Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. juni 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sags nr.: 1402678
Dok nr.: 1453400
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 8. maj 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 765 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-
ra Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 765:
’’Hvad
er begrundelsen for, at Øfeldt Centrenes træningsterapeut-uddannelse
ikke er autoriseret, og hvad mener ministeren, at der skal til for, at de kan få en
sådan autorisation?”
Svar:
Med en autorisation er det meningen, at borgeren kan have tillid til den autori-
serede sundhedspersons faglighed. For at få autorisation stilles der uddannel-
sesmæssige krav, og der fastsættes pligter for de autoriserede sundhedsper-
soner i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed, hvilket Sundhedssty-
relsen fører tilsyn med. Ved at autorisere sundhedspersoner vil de også med
større sikkerhed kunne identificeres, og tilsynsmyndigheden vil således kunne
gribe ind over for sundhedspersoner, der ikke overholder pligterne i autorisati-
onsloven.
Det er imidlertid min opfattelse, at der generelt skal udvises tilbageholdenhed
med indskrænkninger i erhvervsudøvelsen i form af autorisationsordninger.
En autorisationsordning skal være baseret på nøje overvejelser om det reelle
behov for en sådan ordning efter en afvejning mellem hensynet til patienternes
sikkerhed over for hensynet til fri adgang til erhvervsudøvelse.
Det bør herunder overvejes, om den virksomhed, den enkelte gruppe udøver,
nødvendiggør særligt myndighedstilsyn, fordi den ikke er offentlig reguleret i
forvejen, og om kvalitetssikring kan opnås på anden måde end ved autorisati-
on.
Afgørelsen skal træffes ud fra en helhedsvurdering og en afvejning af flere fak-
torer. Der skal i den forbindelse lægges vægt på:
om gruppen i forvejen er velreguleret gennem offentlig uddannelse
med tilhørende mulighed for dokumentation af kvalifikationer i form af
eksamensbevis,
i hvilket omfang gruppen udøver selvstændig privat virksomhed, idet
ansættelse i det offentlige sundhedsvæsen i mange tilfælde indebærer
tilstrækkelige muligheder for regulering af personalets faglige adfærd, i
kraft af ledelsernes adgang til instruktion og supervision,