Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1373504_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 26. maj 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPNWI
Sags nr.: 1402555
Dok nr.: 1451104
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 29. april stillet føl-
gende spørgsmål nr. 717 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 717:
”Finder ministeren det tilfredsstillende, at blot seks pct. af de adspurgte syge-
plejersker i en undersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd oplyser, at deres
arbejdsplads har retningslinjer for chikane, herunder hvordan det skal forebyg-
ges og håndteres?”
Svar:
Jeg finder det dybt alvorligt, når ansatte i sundhedsvæsenet oplever chikane,
vold og trusler i fritiden på grund af deres arbejde. Og det er naturligvis ikke til-
fredsstillende, hvis der ikke arbejdes målrettet med at forebygge og håndtere
chikane. Den opgave skal sygehusene som arbejdsgivere naturligvis løfte.
Da spørgsmålet vedfører Beskæftigelsesministeriets område, har mit ministe-
rium indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, der oplyser:
”Det er absolut ikke tilfredsstillende. Sygeplejersker er ansat til at hjælpe bor-
gere, der står i en svær situation. Derfor er det på alle måder forkert, at der er
sygeplejersker, der oplever at blive chikaneret. Derfor har regeringen sat mål-
rettet ind over for vold på social- og sundhedsområdet.
Indsatsen er bl.a. forankret i en række målrettede forebyggelsespakker
skræddersyet til bestemte faggrupper, fx medarbejdere på bosteder, fængsels-
funktionærer og politifolk. Med pakkerne kan de ansatte og lederne få hjælp til,
hvordan man forebygger vold i de mange vanskelige situationer, der dagligt
opstår. Samtidig har Arbejdstilsynet intensiveret tilsynet i de brancher, hvor der
er øget risiko for vold og trusler.
Beskæftigelsesministeren har endvidere tilkendegivet, at Beskæftigelsesmini-
steriet vil se nærmere på, om der kan iværksættes yderligere tiltag med det
formål at sikre tryghed og sikkerhed for nogle af de mest udsatte medarbej-
dergrupper.”
Jeg kan henholde mig til Beskæftigelsesministeriets oplysninger.
Med venlig hilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Nick Hækkerup
/
Naja Warrer Iversen