PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Tale vedr. samrådsspørgsmål AG

(cirka 20 min., herefter spm.)

Tirsdag den 22. april 2014 kl. 17-18.30, lok 1-133

[Samrådsspørgsmål AG: ”

Vil ministeren redegøre for erfarin-

gerne med diagnosen funktionelle lidelser, og de overvejelser

erfaringerne giver ministeren anledning til?”]

---oOo---

[Indledning]

Dagens samråd handler om funktionelle lidelser, hvilke erfarin-

ger der er på området, og hvilke overvejelser jeg som minister

har i forhold til området.

Jeg ved, at forebyggelses- og sundhedsudvalget er meget opta-

get af området og blandt andet har afholdt en høring om funkti-

onelle lidelser her på Christiansborg i marts måned for at få be-

lyst området.

Jeg tror, at også denne høring viste, at området vedrørende

funktionelle lidelser er meget komplekst. Vi taler om menne-

sker, der er syge med fysiske gener, men hvor en fysisk årsag er

svær og ofte helt umulig at konstatere.

Vi ved også, at mange patienter oplever meget lange udred-

nings- og behandlingsforløb som i sig selv kan være sygdomsgø-

rende og have betydelige konsekvenser for den enkelte i forhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

til for eksempel at fastholde et arbejde og opretholde et forsør-

gelsesgrundlag. Og ofte er der tale om lange forløb, hvor der

ikke sker forbedringer eller helbredelse i forhold til symptomer-

ne.

Men vi ved samtidig, at mange patienters symptomer er blevet

afhjulpet ved brug af individuelt tilpasset fysisk træning, pati-

entuddannelse og kognitiv terapi.

Og endelig ved vi, at der fra nogle sider er kritik af, at de lidelser

- som hører ind under gruppen af funktionelle lidelser - i WHO´s

sygdomsklassifikationssystem kodes ind som psykiske lidelser.

Det er det, vi ved. Altså de erfaringer der er gjort, for så vidt an-

går udfordringer og muligheder, når det gælder funktionelle li-

delser. Med dette samråd vil vi gøre forsøget med at kaste yder-

ligere lys på dette vigtige område.

---oOo---

[Viden om funktionelle lidelser - sygdommen]

Og hvad ved vi så – fagligt set – om funktionelle lidelser, Hvad er

det? For at kunne svare på dette har jeg fået faglig assistance fra

Sundhedsstyrelsen.

Funktionelle lidelser kendetegnes ved vedholdende, fysiske

symptomer, der påvirker den daglige funktionsevne og livskvali-

tet, og hvor symptomerne ikke kan forklares bedre ved en velde-

fineret somatisk eller psykisk sygdom. Der findes således ikke en

oplagt forklaring på symptomerne.

Årsagen til funktionelle lidelser er ikke kendt, men skyldes med

stor sandsynlighed mange forskellige faktorer. Forståelsen af de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

funktionelle lidelser udfordrer vores klassiske tænkning om, at

sygdomme enten er rent fysiske eller udelukkende psykiske.

Når det handler om, hvorfor nogle mennesker lider af funktio-

nelle lidelser, er det veldokumenteret, at psykologiske faktorer

hos patienten som traumatiske livsbegivenheder, sygdomsfor-

ståelse og en øget oplevelse af fysisk og psykisk ubehag, har be-

tydning for udvikling af disse lidelser.

Samtidig er der ifølge Sundhedsstyrelsen videnskabelige under-

søgelser, der tyder på, at der hos nogle mennesker med funktio-

nelle lidelser ses strukturelle forandringer i centralnervesyste-

met.

Funktionelle lidelser er en samle-betegnelse for flere tilstande.

Der foregår forskning indenfor området, hvor der afprøves for-

skellige hypoteser, fx hypotese om, at infektioner eller ubalan-

cer i immunsystemet kan være med til at forklare disse lidelser.

Det er væsentligt at anerkende, at der fortsat er meget, vi ikke

ved om årsager til de funktionelle lidelser og tilstande. Det er

derfor vigtigt, at der løbende udvikles ny viden, så indsatsen for

mennesker med funktionelle lidelser bliver god og gavnlig.

---oOo---

[Diagnoseproblematikken]

En medvirkende årsag til, at funktionelle lidelser fremstår som et

komplekst område er spørgsmålet om diagnoser, og hvorfor pa-

tienter med funktionelle lidelser får en psykiatrisk diagnoseko-

de. Det, ved jeg, også har optaget udvalget og flere borgere.

Ifølge Sundhedsstyrelsen bruges diagnoser til at beskrive en pa-

tients sygdomsbillede og til at afgrænse sygdomme i forhold til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

hinanden. En diagnose er således en beskrivelse og ikke en for-

klaring. Diagnosen er primært et redskab til lægefaglig kommu-

nikation og dokumentation.

Lægen skal i forhold til hver enkelt patient tage stilling til, hvilke

symptomer han eller hun har, og overveje, hvilken diagnose der

så er relevant og om, der er flere diagnoser, der er relevante.

I nogle tilfælde stilles en diagnose som en såkaldt udelukkelses-

diagnose. Det vil sige, at andre sygdomme og diagnoser er ble-

vet udelukket via forskellige undersøgelser. Den enkelte læge

kan således godt finde, at de symptomer en patient frembyder,

må karakteriseres med en anden diagnose eller med flere diag-

noser, end en patient tidligere har fået. Formålet med en diag-

nose er blandt andet at belyse mulighederne for behandling.

Diagnoser registreres ifølge WHO´s internationale sygdomsklas-

sifikation. Denne klassifikation bruges i forbindelse med regi-

strering af sundhedsfaglige ydelser i de patientadministrative

systemer og i den efterfølgende indberetning til Landspatientre-

gistret.

Alle kontakter i sundhedsvæsnet udløser en diagnosekode. En

diagnosekode siger ikke nødvendigvis noget om årsagen til eller

karakteren af en given sygdom. Langt fra alle tilstande er be-

skrevet i sygdomsklassifikationen. Den enkelte læge må således

anvende de koder, der findes i systemet, selvom der ikke altid er

et perfekt match.

Desværre ses ofte en opfattelse af, at kun tilstande eller diagno-

ser, der findes med en kode i sygdomsklassifikationen, er aner-

kendte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

Diagnosekoder skal i udgangspunktet, hverken ses som stigmati-

serende eller anerkendende. Under alle omstændigheder løser

vi ikke den samfundsmæssige stigmatisering af psykisk sygdom

ved at undlade brug af diagnoser, når de er lægeligt velbegrun-

dede. Det må vi løse på helt andre måder.

Pointen er, at man ikke kan klassificere og kode ”funktionel li-

delse”, da det begreb ikke har sin egen kode, men er et slags

”samlebegreb” for flere lidelser.

Da der ifølge Sundhedsstyrelsen ses et betydeligt sammenfald

mellem de typer af behandling, der har vist sig effektive i forhold

til de forskellige sygdomme og tilstande, vi betegner som funkti-

onelle lidelser eksempelvis kronisk træthedssyndrom og fibro-

myalgi, er en ny ”samlende” diagnose blevet foreslået nemlig

Bodily Distress Syndrome eller på dansk: ”kropslig stresstil-

stand”. Denne diagnose anvendes som en forskningsdiagnose og

optræder endnu ikke i WHO´s sygdomsklassifikation, og kan der-

for ikke bruges til registrering.

Det er normalt indenfor lægevidenskaben, at der løbende pågår

en faglig og videnskabelig diskussion og udvikling af sygdomsfor-

ståelse, diagnosebegreber m.v.

[Hvilken behandling]

Vi ved, at mange patienter med funktionelle lidelser kan hjælpes

med fysisk træning og kognitiv terapi. Desværre bliver mange

fastholdt i langvarige, men ineffektive udrednings- og behand-

lingsforløb. Forløb som i sig selv kan gøre syg. Det skal vi undgå,

da det her - som ved alle andre sygdomme - gælder, at jo senere

man sætter ind, jo sværere er det også at behandle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

For patienter med funktionelle lidelser - som for alle andre pati-

enter - er egen læge den primære behandler og indgangen til

det øvrige sundhedsvæsen.

Det er altså typisk egen læge, der først møder patienten, hvor

patienten ofte vil præsentere lægen for fysiske problemer. Og

mange af disse patienter kan også hjælpes af egen læge. Også

når lægen når frem til, at der kan være tale om en funktionel

lidelse.

Og nu har de praktiserende lægers faglige selskab så også udar-

bejdet en klinisk vejledning om funktionelle symptomer og lidel-

ser. Vejledningen samler den aktuelle viden og giver et overblik

over området.

Vejledningen, som er ganske omfattende, skal øge de praktise-

rende lægers opmærksomhed på forekomsten af funktionelle

symptomer, herunder have fokus på de symptomer, som bør

medføre øget udredning. I vejledningen beskrives, hvornår der

er behov for at gennemføre et undersøgelsesprogram, som sik-

rer, at andre tilstande, der kunne være relevante for at forklare

patientens symptomer, vurderes og evt. udelukkes. Altså så den

praktiserende læge ikke får fejldiagnostieret en fysisk eller psy-

kisk sygdom som en funktionel lidelse.

Patienterne i almen praksis behandles ud fra den såkaldte

”Term-model”. TERM-modellen er en behandlings- og samtale-

model, der primært er udviklet til at håndtere patienter, der er

plaget af fysiske gener, og hos hvem der ikke kan påvises en

klassisk defineret organisk sygdom.

Formålet er at forbedre lægers evne til at identificere og kom-

munikere med patienter med funktionelle lidelser. Term-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

modellen bygger på de teorier, der ligger bag kognitiv terapi –

altså samtaler.

Der vil selvfølgelig være patienter, hvor den praktiserende læge

ikke alene kan slå fast, om der er tale om en entydig fysisk diag-

nose eller en funktionel lidelse. Så henviser de til specialister på

sygehusene – fx reumatologer eller ortopædkirurger.

Der findes dog også to videnscentre for funktionelle lidelser i

sygehusvæsenet. Den ene er Forskningsklinikken for Funktionel-

le Lidelser på, Århus Universitetshospital, og den anden er Liai-

sonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center Bispebjerg.

Forskningsklinikken i Århus har siden 2005 udredt og behandlet

ca. 250 patienter om året. Patienterne tilbydes forskellige be-

handlinger, primært gruppeterapi, medicinsk behandling, mind-

fullnessbaseret stressreduktion og rådgivende samtaler.

Klinikken har et tæt samarbejde med almen praksis og andre

hospitalsafdelinger. I forhold til forskning, har afdelingen en lang

række samarbejdspartnere, både inden for Aarhus Universitets-

hospital og Aarhus Universitet samt forskningsinstitutioner i ind-

og udland. Afdelingen har endvidere omfattende undervisnings-

aktiviteter for forskellige lægegrupper, andre fagprofessionelle

samt socialsektoren.

I Region Hovedstaden er der etableret et videnscenter for Funk-

tionelle Lidelser, som primært har til opgave at bedrive forsk-

ning og udvikling. Klinikken har i 2013 haft 353 patienter, hvoraf

ca. 90 har gennemført et egentligt behandlingsforløb. Klinikken

tilbyder gruppebaseret kognitiv terapi og individuel terapi til pa-

tienter med kroniske smerter og patienter med sygdomsangst,

samt mindfulness-grupper som supplement til de øvrige be-

handlinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

Herudover vil jeg også nævne, at der i Region Sjælland er opret-

tet Klinik for Liaisonpsykiatri med tre afdelinger i henholdsvis

Køge, Roskilde og Vordingborg. Alle tre steder udreder og be-

handler man funktionelle lidelser.

---oOo---

[Fagligt grundlag for oprettelse af de to videnscentre]

Jeg vil lige kort opridse baggrunden for videnscentrenes opstå-

en.

Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2008 en arbejdsgruppe, som hav-

de til formål at drøfte rammer for udredning og behandling af

patienter med kronisk træthedssyndrom.

Arbejdsgruppen var tværfagligt sammensat, med repræsentati-

on fra Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Selskab for Infektions-

medicin, Dansk Reumatologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Sel-

skab, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Folkesundhed

og Dansk Selskab for Almen Medicin.

Arbejdet mundede ud i et oplæg til det videre arbejde, hvor der

blandt andet var enighed om, at:

•

Der er fællestræk mellem patienter med for eksempel

kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, piskesmæld og ir-

ritabel tyktarm,

•

Udredning og behandling af patienter med kronisk træt-

hedssyndrom og andre komplekse, uafklarede tilstande

kan i udgangspunktet varetages i almen praksis eller på

hovedfunktionsniveau indenfor relevante specialer

•

Viden om patienter med komplekse uafklarede tilstande

bør samles 1-2 steder i landet, således at alle behandlere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

har mulighed for at få rådgivning fra en central, tværfaglig

enhed.

Oplægget blev efterfølgende drøftet i Sundhedsstyrelsens Regi-

onale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning. På den bag-

grund blev de to videnscentre etableret.

---oOo---

[Hvordan sikrer vi den rette behandling]

Danske regioner har i forbindelse med dette samråd oplyst over

for mig, at det er forventningen, at funktionelle lidelser i de

kommende år vil være et indsatsområde i Region Syddanmark i

et tæt samarbejde mellem kommuner og almen praksis, og der

foregår derfor for tiden et analysearbejde her.

I forbindelse med sundhedsaftalerne 2015-2018, som er under

udarbejdelse, indgår problemstillingen i regionens bruttoliste

over mulige indsatsområder. De kommuner, der hidtil har været

drøftelser med, har vist stor interesse i en indsats på området.

I Region Syddanmark benytter man sig i vid udstrækning af regi-

onens tre smerteklinikker for patienter med funktionelle lidel-

ser, hvor de modtager behandling for kroniske smerter. Region

Syddanmark har tre smerteklinikker med en samlet kapacitet på

cirka 4.500 patienter årligt.

Jeg synes, det er glædeligt, at kommunerne i Region Syddan-

mark udviser interesse i området. Det er også mit indtryk, at det

gælder for de fleste kommuner rundt om i landet.

De fleste kommuner tilbyder forskellige patientuddannelser,

som kan være meget relevante for mange patienter med funkti-

onelle lidelser. Det drejer sig om kurserne:

•

Lær at takle kronisk sygdom,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

•

Lær at takle kroniske smerter,

•

Lær at takle angst og depression og

•

Lær at takle job og sygdom.

Kurserne er initieret af Komiteen for Sundhedsoplysning og ud-

viklet på Stanford Universitet. Kurserne har veldokumenterede

effekter på borgernes helbred, sundhedsadfærd og egenomsorg.

---oOo---

[ Andre tiltag på området]

Så der hvor man skal gøre en indsats for patienterne er der hel-

digvis også fokus herpå. Og fra centralt hold, kan der også peges

på initiativer, der vil bidrage til indsatsen på området.

Sundhedsstyrelsen er netop nu i færd med at udarbejde en nati-

onal klinisk retningslinje, som omhandler patienter med kroni-

ske smerter i bevægeapparatet. Retningslinjen vil give anbefa-

linger til relevant og tilstrækkelig diagnostik, information af pa-

tienter og evidensbaseret behandling.

Herudover har regeringen bevilget penge til etablering og drift

af SmerteLinjen, som er en telefonrådgivning for smertepatien-

ter.

Det er Foreningen af kroniske Smertepatienter, der i samarbejde

med interesseorganisationen SmerteDanmark står for driften af

SmerteLinjen. SmerteLinjen gik i luften den 1. april i år, og jeg

håber, at den kan blive et attraktivt tilbud til de smerteramte,

der har brug for støtte og nogen at spørge til råds.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

Vi har også i satspuljeaftalen for 2013-2016 styrket indsatsen for

mennesker med langvarige og kroniske smerter.

Med aftalen blev der afsat 67 mio. kr. i perioden 2013-2016 og

herefter 15 mio. kr. årligt til at øge kapaciteten for behandlingen

af patienter med kroniske smerter. Smerteklinikkerne er ikke

målrettet funktionelle lidelser, men har givetvis patienter, hvis

smerter er diffuse og kan betegnes som funktionelle. Som jeg

tidligere nævnte i min tale, så anvender Region Syddanmark

smerteklinikkerne i behandlingen af patienter med funktionelle

lidelser.

Og så har Trygfonden bevilget 10 mio. kr. til en stor undersøgel-

se, som skal kortlægge 10.000 danskeres funktionelle lidelser.

Undersøgelsen menes at være den største af sin art inden for

feltet.

Undersøgelsen gennemføres med Region Hovedstadens Forsk-

ningscenter for Forebyggelse og Sundhed i spidsen og i samar-

bejde med kliniske centre og forskningsmiljøer ved Københavns

og Aarhus universiteter.

Målet med undersøgelsen er at skaffe indgående kendskab til

hyppigheden, sammenhængen mellem de sygdomme, der

umiddelbart stritter i hver sin retning, risikofaktorer, og hvad de

funktionelle lidelser betyder på sigt for den enkelte og for sam-

fundet. De første resultater forventes tidligst om et år. Jeg ser

frem til forskningsprojektets resultater med henblik på også at

kunne styrke forebyggelsesdelen på dette område.

Der er således iværksat en række tiltag, som både styrker ind-

satsen i behandlingen, og som vil give os mere viden om funkti-

onelle lidelser til gavn for patienterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

---oOo---

[Sammenhængen til beskæftigelsesindsatsen og det kommunale

område]

Som jeg har nævnt tidligere, er der desværre erfaring med, at

lange udredningsforløb for patienter med funktionelle lidelser

betyder, at de mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Så udover, at patienterne er bekymrede for deres sygdom, kan

de også have bekymringer i forhold til arbejdsmarkedet og der-

med deres forsørgelsesgrundlag. Den kommunale indsats på bå-

de sundheds- og beskæftigelsesområdet er derfor vigtigt for dis-

se patienter.

Regeringen er meget optaget af, at alle skal have mulighed for at

være en del af fællesskabet og for at forsørge sig selv og ens fa-

milie. Det gælder også borgere med funktionelle lidelser – uan-

set om de er sygemeldte eller har en varigt betydeligt nedsat

arbejdsevne som følge af funktionelle lidelser.

Det er blandt andet derfor regeringen har iværksat en række

reformer på beskæftigelsesområdet. Jeg har i den forbindelse

indhentet bidrag fra min kollega, beskæftigelsesministeren, hvor

disse reformer hører til, og jeg her blandt andet fremhæve, at

fra den 1. januar 2013 er der i alle kommuner etableret rehabili-

teringsteams med repræsentanter fra beskæftigelses-, sund-

heds-, social- og undervisningsområdet samt med en sundheds-

koordinator fra regionens kliniske funktion. Målgruppen for re-

habiliteringsteams er borgere, der skal have et ressourceforløb,

fleksjob eller førtidspension.

Formålet med rehabiliteringsteam er at sikre borgeren en tvær-

faglig, koordineret og helhedsorienteret indsats med fokus på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

beskæftigelse og uddannelse, så borgerne får de bedste betin-

gelser for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Samtidig har kommunerne fået et nyt redskab i beskæftigelses-

indsatsen i form af ressourceforløb. Ressourceforløb er målret-

tet mennesker med komplekse problemer ud over ledighed for

eksempel funktionelle lidelser. I ressourceforløb kan borgere

over en periode på 1 til 5 år få udviklet deres arbejdsevne. Ind-

satsen kan bestå af tilbud efter beskæftigelseslovgivningen samt

indsats efter anden lovgivning, herunder social- eller sundheds-

lovgivningen.

Regeringen har den 18. december 2013 med udgangspunkt i re-

geringens udspil til en sygedagpengereform indgået ”Aftale om

en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for

sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats”.

Med aftalen sikres sygemeldte et forsørgelsesgrundlag under

deres sygdomsforløb. Centralt for aftalen er også, at indsatsen

forbedres, så sygemeldte får en tidlig målrettet indsats, og sy-

gemeldte med komplekse problemer får en helhedsorienteret

og tværfaglig indsats.

Endvidere indgår det bl.a. i aftalen, at den enkelte borger får ret

til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen i de til-

fælde, hvor kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene

som følge af manglende deltagelse i behandling. Den enkelte

sygemeldte får således ret til at sige fra overfor behandling uden

at skulle frygte at miste sit forsørgelsesgrundlag.

Endelig vil jeg gerne understrege, som beskæftigelsesministeren

har gjort i anden sammenhæng over for Folketinget, at der selv-

følgelig tilkendes førtidspension til de mennesker, hvor der ikke

er andre muligheder, fordi deres arbejdsevne permanent er me-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

get begrænset, eller fordi de er så syge eller har så betydelige

funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vil kunne forbed-

res.

---oOo---

[Afrunding]

Erfaringerne viser, som jeg sagde indledningsvist, at funktionelle

lidelser er et komplekst område, både når det gælder årsager og

indsatser.

Men det er – som for alle sygdomme - et sundhedsfagligt

spørgsmål, hvordan forskellige symptomer og tilstande skal un-

dersøges, diagnosticeres og behandles. Hvis der er faglig tvivl og

forskellige faglige opfattelser, må de søges afklaret gennem

fortsat forskning og debat på fagligt, videnskabeligt grundlag.

Det kan og skal ikke afgøres politisk.

Det er derfor vigtigt, at de lægelige miljøer holder sig opdateret

med faglig viden og den rette behandling.

Jeg synes, der er sat meget i gang på området blandt andet med

styrkelsen af indsatsen i almen praksis med vejledningen fra

Dansk Selskab for Almen Medicin.

Oprettelsen af forskningsklinikker har betydet en væsentlig styr-

kelse af vores viden om behandlingen af de svære tilfælde af de

funktionelle lidelser, samtidig med at efteruddannelse af læger-

ne og vejledningen til øvrige hospitalsafdelinger er blevet styr-

ket.

Den kommende retningslinje fra Sundhedsstyrelsen om kroniske

smerter i bevægeapparatet vil bidrage yderligere til en bedre

indsats for målgruppen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

Jeg vil gerne understrege, at det er regionerne, der har ansvaret

for, at der er relevante og sammenhængende behandlingstilbud

til deres borgere og for at sikre den tilstrækkelige kapacitet.

Praksisplaner og sundhedsaftaler, som de nye regionsråd og

kommunalbestyrelser netop nu har fokus på, skal være med til

at understøtte dette, og det kan gøres på forskellig måde. Det

viser eksemplet fra Region Syddanmark, hvor smerteklinikkerne

anvendes som en del af behandlingstilbuddet.

For patienter med funktionelle lidelser, er den regionale og

kommunale forpligtelse til at sikre og samarbejde om en effektiv

og koordineret indsats for borgerne afgørende. Langvarige, ikke-

effektive udredningsforløb, hvor patinterne også risikerer at mi-

ste deres arbejde og dermed forsørgelsesgrundlag, skal undgås.

Det skal bl.a. også de kommunale patientuddannelser og de nye

initiativer i beskæftigelsesindsatsen, regeringen sammen med

flere af Folketingets partier har iværksat, også bidrage til, at vi

undgår.

Tak for ordet.