PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 28. maj 2014

Enhed: Primær Sundhed

Sagsbeh.: DEPGST

Sags nr.: 1402975

Dok nr.: 1463016

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 5. maj 2014 stillet

følgende spørgsmål nr. 744 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heit-

mann (V).

Spørgsmål nr. 744:

’’Ministeren bedes oplyse, hvor mange forskellige evidensbaserede (mere end

10 kontrollerede forsøg) kommunikationsmetoder og strategier, der arbejdes

med i sundhedsvæsenet - særligt inden for forebyggelsesområdet - og om dis-

se anvendes systematisk? Opgørelsen bedes opdelt på de enkelte regioner. ”

Svar:

Indledningsvis skal jeg bemærke, at udformningen på spørgsmålet er meget

bredt, og at jeg som følge heraf i svaret har lagt vægt på at redegøre for de

anvendte kommunikationsmetoder og strategier i sundhedsvæsenet på fore-

byggelsesområdet i et bredt perspektiv. Jeg har rådført mig med Sundhedssty-

relsen i besvarelsen.

På forebyggelsesområdet skelnes mellem borgerrettet forebyggelse og pati-

entrettet forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse er rettet mod raske borgere

og skal medvirke til at sikre, at sygdomme og ulykker ikke opstår. Patientrettet

forebyggelse skal modvirke, at sygdomme forværres og handler om at be-

grænse eller udskyde eventuelle komplikationer af sygdomme.

Mens kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, har regi-

onerne og kommunerne sammen ansvaret for den patientrettede forebyggel-

se.

I forhold til de metoder, der foregår i det regionale sundhedsvæsen, har Sund-

hedsstyrelsen oplyst følgende: ”Danske sygehuse akkrediteres efter Den Dan-

ske Kvalitetsmodel DDKM, som indeholder en række standarder for god klinisk

praksis og organisering af sundhedsydelser, herunder en standard for det fo-

rebyggende og sundhedsfremmende arbejde på sygehus (standard 2.16.2). Af

standarden fremgår det bl.a., at patienter med et forebyggelsesbehov skal

identificeres, rådgives og vejledes om forebyggelsesmuligheder eller tilbydes

intervention.

Sundhedsstyrelsen har vejledt både sygehuse og almen praksis om anvendel-

sen af effektive forebyggelsesinterventioner, fx ”kort intervention” (brief inter-

vention), som er en veldokumenteret kommunikationsmetode i forhold til en

række livsstilsfaktorer.

For nuværende er der ingen landsdækkende registrering af forebyggelsesin-

terventioner på sygehus eller i almen praksis. Region Nordjylland har som den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

første region dokumenteret deres forebyggelsesarbejde på sygehus igennem

de sidste 4-5 år.

Der pågår et udviklingsarbejde i Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regio-

ner og almen praksis om at understøtte det forebyggende arbejde, herunder

med at vejlede patienter og registrere deres forebyggelsesbehov og status for

opfølgning.”

I forhold til de anvendte metoder i den kommunale forebyggelsesindsats, har

Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række forebyggelsespakker, der kommer

med faglige anbefalinger til kommunernes arbejde med forebyggelse og sund-

hedsfremme.

Om forebyggelsespakkerne har sundhedsstyrelsen oplyst følgende: ” Fore-

byggelsespakkerne indeholder faglige anbefalinger, der kan anvendes til at

prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Anbefalin-

gerne bygger på den aktuelt bedste viden om, hvilke indsatser og metoder, der

virker og kan bidrage til at understøtte en systematisk indsats af høj kvalitet i

kommunerne. Anbefalingerne i de enkelte pakker skal ses i sammenhæng, og

virkningen af anbefalingerne er et resultat af den samlede indsats.

Kommunerne har taget rigtig godt imod forebyggelsespakkerne og er i øjeblik-

ket i gang med at implementere dem. Tilsammen indeholder pakkerne over

300 anbefalinger på hhv. et grundniveau og et udviklingsniveau. Grundniveau-

et er defineret ved, at der er rimelig sikker viden om effekt af indsatsen, og at

den anbefalede indsats kan implementeres inden for kommunens egne ram-

mer. For anbefalinger på udviklingsniveau er der mindre sikker viden om ef-

fekt, og implementeringen forudsætter typisk indgåelse af partnerskaber om

nye opgaver med eksempelvis praktiserende læger, NGO’ere eller andre loka-

le partnere”.

For at understøtte kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne

har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bevilget midler i alt 13 mio. kr. til

etablering af Center for Forebyggelse i praksis for en 3-årig periode (2013-

2015). Foruden rådgivning om implementering af forebyggelsespakkerne kort-

lægger Center for Forebyggelse i Praksis kommunernes implementering af fo-

rebyggelsespakkernes anbefalinger.

./.

I sommeren 2013 et år efter, at forebyggelsespakkerne var blevet offentlig-

gjort, blev kommunerne via spørgeskemaundersøgelser spurgt om, hvor langt

de var kommet med implementeringen af anbefalingerne i forebyggelsespak-

kerne. Resultaterne fra undersøgelsen blev offentliggjort i november 2013 i

rapporten ”Kortlægning, Kommunernes arbejde med implementering af Sund-

hedsstyrelsens forebyggelsespakker, 2013”, og jeg kan henvise til spørgsmål

513 for uddybning af rapportens resultater. Overordnet set er kommunerne

godt i gang med at implementere forebyggelsespakkerne.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Grith Strøbæk