Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1372620_0001.png
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har i brev af 30. april 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 734 (alm. del), som hermed besvares.
23. maj 2014
J.nr. 2014-3302
Spørgsmål nr. 734:
”Ministerens bedes kommentere henvendelsen af 27. april, jf. SUU alm. del - bilag
385 med særligt fokus på ressourceforløb.”
Endeligt svar:
Målet med reformen fra 2013 om førtidspension og fleksjob er at fastholde flest
mulige på arbejdsmarkedet. Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er i
risiko for at ende som førtidspensionister, tilbydes med de nye regler bl.a. at få et
ressourceforløb, hvor de kan modtage en helhedsorienteret, sammenhængende og
individuelt tilrettelagt indsats, som sikrer, at de får hjælp til at udvikle deres ar-
bejdsevne.
Samtidig gør reformen det muligt for personer, der er visiteret til fleksjob med en
meget lille arbejdsevne, at få et arbejde.
Den pågældende henvendelse giver indtryk af en borger, der har det rigtig svært.
Det ligger regeringen meget på sinde, at udsatte borgere, herunder borgere med
psykiske lidelser, kan og skal hjælpes til at forbedre deres livsituation indenfor og
udenfor arbejdsmarkedet. Det er et af hovedformålene med den nye reform.
Kommunen vurderer og træffer afgørelser i konkrete sager om ressourceforløb. Når
kommunen vurderer, om ressourceforløb er den rigtige løsning for den enkelte bor-
ger, tages udgangspunkt i et helhedsorienteret syn på den enkelte borger og det
vurderes, om borgeren har behov for en langvarig, tværfaglig indsats, for at han el-
ler hun kan nærme sig job eller uddannelse.
Hvis kommunen har truffet en afgørelse, og man som borger ikke er enig i afgørel-
sen, har man mulighed for at klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. Er
man utilfreds med kommunens sagsbehandling, kan man klage til borgmesteren,
som er den øverste ansvarlige for forvaltningen i kommunen.
Jeg kan oplyse, at antallet af borgere, der deltager i ressourceforløb, er stigende,
men at kommunerne fortsat ikke er langt nok med implementeringen, hvad angår
denne del af reformen. Det er derfor et område jeg følger nøje.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som led i Beskæftigelsesministeriets opfølgning på dette punkt er der bl.a. udsendt
en ny vejledning, der skal understøtte kommunernes arbejde med målgruppen for
ressourceforløb og hjælpe kommunerne i vurderingen af sagerne, så flere af de
borgere, som er i målgruppen for ressourceforløb eller fleksjob, rent faktisk får
denne indsats. Der er endvidere iværksat en særskilt opfølgning over for de kom-
muner, hvor der er størst potentiale for etablering af flere ressourceforløb.
Implementeringen af reformen bliver således fulgt tæt, og der vil løbende blive sat
yderligere initiativer i gang, hvis der skulle vise sig behov for det.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2