SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 738: Spm. om, hvilke konkrete initiativer ministeren vil tage, for at der bliver skabt tryghed omkring screening for livmoderhalskræft, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 1. maj 2014 stilletfølgende spørgsmål nr. 738 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-ra Cekic (SF).Spørgsmål nr. 738:”Med henvisning til oplysningerne i Metroexpress den 30. april 2014 om, atscreeninger ikke lever op til otte ud af ni opstillede kvalitetsstandarder, ønskesdet oplyst, hvilke konkrete initiativer ministeren vil tage, for at der bliver skabttryghed omkring screening for livmoderhalskræft. Der henvises tilhttp://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/12843751”Svar:Livmoderhalskræftscreeningen giver mulighed for at opdage celleforandringer,som kan være forstadier til kræft. Således er det muligt at behandle disse for-stadier og undgå, at de eventuelt udvikler sig til kræft.Det er således vigtigt, at screeningsprogrammet fungerer, og kvaliteten skalvære i orden. Det gælder naturligvis ikke mindst i forhold til opfølgningen i detilfælde, hvor en kvinde har fået taget en prøve, der viser tegn på celleforan-dringer eller ikke er egnet til de relevante analyser. Kvinder, der deltager iscreeningsprogrammet skal have en tilbagemelding, og hvis der er anledningtil tvivl, skal sundhedsvæsenet følge op.Jeg kan oplyse, at Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreeningløbende indsamler data om livmoderhalskræftscreeningen i de fem regioner.Som ved de øvrige kliniske kvalitetsdatabaser er det regionerne, som er an-svarlige for driften af databasen. Databasen ledes af en faglig styregruppe, derbl.a. består af læger fra nogle af de sygehuse/afdelinger samt almen praksis,som medvirker i screeningsprogrammet.En klinisk kvalitetsdatabase er et register, der indeholder udvalgte målbare in-dikatorer. Indikatorerne kan med udgangspunkt i det enkelte patientforløb be-lyse dele af eller den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats og resul-tater for en afgrænset patientgruppe. De indsamlede data anvendes til atovervåge behandlingskvaliteten for løbende at kunne vurdere mulighedernefor at forbedre kvaliteten i behandlingen.Styregruppen varetager bl.a. arbejdet med at udvikle og vedligeholde de indi-katorer, der anvendes til at monitorere screeningens kvalitet. I tilknytning til in-dikatorerne har styregruppen endvidere formuleret måltal for den enkelte indi-

kator, herunder eksempelvis måltal for om der sker opfølgning på abnorme el-ler uegnede celleprøver.Den seneste årsrapport fra Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræft-screening for 2012 blev offentliggjort i juni 2013. For nogle af indikatorerne eropgørelserne baseret på data for 2012, mens andre indikatorer er opgjort påbaggrund af data fra 2010 og/eller 2011. Enkelte indikatorer er beregnet ud fradata, der går længere tilbage i tid.Som det fremgår af Metroexpress den 30. april 2014, som SUU alm. del nr.738 henviser til, konkluderer årsrapporten for 2012, at flere sygehusafdelingerog flere i praksissektoren ikke opfylder de måltal, som styregruppen har fast-sat.På den baggrund har jeg bedt Sundhedsstyrelsen om at drøfte bl.a. kvalitetenaf screeningsprogrammet med regionerne og relevante fagpersoner, herunderhvordan regionerne vil sikre de nødvendige kvalitetsforbedringer på de rele-vante sygehusafdelinger og praksissektoren. Drøftelserne kan være afsæt forvidere overvejelser yderligere tiltag i regionerne og evt. justeringer af scree-ningsprogrammet.Mødet mellem Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige eksperter finderefter planen sted i juni måned. Det kan efter det oplyste forventes, at der tilden tid også foreligger nyere opgørelser fra Dansk Kvalitetsdatabase for Liv-moderhalskræftscreening, så drøftelserne kan baseres på et så aktuelt grund-lag som muligt.