Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1378236_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 4. juni 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPMHE
Sags nr.: 1402805
Dok nr.: 1466904
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 8. maj 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 761 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-
ra Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 761:
’’I
henhold til svar på SUU alm. del spørgsmål 723 (2012–13) vedr. prisen på
at udvide børne-ungdomstandplejen til at omfatte 18-25-årige, ønskes en be-
skrivelse af de beregninger der ligger bag. Der ønskes yderligere en beskrivel-
se af, hvorvidt andre europæiske lande har en sådan eller lignende ordninger.”
Svar:
Som det fremgår af svaret på SUU alm. del spørgsmål 723, er det Sundheds-
styrelsens vurdering, at indførelse af vederlagsfri kommunal børne- og ung-
domstandpleje for de 18-25 årige vil medføre offentlige merudgifter på godt
800 mio. kr.
Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende om de beregninger, der ligger til grund
for vurderingen:
”Gennemsnitsprisen
for den vederlagsfrie kommunale børne- og ungdoms-
tandpleje pr. barn 0-17 år er i 2012 1604,52 kr.
Der var i 2012 i alt 568.821 voksne i alderen 18-25 år. Det antages at gen-
nemsnitsprisen for kommunal børne- og ungdomstandpleje for de 18-25 årige
er den samme som for de 0-17 årige. På denne baggrund vurderes det, at ve-
derlagsfri kommunal børne- og ungdomstandpleje for de 18-25 årige (begge
aldre inkl.) i alt i 2012 priser koster 912.687.693 kr.
Der var i 2012 et regionalt tilskud til tandpleje for de 18-25 årige på
111.922.913 kr.
Det er således vurderet, at kommunal børne- og ungdomstandpleje for de 18-
25 årige vil medføre merudgifter for det offentlige på i alt 800.764.779 kr.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Jeg kan samtidig oplyse, at der ikke er andre europæiske lande, der tilbyder
vederlagsfri tandpleje til de 18-25 årige.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mette Touborg Heydenreich