PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 3. juni 2014

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: SUMTK

Sags nr.: 1402824

Dok nr.: 1459500

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 13. maj 2014 stillet

følgende spørgsmål nr. 777 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie

Løhde (V).

Spørgsmål nr. 777:

”Ministeren bedes kommentere indlægget: ”Atomaffaldet: Det sagde den tidl.

Sundhedsminister på Høringen på Børsen 22.10.12”, der blev bragt på atom-

posten. blogspot.dk den 11. maj 2014, jf. http://atomposten.blogspot.dk/

2014/05/atomaffaldet-det-sagde-den-tidl.html”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har mit ministerium indhentet bidrag

fra Dansk Dekommissionering, da de dels har stået for forstudier vedrørende

depotkoncepter, dels varetager opgaverne vedrørende deponering og klassifi-

cering af det radioaktive affald på Risø. Dansk Dekommissionering har bl.a.

oplyst:

”De

generiske sikkerhedsanalyser, som blev udarbejdet i forbindelse med for-

studierne vedrørende slutdepot, sandsynliggør at et slutdepot til det danske

lav- og mellemaktive affald kan etableres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Men

inden der kan træffes endelig politisk beslutning om udformning og placering

af et depot skal der udarbejdes konkrete og meget mere detaljerede sikker-

hedsanalyser. Og kun hvis disse viser, at depotet kan etableres sikkerheds-

mæssigt fuldt forsvarligt, kan det blive en realitet.

Det er ikke korrekt, når det i indlægget nævnes, at det er planen at blande

kort- og langlivet affald i utilstrækkelig dybde (30 meter) og med en utilstræk-

kelig tidshorisont (ca. 300 år). I forstudierne undersøges både et overfladenært

depot (fra overfladen og ned til 30 meters dybde), og et mellemdybt depot (30-

100 meters dybde). Der er således ikke taget beslutning om, at affaldet skal

”graves ned”. Men det er en klar anbefaling, at såfremt et terrænnært depot

vælges bør det kombineres med et borehul til visse affaldstyper, herunder de

233 kg særligt affald. Dette er i overensstemmelse med internationale anbefa-

linger på området. Borehullet er i sikkerhedsanalyserne foreslået placeret i en-

ten 100 til 150 meters dybde, eller 250 til 300 meters dybde.

Når forskelligt materiale bestråles med neutroner i en reaktor dannes både

kortlivede og langlivede isotoper inde i materialet. Blandt andet derfor er det

ikke muligt helt at adskille det kortlivede affald fra det langlivede affald. I det

kommende danske depot, som bliver et depot til lav og mellemaktivt affald, vil

der derfor, ligesom i andre depoter til lav- og mellemaktivt affald, være både

kort- og langlivede isotoper. De enkelte landes myndigheder fastsætter græn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

ser for den accepterede andel af langlivede isotoper i depoter til lav- og mel-

lemaktivt affald.

Generelt gælder, at deponeringsdybden skal bestemmes på baggrund af det

valgte depotkoncept, geologien på den valgte lokalitet, samt mængden af og

aktiviteten i det affald, der skal i depotet. Der kan derfor heller ikke drages di-

rekte sammenligninger med fx Finland eller Sverige, hvor mængden af, og

dermed radioaktiviteten fra, langlivet affald er væsentligt større, ligesom disse

lande skal håndtere relativt store mængder højaktivt affald.

Tidshorisonten på 300 år nævnes i debatten, fordi radioaktiviteten fra det kort-

livede affald

–

langt størstedelen af den samlede radioaktivitet i affaldet - vil

være henfaldet efter den periode. På grund af den forholdsvis begrænsede

mængde affald i Danmark opererer forstudierne med én løsning for alt affaldet,

og der vil stadig være radioaktive, langlivede isotoper i affaldet, også efter 300

år. Sikkerhedsanalyserne har beregnet konsekvenser af udslip til og med år

10.000 efter etablering af depotet, og spredning af radioaktiviteten i en meget

lang årrække herefter. Og de generiske analyser viser, at vi kan holde os langt

under referencedosis

–

den grænseværdi der er sat for den dosis, en referen-

ceperson må modtage fra depotet - hvis forstudiernes anbefalinger følges.

Eftersom de konstruerede barrierer kun har en given levetid bliver den omgi-

vende geologi vigtig som led i barrieresystemet, som har til formål at isolere af-

faldet fra mennesker og miljø.

En mindre mængde af affaldet

–

det såkaldt særlige affald, som består af be-

strålet forsøgsbrændsel

–

adskiller sig ved at have en forholdsvis høj andel af

langlivede isotoper. Folketinget besluttede i 2003, at man skulle søge en inter-

national løsning for dette affald. Eftersom det ikke var lykkedes på tidspunktet

for forstudiernes udarbejdelse er det bestrålede forsøgsbrændsel regnet med i

de foreløbige sikkerhedsanalyser.

Det nævnes i indlægget, at det særlige affald er omdefineret gennem fortyn-

ding eller fordeling. Det er ikke korrekt, idet affaldet ikke er ompakket siden

dets oprindelige placering i de nuværende beholdere. I Danmark har vi valgt at

følge IAEA’s retningslinjer ved klassifikation af

affaldet. Højaktivt affald har en

højere aktivitetskoncentration end det danske, særlige affald. Højaktivt affald

er endvidere kendetegnet ved at være varmeudviklende, hvilket det danske af-

fald ikke er. På den baggrund må det særlige affald klassificeres som mellem-

radioaktivt affald.

Af væsentlig større betydning end klassifikationen af affaldet er det at kende

sammensætningen af radioaktive isotoper, og aktivitetsmængden i affaldet,

når der skal udarbejdes sikkerhedsanalyser. Tal herfor er angivet i forstudier-

ne, og ligger til grund for de foreløbige sikkerhedsanalyser.”

Jeg kan henholde mig til Dansk Dekommissionerings oplysninger.

Afslutningsvis vil jeg for en god ordens skyld pointere, at der - som det er poli-

tisk aftalt - undersøges tre mulige løsninger i form af slutdepot, mellemlager-

løsning og deponering af alt affaldet i udlandet. Når der foreligger et beslut-

ningsgrundlag vedrørende mellemlagerløsning, vil der være grundlag for et po-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

litisk valg mellem slutdepotløsning, mellemlagerløsning og - hvis det er muligt -

deponering i udlandet.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Tove Kjeldsen