anvendes til anden kræftindsats.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Peter Ravn Riis