PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 4. juni 2014

Enhed: Sundhedsjura og læ-

gemiddelpolitik

Sagsbeh.: SUMMSB

Sags nr.: 1402947

Dok nr.: 1464658

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. maj 2014 stillet

følgende spørgsmål nr. 804 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemed-

lem af udvalget (MFU) Ole Birk Olesen (LA).

Spørgsmål nr. 804:

’’Daværende

sundhedsminister Astrid Krag anmodede den 1. november 2012

Sundhedsstyrelsen om at iværksætte en undersøgelse af omskæringer af

drengebørn. Undersøgelsen skulle bl.a. indeholde en nærmere angivelse af

”Hvorledes er omskæring af drengebørn lovgivningsmæssigt reguleret i dag”.

”Vejledning om omskæring af drenge” beskriver imidlertid ikke, hvorledes om-

skæring af drengebørn lovgivningsmæssigt er reguleret i dag, mens det

i ”No-

tat

om omskæring af drenge” kun er dækket med sætningen: ”I modsætning til

omskæring af kvinder, jf. straffelovens § 245a, er der i Danmark ikke forbud

mod at omskære drengebørn.” Hvorfor har Sundhedsstyrelsen ikke, eventuelt

med bistand fra Justitsministeriet eller andre juridiske eksperter, efterkommet

sundhedsministerens anmodning fra 1. november 2012 om at undersøge,

hvorledes omskæring af drengebørn i dag er lovgivningsmæssigt reguleret?”

Svar:

Det er efter iværksættelse af undersøgelsen blevet aftalt med Sundhedsstyrel-

sen, at undersøgelsen skulle koncentrere sig om de sundhedsmæssige pro-

blemstillinger forbundet med omskæring af drenge.

Jeg kan dog oplyse følgende om det juridiske grundlag for omskæring af dren-

ge:

1. Operativt indgreb

Rituel omskæring af drenge er ikke særskilt reguleret i dansk ret.

Det fremgår af forarbejderne til § 74, stk. 2, i lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisations-

loven), at hvis et indgreb uden terapeutisk formål er mere omfattende

end gennembrydning af huden, regnes det for et operativt indgreb i §

74’s forstand.

Omskæring

–

også rituel omskæring uden medicinsk indikation - ud-

gør således et operativt indgreb omfattet af autorisationslovens § 74,

stk. 2. I medfør af bestemmelsen er det forbeholdt læger at foretage

omskæring. Lægen kan efter autorisationslovens § 18 anvende med-

hjælp, fx en rabbiner, under forudsætning af behørig instruktion m.v.

(se videre under punkt. 2).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

2. Brug af medhjælp

Det fremgår af autorisationslovens § 74, at operative indgreb er forbe-

holdt læger at udføre. Et operativt indgreb er blandt andet defineret

ved gennembrud af hud og væv. Det er således forbeholdt læger at

udføre omskæring. En læge kan, med få undtagelser, delegere forbe-

holdt virksomhed, herunder omskæring, til en medhjælp. En læge skal

altid udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sin virksomhed. Det er

nærmere præciseret i Sundhedsstyrelsen bekendtgørelse og vejled-

ning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (de-

legation af forbeholdt virksomhed), hvordan en autoriseret sundheds-

person, i forbindelse med delegation af opgaver inden for sit forbe-

holdte virksomhedsområde, lever op til kravet om at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed.

Sundhedsstyrelsen har i vejledning om omskæring af drenge konkret

præciseret, hvordan man udviser omhu og samvittighedsfuldhed, når

man foretager omskæring. Af vejledningen fremgår det bl.a., at lægen

skal være tilstede under indgrebet, hvis der anvendes medhjælp til

indgrebet. Dette er i sig selv en skærpelse.

Sundhedsstyrelsen finder ikke, at omskæring er et indgreb af en så-

dan karakter, at der ikke kan anvendes medhjælp.

3. Samtykke

Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at når en læge foretager læge-

forbeholdt virksomhed, hvad enten det foretages med et terapeutisk

eller et ikke-terapeutisk formål, er der tale om behandling, som define-

ret i sundhedslovens § 5.

Baggrunden herfor er blandt andet, at autorisationsloven og sund-

hedsloven supplerer hinanden med hensyn til at sikre, at sundheds-

personers virksomhed udøves forsvarligt (autorisationsloven), og at

patienternes retsstilling respekteres (sundhedsloven). Sundhedslo-

vens bestemmelser kan derfor være en forudsætning for, at autorisati-

onslovens bestemmelser finder anvendelse og omvendt. Dette bety-

der blandt andet, at når en læge udfører operative indgreb, er lægen

underlagt sundhedsloven og sundhedslovens regler om informeret

samtykke finder derfor anvendelse.

Det er således ministeriets opfattelse, at omskæring af drenge er at

betragte som en behandling omfattet af sundhedslovens § 5, og at

sundhedslovens § 14 om stedfortrædende samtykke finder anvendel-

se i disse situationer.

Det fremgår af vejledning om omskæring af drenge, hvilke krav der er

til information og samtykke. Ministeriet finder denne beskrivelse dæk-

kende.

Sundhedsstyrelsen stiller generelt ikke krav om skriftlig information.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

4. Straffelovens § 245a

Justitsministeriet har den 20. januar 2014 henvist til justitsministerens

svar af 2. december 2008 på spørgsmål S 531. Her fremgår, at om-

skæring af drenge ikke er omfattet af straffelovens § 245 a, og at mini-

steriet ikke er bekendt med retspraksis, der tager stilling til om om-

skæring af drenge kan straffes efter straffelovens voldsbestemmelser,

men at det i den juridiske litteratur synes at være den overvejende op-

fattelse, at forældre kan give samtykke til omskæring af mindre dren-

ge. Efter Justitsministeriets opfattelse antages omskæring af drenge

ikke at være i strid med Børnekonventionens artikel 19. stk. 1, (se

nærmere pkt. 5).

FN’s Børnekonvention

Vedrørende børns rettigheder i forbindelse med rituel omskæring har

FN’s Børnekonventions artikel 19, stk. 1 og artikel 24, stk. 3, været

fremhævet.

Det fremgår af Justitsministeriets spørgsmål nr. S 531, at det efter

Justitsministeriets opfattelse ikke kan antages, at det med Børnekon-

ventionens artikel 19, stk. 1, er hensigten at fravige almindelige straf-

feretlige principper for, hvornår der kan pålægges et strafansvar, her-

under principperne for, hvornår der i givet fald kan gives et såkaldt

disculperende (straffritagende) samtykke. Efter Justitsministeriets op-

fattelse er der således ikke grundlag for at antage, at den nævnte rets-

tilstand vedrørende omskæring af drenge skulle være i strid med Bør-

nekonventionens artikel 19, stk. 1.

Omskæring af drenge uden medicinsk indikation må efter ministeriets

opfattelse betragtes som et traditionsbundet ritual, jf. Børnekonventio-

nens artikel 24, stk. 3. For så vidt angår spørgsmålet, om omskæring

af drenge er skadeligt for børns sundhed i artikel 24, stk.

3’s forstand

bemærkes det, at Sundhedsstyrelsen

–

selv om styrelsen ikke direkte

forholder sig til Børnekonventionen i sin undersøgelse

–

konkluderer,

at omskæring af drengebørn ikke er sundhedsfagligt betænkeligt, og

at der ikke er sundhedsfagligt grundlag for et forbud.

Efter ministeriets

opfattelse må det lægges til grund, at FN’s børne-

konvention ikke indebærer en pligt til at indføre et generelt forbud mod

omskæring af drenge.

Eftersom omskæring af drengebørn efter det oplyste heller ikke gene-

relt er forbudt andre steder i verden, må det efter Ministeriet for Sund-

hed og Forebyggelses opfattelse lægges til grund, at andre lande an-

lægger samme fortolkning.

Børnekonventionen henhører i øvrigt under ministeren for Børn, Lige-

stilling, Integration og Sociale Forhold.

6. Behandlingssted

Sundhedslovgivningen har ikke opsat regler for, under hvilke fysiske

forhold et operativt indgreb eller anden lægelig behandling kan finde

sted.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

Sundhedsstyrelsen stiller generelt ikke krav om, at lægelig behandling

som mindre kirurgiske indgreb, kun må ske på lægelige behandlings-

steder (klinik eller hospital). Det er omfattet af lægens pligt til at udvise

omhu og samvittighedsfuldhed jf. autorisationslovens § 17. Lægen,

der er ansvarlig for indgrebet, er også ansvarlig for de forhold under

hvilke indgrebet foretages. Lægen skal tage stilling til, at de fornødne

hygiejnemæssige forhold kan iagttages, og om stedets forhold er eg-

net til den pågældende type lægelig patientbehandling.

Der er således ikke noget sundhedsfagligt til hinder for, at mindre ki-

rurgiske indgreb kan foretages i for eksempel patientens eget hjem,

hvis dette i øvrigt ikke strider imod lægens pligt til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed.

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af høringssvarene genvurderet

den i notatet omtalte forskning, hvor det på baggrund af et systematisk

review af 223 publikationer konkluderes, at det kan være foreneligt

med færre komplikationer, når omskæringen foretages indenfor bar-

nets første leveuger. Sundhedsstyrelsens kan dog ikke konkludere, at

evt. komplikationer kan relateres til et bestemt behandlingssted.

Sundhedsstyrelsen har derfor i vejledningen fjernet anbefalingen af

behandlingssted til børn over en vis alder.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Mie Saabye