Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1377885_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 4. juni 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPTFE
Sags nr.: 1402734
Dok nr.: 1465849
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 13. maj 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 778 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 778:
’’Ministeren
efterlyste på et samråd i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
den 6. maj 2014 eksempler på, at KRIS’ og RADS’ beslutninger har ført til uli-
ge adgang til behandling på tværs af regionerne - stik imod de to udvalgs for-
mål. Ifølge Danmarks Statistik, har Region Syddanmark og Region Midtjylland
omtrent den samme andel af danske mænd over 60 år, nemlig omkring 22 %.
Ikke desto mindre blev 30 % af prostatakræftbehandlinger med Xtandi foreta-
get i Region Syddanmark, mens under 10 % blev foretaget i Region Midtjyl-
land (jf. Dansk Lægemiddel Information). Hvilke initiativer vil ministeren i for-
længelse af ovenstående og ministerens svar på SUU alm. del spørgsmål
605, tage for at sikre, at "patienter uanset bopæl bliver tilbudt lige adgang til
behandling" på samme tidspunkt?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Danske Regioner, som har
oplyst følgende:
”Danske
Regioner kan oplyse, at det fremgår af salgstal fra Dansk Lægemid-
del Information, at Region Syddanmark købte 31% af det samlede salg af
Xtandi i 1. kvartal 2014, mens Region Midtjylland aftog 8% af det samlede salg
(opgjort i antal pakninger). Der er imidlertid tale om salgstal ikke om forbrugs-
tal. Hertil kommer, at det samlede antal solgte pakninger udgjorde 237 pak-
ninger, dvs. selv mindre forskydninger kan give anledning til store procentuelle
forskelle.
Amgros har undersøgt salget fra de regionale sygehusapoteker til de behand-
lende afdelinger for samme periode. Det fremgår heraf, at såvel Region Syd-
danmark og Region Midtjylland hver især anvendte 10 pct. af det samlede an-
tal indkøbte pakninger.”
Jeg kan henholde mig til det af Danske Regioner oplyste.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Thomas le Fevre