Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 18. juni 2014
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: SUMBEH
Sags nr.: 1402790
Dok nr.: 1458521
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. april 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 730 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix.
Spørgsmål nr. 730:
’’Vil
ministeren redegøre for sammenhængen mellem vaccineproduktion og
forskning i vacciner på Statens Serum Institut, herunder for den gensidige af-
hængighed mellem hhv. produktion og forskning?
”
Svar:
Statens Serum Instituts (SSI) vaccineforskning er rettet mod udvikling af nye
vacciner mod bl.a. tuberkulose, klamydia og adjuvanser (vaccineforstærkere).
Aktiviteterne er finansieret via fondsbevilliger og af licensindtægter på patente-
ret teknologi.
Forskningsmiljøet
har haft stor gavn af en tæt tilknytning til SSI’s vaccinepro-
duktion, herunder GMP-kompetencerne (Good Manufacturing Practice), især i
forbindelse med udvikling og produktion af produkter til kliniske afprøvninger
samt gennemførelse af disse.
Vaccineforskningen og den relaterede udvikling er ikke omfattet af de aktuelle
salgsovervejelser, jf. også min tidligere besvarelse af spørgsmål 642. Det er
således hensigten at fortsætte projekterne som hidtil planlagt finansieret via
fonds- og licensindtægter.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det
er SSI’s vurdering,
at vaccineforsknin-
gen også efter et frasalg af vaccineproduktionen på SSI vil kunne opretholdes
på et højt fagligt niveau. Forskningsmiljøet vil selv kunne varetage den prækli-
niske forskning; dog skal dyreforsøg formentlig udføres hos ekstern leveran-
dør. Fremstilling af vacciner til klinisk afprøvning (GMP) skal foregå ved at
tegne kontrakt med eksterne leverandører, mens de senere faser i den kliniske
udvikling samt fremstilling af en ny vaccine, vil skulle ske ved, at SSI indgår af-
tale med en kommerciel vaccineproducent. Fremover vil flere ydelser således
skulle basere sig på eksterne samarbejder, hvilket SSI dog finder såvel fagligt
som økonomisk muligt.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Bettina Heinesen