Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 18. juni 2014
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: SUMBEH
Sags nr.: 1402790
Dok nr.: 1458533
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. april 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 731 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix.
Spørgsmål nr. 731:
’’Vil
ministeren redegøre for i hvilket omfang eksterne (fonds)midler på Statens
Serum Institut er betinget af, at der også foregår vaccineproduktion i relation til
forskningen?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det er Statens Serum Instituts (SSI) vurdering, at vaccine-
forskningen også efter et frasalg af vaccineproduktionen på SSI vil kunne op-
retholdes på et højt fagligt niveau, og fortsat vil kunne tiltrække betydelige li-
cens- og fondsindtægter. Forskningsmiljøet må i højere grad end nu basere
sig på eksterne samarbejder og tilkøb af kompetencer blandt andet i forbindel-
se med dyreforsøg og GMP-produktion, jf. også min besvarelse af spørgsmål
730.
For fortsat at kunne tiltrække fondsmidler skal forskningsmiljøet på SSI opret-
holde den forskningsmæssige infrastruktur (laboratorier, udstyr mv.) og være i
stand til at medfinansiere fondsbevillingerne. Typisk kræver fondsgiver, at den
modtagende institution kan medfinansiere et givet projekt med ca. 50 pct.
Forskningsmiljøet inden for vaccine på SSI modtager ikke bevilling. Midler til
medfinansiering tilvejebringes gennem samarbejds- og licensindtægter, og
fortsat tiltrækning af fondsmidler forudsætter således, at SSI også fremover
indgår forretningsorienterede samarbejds- og licensaftaler.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Bettina Heinesen