Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1374513_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 27. maj 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLFI
Sags nr.: 1402666
Dok nr.: 1461526
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 8. maj 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 752 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heit-
mann (V).
Spørgsmål nr. 752:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange kommuner der gør en aktiv indsats for at
opspore fødselsdepressioner hos både fædre og mødre, og om ministeren på
baggrund af tallene vurderer, at der er behov for nye initiativer på området?
Opgørelsen bedes leveret fordelt på den enkelte kommune.”
Svar:
Det følger af sundhedslovens § 119, at kommunerne har ansvar for at skabe
rammer for en sund levevis for alle kommunens borgere og skal etablere
sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne.
I forhold til børn og unge er kommunerne endvidere forpligtede til at bidrage til
at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en
sund voksentilværelse, jf. sundhedslovens § 120.
Den kommunale sundhedstjenestes tilbud rettet mod børn og unge skal tilret-
telægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende
indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en
særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov, og rækker
som udgangspunkt til undervisningspligtens ophør, jf. sundhedslovens § 121
og 122.
Den kommunale sundhedsplejes forebyggende og sundhedsfremmende til-
bud, bl.a. i form af besøg i barnets hjem, har til formål at støtte den tidlige til-
knytning mellem barn og forældre og understøtte barnets generelle trivsel og
udvikling.
Under graviditet og barselsperiode er der en større risiko for at udvikle depres-
sion end på andre tidspunkter i livet. Særlige risikofaktorer for udvikling af fød-
selsdepression er tidligere depression eller anden psykisk sygdom, psykolo-
gisk belastning under graviditeten, sociale problemer og isolation.
En depression påvirker den måde, man fungerer som forældre og dermed re-
lationen til barnet. Ved længerevarende depression hos forældre i spæd-
barnsperioden er der vist negativ påvirkning af barnet i form af fx spise- og
trivselsproblemer, søvnproblemer, tilbagetrukkethed, apati og forringet psyko-
motorisk udvikling.
.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
På grund af de alvorlige konsekvenser af ubehandlet fødselsdepression for
mor, barn og far er det vigtigt, at tilstanden opdages tidligt, så familien kan til-
bydes hjælp.
Opsporing af fødselsdepressioner hos såvel mødre som fædre kan anses for
at være en del af den kommunale sundhedsplejes almindelige forebyggende
og sundhedsfremmende opgaver.
Af Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn
og unge fremgår, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den kommunale sund-
hedstjeneste udarbejder retningslinjer for sundhedsplejerskens indsats ved
mistanke om fødselsdepression, herunder at sundhedsplejersken ved mistan-
ke om psykotiske episoder og eller depression hos enten mor eller far altid
henviser til familiens alment praktiserende læge.
I forlængelse heraf bemærkes, at det af Sundhedsstyrelsens forebyggelses-
pakke om mental sundhed, fremgår, at kommunerne bør sikre, at der som et
led i sundhedsplejens hjemmebesøg screenes for risikomarkører for fødsels-
depression af begge forældre, når barnet er seks-otte uger. Endvidere anbefa-
les, at forældre, der viser sig at være i risiko for fødselsdepression, tilbydes
særlig støtte, fx samtalegrupper, udredning og evt. behandling. Dette er be-
skrevet på grundniveau.
Da kommunerne ikke indberetter deres indsatser i forhold til opsporing af fød-
selsdepression, har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke et overblik
herover og kan derfor ikke bidrage med en oversigt over kommunale indsatser
på området.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Louise Filt