Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1378195_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 4. juni 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLS
Sags nr.: 1402993
Dok nr.: 1463210
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 8. maj 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 757 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming
Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 757:
’’Ministeren
bedes oplyse, hvad de samlede omkostninger vil være, hvis der
indføres ekstra nye psykiatriske behandlerteams i hver region, og det antages
at hvert team består af 20 årsværk fordelt på 10 psykiatere og 10 sygeplejer-
sker?
Svar:
Jeg vil henvise til svar fra den tidligere sundhedsminister, Astrid Krag, på ud-
valgets spørgsmål nr. 334 stillet efter ønske fra Maja Panduro (S) den 19. de-
cember 2013. Af svaret fremgår gennemsnitlige lønniveauer for sundhedsper-
sonale fordelt på et antal stillingskategorier i regionerne, herunder sygeplejer-
sker og overlæger/lægelæge chefer.
Det kan generelt oplyses, at 20 årsværk fordelt på 10 psykiatere og 10 syge-
plejersker svarer til en omkostning på cirka 14,6 mio. kr. Dette er dog ikke
nødvendigvis et retvisende udtryk for omkostningen for indførelse af psykiatri-
ske behandlerteams i regionerne som beskrevet i spørgsmålet.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de lønniveauer, der indgår i bereg-
ningen, er gennemsnitlige løntal for alle løntrin, diverse tillæg, pension, særlig
ferie godtgørelse mm. I forhold til psykiatere, så regnes der med gennemsnitli-
ge lønniveauer for overlæger/lægelige chefer indenfor alle specialer. Lønni-
veauerne for disse faggrupper vil derfor ikke nødvendigvis afspejle et retvisen-
de niveau for psykiatere.
Som det endvidere fremgår af svar på spørgsmål nr. 334, så afhænger om-
kostninger forbundet med indførelse af psykiatriske behandlerteams i regio-
nerne af en lang række faktorer; bl.a. patientgruppe og behandlingsindsats,
herunder om denne er akut mv. En opgørelse over de samlede omkostninger
forudsætter derfor et mere komplekst regnestykke og vil give forskellige skøn.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lærke Steenberg Smith