SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 687: Spm. om ministeren mener, at langærmede kitler hos sygehuspersonalet udgør en smitterisiko for patienterne, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 11. april 2014 stilletfølgende spørgsmål nr. 687 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-ra Cekic (SF).Spørgsmål nr. 687:’’Mener ministeren, at langærmede kitler hos sygehuspersonalet udgør ensmitterisiko for patienterne, og hvordan stiller ministeren sig i den sammen-hæng til de fagfolk, der argumenterede for det modsatte i debatartikel i marts2008 i Ugeskrift for læger, jf.http://ugeskriftet.dk/debat/den-2-kittelrevolution”Svar:Spørgsmålet, om hvorvidt langærmede kitler hos sygehuspersonalet udgør ensmitterisiko for patienterne, er et fagligt spørgsmål, som relevante fagfolk børvurdere. Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sund-hedsstyrelsen, som oplyser følgende:”Sundhedsstyrelsen udsendte i 2011 en vejledning om arbejdsdragt inden forsundheds- og plejesektoren. I vejledningen lægges vægt på, at mennesker,der skal modtage behandling eller pleje, må formodes at være særligt modta-gelige for infektioner.I vejledningens kapitel 4 nævnes det, at omfanget af smitte i sundheds- og ple-jesektor, der kan tilskrives arbejdstøjet, er ukendt. Der er ikke stærk evidensfor, at brug af kortærmede arbejdsdragter giver bedre smittebeskyttelse, menomvendt er der heller ikke stærk evidens for det modsatte. I vejledningenfremhæves dog en række forhold, der gør, at Sundhedsstyrelsen ud fra ensamlet vurdering finder det overvejende sandsynligt, at kortærmede arbejds-dragter er at foretrække. Listen over baggrundslitteratur for disse vurderingerkan findes på Statens Serum Instituts hjemmeside. Siden udarbejdelsen afvejledningen har en gennemgang af litteraturen på området vist, at der ikke erkommet væsentlig ny publiceret evidens.Anbefalingen af brug af kortærmede arbejdsdragter må ses som en del af ensamlet indsats, hvor flere elementer betinger eller støtter hinanden med hen-blik på at mindske risikoen for smitte mellem patienter (via personale) og der-med bidrager til øget patientsikkerhed. Disse principper anvendes nationalt oginternationalt i forebyggelsen af sundhedssektorerhvervede infektioner.En arbejdsdragt er ikke at betragte som et personligt værnemiddel, men skalprimært ses som et af flere midler, der skal sikre, at sundheds- og plejeperso-nale ikke bringer smitte fra den ene patient til den næste.

Sundheds- og plejepersonale skal kunne gennemføre korrekt håndhygiejne,herunder hygiejne af håndled samt underarme, hvis disse har været i berøringmed patienten og patientens nærmiljø (fx sengetøj). Lange ærmer vil dels bliveforurenet, dels vanskeliggøre korrekt udførelse af hygiejne af hænder og un-derarme. Korrekt udførelse af håndhygiejne er den bedst dokumenteredehandling, der kan forebygge smitte til en selv eller andre (kapitel 4.1).Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg, der var sammensat mhp. bred fagligrådgivning på området, var referencegruppe for arbejdet og vejledningen blevfør udsendelse sendt i høring, herunder til en række faglige selskaber og or-ganisationer.”Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger. Hensynet til patien-ternes sikkerhed er og skal være et centralt fokusområde i sundhedsvæsnet.De hygiejniske vejledninger, faglige retningslinjer mv. udgør i den forbindelseen udmærket ramme for at sikre en tilstrækkelig grad af hygiejne og dermedogså patientsikkerhed i sundhedsvæsenet.