Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1378914_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 10. juni 2014
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPSJE
Sags nr.: 1402428
Dok nr.: 1469474
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 23. april 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 702 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 702:
’’Vil
ministeren oplyse, hvor stor en procentdel af de borgere, der er berettige-
de til genoptræning i kommunerne, som henholdsvis udebliver eller melder af-
bud? Og vil ministeren samtidig oplyse, hvor meget udeblivelserne anslås at
koste kommunerne? Der henvises til artiklen "Pengespild: Patienter bliver
væk fra genoptræning", der blev bragt i Lokalavisen Egedal, 11. marts 2014.”
Svar:
Til udarbejdelsen af svaret, er der indhentet bidrag fra KL.
KL har i den anledning oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Udeblivelser og afbud er en kendt problematik i sundhedsvæsenet og det er
også en kendt problematik i den kommunale genoptræning. Der findes ingen
nationale opgørelse over antallet af udeblivelser og afbud til genoptræning i
kommunerne og det er derfor ikke muligt at oplyse om problemets omfang og
dermed heller ikke, hvor meget udeblivelserne koster kommunerne.
KL kan oplyse, at en række kommuner har fokus på at reducere antallet af
borgere, som udebliver eller afbryder deres træningsforløb før tid. Flere kom-
muner afprøver og iværksætter forskellige initiativer, som har til formål at bi-
drage til at færre borgere udebliver til den planlagte genoptræning. Af disse ini-
tiativer kan bl.a. nævnes; nye indkaldelsesmetoder og brug af sms til borger-
ne, der minder dem om deres tid til genoptræning, træningsmetoder der i høje-
re grad involverer og giver borgeren et medansvar for genoptræningen.
Udover ovenstående er kommunerne løbende opmærksomme på, om der kan
være behov for at justere i åbningstiderne for at tilpasse tilbuddene således at
de matcher borgernes behov og ønsker.”
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Søren Jensen