SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 704: Spm. om uddybende beskrivelse af fordelingen af underliggende diagnoser blandt personer med Bodily Distress Syndrome (BDS), som forskningsklinikken for funktionelle lidelser har behandlet (f.eks. fibromyalgi, piskesmæld, irritabel tyktarm, ME osv.), til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 23. april 2014 stilletfølgende spørgsmål nr. 704 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-ra Cekic (SF).Spørgsmål nr. 704:’’Vil ministeren, i henhold til svar på SUU alm. del - spørgsmål 612, uddybendebeskrive fordelingen af underliggende diagnoser blandt personer med BodilyDistress Syndrome (BDS), som forskningsklinikken for funktionelle lidelser harbehandlet (f.eks. fibromyalgi, piskesmæld, irritabel tyktarm, ME osv.)? Og vilministeren desuden redegøre for, hvor mange med hver af de underliggendediagnoser, der er blevet behandlet, og hvor stor en andel med hver af de un-derliggende diagnoser, der henholdsvis er blevet raske eller fået det betydeligtbedre af behandlingen?”Svar:Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fraRegion Midtjylland, som jeg henholder mig til:”Ved Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) anvendes forsknings-diagnosen BDS multiorgan typen. Diagnosen er en selvstændig enhed, hvor-for det ikke giver mening at tale om ”underliggende diagnoser”. Det formodes,at der menes, hvor mange af patienterne med BDS, som er i behandling, derogså opfylder kriterierne for et af de såkaldte funktionelle somatiske syndro-mer.Der findes mange forskellige funktionelle somatiske syndrombetegnelser, oghver af disse er blevet defineret på mange forskellige måder. De symptomer,der indgår i definitionen af de forskellige syndromer, er desuden i mange til-fælde så stærkt overlappende (f.eks. symptomer som træthed, hovedpine,koncentrations- og hukommelsesbesvær, smerter), at det kun er navnet, deradskiller dem.Det giver således sjældent mening at journalføre nogle af disse syndromdiag-noser blandt patienter, der har symptomer fra mange organsystemer, idet denenkelte patient ville få mindst 3 funktionelle syndrom diagnoser og ofte mangeflere. Denne praksis ved Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser er ikkeforskellige fra andre hospitalsafdelinger, f.eks. er det sjældent, at afdelingerder anvender fibromyalgi betegnelsen også undersøger, om patienten opfylderkriterierne for diverse andre funktionelle syndromdiagnoser og journalførerdem.

Der er således ikke rutine data til rådighed vedrørende disse spørgsmål, lige-som centeret i lighed med alle andre hospitals afdelinger i Danmark ikke ruti-nemæssigt følger op på behandlingsresultatet hos alle patienter, der har væreti behandling.I forbindelse med det aktuelle spørgsmål har centeret foretaget en ny supple-rende analyse af data fra 2 randomiserede kontrollerede undersøgelser overbehandlingseffekten. Centeret har opgjort andelen af patienter med hhv. fi-bromyalgi, irritabel tyktarm og kronisk træthedssyndrom, baseret på kriteriertidligere brugt i forskningen. Der foreligger desværre ikke en specifik opgørel-se over patienter med kronisk piskesmæld, men det vurderes, at en mindregruppe af patienterne, svarende til 10-20 %, har følger efter piskesmælds-ulykke. Det vil kræve en meget stor indsats at skulle analyser data med hen-syn til mange af de andre syndromdiagnoser.Specifikke diagnose-data foreligger for i alt 237 patienter med multiorgan bodi-ly distress syndrome. Blandt disse patienter opfyldte tre ud af fire kriterier forfibromyalgi (177 patienter i de to studier); to ud af fem opfyldte kriterier for irri-tabel tyktarm (94 patienter), og to ud af tre (159 patienter) opfyldte kriterier forkronisk træthedssyndrom. Der var et stort overlap, dvs. mange patienter op-fyldte flere end én diagnose.Der foreligger langtidsdata på 185 patienter fra de to omtalte studier. Patien-terne blev behandlet med kognitiv adfærdsterapi i gruppe, mindfulness-behandling i gruppe eller individuel rådgivning ved en læge. Behandlingseffek-ten er opgjort ud fra et meget anvendt globalt mål for helbredsrelateret livskva-litet (SF-36 spørgeskema), hvor patienter bl.a. angiver deres fysiske formåen,smerter og træthed.Af patienterne med fibromyalgi havde 67 % det bedre 1 år efter afsluttet be-handling (25 % oplevede en meget stor forbedring, yderligere 18 % en væ-sentlig bedring). Af dem der modtog intensiv psykologisk behandling havde 12% et fysisk helbred der var ens eller bedre end befolkningsgennemsnittet, hvil-ket var tilfældet for 3 % hos dem, der modtog individuel rådgivning.Af patienterne med kronisk træthedssyndrom havde 65 % det bedre 1 år efterafsluttet behandling (25 % oplevede en meget stor forbedring, yderligere 14 %en væsentlig bedring). Af dem, der modtog intensiv psykologisk behandling,havde 12 % et fysisk helbred, der var ens eller bedre end befolkningsgennem-snittet, hvilket var tilfældet for 0 % hos dem der modtog individuel rådgivning.Af patienterne med irritabel tyktarm havde 58 % det bedre 1 år efter behand-lingen (21 % oplevede en meget stor forbedring, yderligere 15 % en væsentligbedring). Af dem der modtog intensiv psykologisk behandling havde 12 % etfysisk helbred der var ens eller bedre end befolkningsgennemsnittet, hvilketvar tilfældet for 0 % hos dem der modtog individuel rådgivning.”