Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 3. juni 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLFI
Sags nr.: 1402721
Dok nr.: 1461734
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 8. maj 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 753 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming
Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 753:
”Kan
ministeren i forlængelse af svar på SUU alm. del spørgsmål 335, oplyse,
hvad de samlede omkostninger vil være, hvis man på 17 øer ansætter syge-
plejersker svarende til 6,2 årsværk pr. ø svarende til i alt 105,4 årsværk?”
Svar:
Daværende sundhedsminister har i besvarelsen af SUU alm. del spørgsmål
335 den 15. januar 2014 oplyst, at det er kommunalbestyrelsen i den enkelte
kommune, der efter sundhedsloven er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri
hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer bosiddende i kommunen
og dermed sikrer, at borgerne har adgang til sundhedsfaglig bistand fra syge-
plejersker.
Det kan generelt oplyses, at 105,4 årsværk svarer til en omkostning på ca. 45.
mio. kr. beregnet på baggrund af det gennemsnitlige lønniveau for en kommu-
nal sygeplejerske
1
. Men dette er ikke nødvendigvis et retvisende udtryk for
omkostningen i det opstillede scenarie i nærværende spørgsmål, idet døgn-
bemanding af en sygeplejerske på mindre øer med mere end 100 beboere,
afhænger af en række faktorer som også er oplyst i besvarelsen af SUU alm.
del spørgsmål 335.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Louise Filt
1
Ifølge kommunernes og regionernes løndatakontor er lønniveauet for en gennemsnitlig
sygeplejerske, indeholdt grundløn, centrale tillæg, lokale tillæg, genetillæg, særlig fe-
riegodtgørelse, pensionsbidrag (E+A) og beregnet pensionsbidrag for tjenestemænd,
35.926 kr. om måneden.