Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 26. maj 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMBBM
Sags nr.: 1402816
Dok nr.: 1459219
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. april 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 724 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heit-
mann (V).
Spørgsmål nr. 724:
’’Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. april 2014 fra Dansk e-
Damper Forening vedr. E-damp, Jf. SUU alm. del – bilag 384.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet følgende udtalelse fra Sundheds-
styrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Sundhedsstyrelsens vurderinger af e-cigaretter, herunder indholdsstoffer,
emissioner, sundhedsmæssige konsekvenser, effektivitet som middel til ryge-
stop etc. er baseret på internationale videnskabelige undersøgelser og sam-
menfatninger (reviews) af god kvalitet, som er udarbejdet af anerkendte for-
skere for blandt andre Verdenssundhedsorganisationen WHO, German Re-
search Center, Heidelberg, Center for Disease Control and Prevention, USA,
Bundesinstitut für Risikobewertung, Tyskland, eller videnskabelige oversigtsar-
tikler bragt i anerkendte videnskabelige tidsskrifter.
På denne baggrund er det fortsat Sundhedsstyrelsens vurdering, at man på
det nuværende vidensgrundlag ikke kan anbefale brug af e-cigaretter, hverken
med eller uden nikotin. Selvom e-cigaretter med stor sandsynlighed er mindre
skadelige end konventionelle tobaks-cigaretter, så dokumenterer en række
undersøgelser, at e-cigaretters dampe kan indeholde stoffer som formaldehyd,
acetaldehyd, acrolein, cadmium, nikkel og bly, som alle er sundhedsskadelige
for mennesker.
E-cigaretters effektivitet som middel til rygestop er fortsat tvivlsom. Undersø-
gelser, hvor man har fulgt e-cigaretbrugere over længere tid, viser, at e-
cigaretbrugere ikke har større held med at kvitte tobakken end dem, der ikke
anvender e-cigaretter, og nogle af resultaterne viser, at e-cigaretter tværtimod
synes at bidrage til at fastholde rygerne i et tobaksforbrug. Langt størstedelen
af alle e-cigaretbrugere (72 pct. i DK) er også tobaksrygere, og de helbreds-
mæssige konsekvenser af dette dobbelte forbrug er fortsat uafklarede men
vækker bekymring blandt sundhedseksperter og hos sundhedsmyndighederne
i store dele af verden. Ligeledes er der en betydelig bekymring for, at e-
cigaretter for børn og unge kan være en genvej til at blive tobaksrygere.”
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Brit Borum Madsen