Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1300688_0001.png
1300688_0002.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 15. november 2013Enhed: Sundhedsjura og læ-gemiddelpolitikSagsbeh.: DEPMAKISags nr.: 1305254Dok nr.: 1335634
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 23. oktober 2013stillet følgende spørgsmål nr. 74 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra KarstenLauritzen (V).Spørgsmål nr. 74:”Vil ministeren redegøre for mulighederne for at fratage en læge sin autorisati-on på baggrund af forhold, der ikke er sket i en behandlingssituation?”Svar:Som jeg forstår spørgsmålet, ønskes det oplyst, om der er mulighed for at fra-tage en læges autorisation på baggrund af handlinger eller undladelser, der ik-ke er sket som led i udøvelsen af sundhedsfaglig virksomhed, hvilket vil sigevirksomhed, der ikke indeholder konkret patientbehandling.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det følger af straffelovens § 79, stk. 1, atden, der udøver virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation ellergodkendelse, ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat atudøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former,såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stil-lingen. Bestemmelsen kan blandt andet anvendes i forhold til sundhedsperso-ner.Det følger af straffelovens § 79, stk. 3, at frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år,regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fort-sat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbrin-ges for retten. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministerentillade, at indbringelse for retten sker inden 5 års fristen er forløbet.Straffeloven hører under justitsministerens område.Jeg må således konstatere, at der i straffeloven er regler, som regulerer dom-stolenes mulighed for at frakende en sundhedsperson retten til at udøve virk-somhed i henhold til sin autorisation, hvis der i forbindelse med dom for etstrafbart forhold vurderes at være nærliggende fare for, at vedkommende mis-bruger sin stilling.
Side 2
Endvidere er der i straffeloven regler vedrørende varigheden af rettighedsfra-kendelse.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Mads Kirkegaard