Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1374366_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 27. maj 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPGRB
Sags nr.: 1402502
Dok nr.: 1444318
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 29. april 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 718 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 718:
’’Ifølge Sundhedsstyrelsens svar til Brancheforeningen for Privathospitaler og
Klinikker (BPK) den 31. marts 2014, jf. svar på SUU alm. del spørgsmål 592,
"følger det af sundhedslovens § 208 at Sundhedsstyrelsens specialeplanlæg-
ning omfatter de offentligt finansierede opgaver på sygehusområdet". Kan mi-
nisteren forklare, hvoraf dette fremgår af § 208 i sundhedsloven?”
Svar:
I sundhedsloven fra 2005 blev der indført en række nye regler om speciale-
planlægning, jf. sundhedslovens kap. 64, (§§ 207-209). Det følger blandt andet
af § 208, at Sundhedsstyrelsen fastsætter krav til specialfunktioner, herunder
placeringen af specialfunktioner på regionale og private sygehuse.
Det har fra begyndelsen været forståelsen, at specialeplanlægningen efter
kap. 64 vedrører planlægningen af det offentliges sygehusbetjening og tilsigter
den højst mulige effektivitet, kvalitet og koordination i den offentlige opgaveva-
retagelse.
Det har derimod ikke været tilsigtet, at denne offentlige styring og planlægning
skulle omfatte private sygehuses og klinikkers behandling af privat betalte pa-
tienter og dermed lægge hindringer for specialiserede behandlinger på dette
område. Det er fortsat et markedsstyret område, men naturligvis underlagt au-
torisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed, Sundhedsstyrelsens
almindelige tilsyn, Patientombuddets kompetence mv.
Når § 208 efter sin ordlyd omfatter både offentlige og private sygehuse, skyl-
des det, at både offentlige og private sygehuse kan varetage specialfunktioner
finansieret af det offentlige.
Denne forståelse af kap. 64 fremgår blandt andet i Sundhedsstyrelsens vej-
ledning nr. 9723 af 5. november 2008 om udmøntning af sundhedslovens §
208 om specialeplanlægning (nu Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9053 af
27. januar 2014).
Desuden afspejles denne forståelse af kapitel 64 af svar af spørgsmål nr. 171-
173 (L74) af 17. maj 2005 til Folketinget, som vedrører privathospitalers vare-
tagelse af specialfunktioner under det udvidede fri sygehusvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Private sygehuse kan således varetage specialiserede funktioner på tre for-
skellige sæt vilkår:
•
De kan i henhold til aftale med regionen være en integreret del af
denne regions planlagte, specialiserede tilbud. I dette tilfælde gælder
alle kravene til specialiserede funktioner, altså de sundhedsfaglige
kernekrav, herunder kravet om volumen, og de videregående krav om
uddannelse, forskning, udvikling mv.
•
De kan efter godkendelse varetage specialfunktioner under det udvi-
dede frie valg. Her gælder de sundhedsfaglige kernekrav, herunder
krav om volumen, men ikke de videregående krav om uddannelse,
forskning, udvikling mv.
•
De kan varetage specialfunktioner for private forsikringspatienter,
selvbetalere og udenlandske patienter dvs. uden offentlig finansiering.
Her gælder alene autorisationslovens krav om omhu og samvittig-
hedsfuldhed, Sundhedsstyrelsens almindelige tilsyn, Patientombud-
dets kompetence mv.
Det i spørgsmålet omtalte svar fra Sundhedsstyrelsen til BPK af 31. marts
2014 tager således udgangspunkt den hidtidige forståelse og praksis tilbage
fra 2005, og tilkendegiver derfor, at Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning
omfatter de offentligt finansierede opgaver på sygehusområdet.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Gertrud Rex Baungaard