Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1376330_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 2. juni 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPLWK
Sags nr.: 1402136
Dok nr.: 1464709
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. april 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 680 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 680:
Ministeren bedes oplyse antal registreringer for så vidt angår den længereva-
rende tvang over 48 timer i psykiatrien i perioden 2011 - 2013, samt 1. kvartal
af 2014. Ministeren bedes kommentere stigninger/fald i opgørelserne og i den
forbindelse oplyse, hvilke målrettede initiativer regeringen har sat i værk for at
dæmme op for udviklingen, såfremt der i perioden har været stigninger i talle-
ne for tvang, ligesom ministeren bedes pege på hvilke initiativer, som har vist
sig effektive til at sikre et fald, såfremt dette er tilfældet. Opgørelsen bedes
fremsendt kvartalsvis og inddelt pr. år i tabel og kolonne og kommenteret pr.
år.
Svar:
Som oplyst i min foreløbige besvarelse af 30. april 2014 har jeg anmodet
Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut om udtalelse i sagen.
Jeg vil indledningsvist bemærke, at besvarelsen omhandler tvangsfikseringer
med bælter og remme, for hvilke foranstaltninger kravet om lægelig vurdering
efter 48 timer er gældende.
Sundhedsstyrelsen har på baggrund af tallene fra Statens Seruminstitut oplyst
følgende:
Tvangsfiksering (jf. psykiatrilovens § 14) må kun anvendes for at afværge, at
en patient udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade
på legeme eller helbred, at en patient forfølger eller på anden lignende måde
groft forulemper medpatienter eller, at en patient øver hærværk af ikke ubety-
deligt omfang.
Beslutning om tvangsfiksering træffes af en læge, efter at denne har tilset pa-
tienten. Dog træffes beslutning om, at der foruden bælte, tillige skal anvendes
hånd- eller fodremme, af en overlæge. En patient, der er fikseret skal have fast
vagt, jf. psykiatrilovens § 16. Tvangsfiksering kan kun ske ved at anvende bæl-
te, hånd- og fodremme samt handsker.
./.
Data for antallet af påbegyndte fikseringer med henholdsvis bælte og remme i
perioden 1. kvartal 2011 til 2. kvartal 2014 er vedlagt som bilag. Data opgøres
som antal unikke personer, der berøres af tvang. Den samme person kan væ-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
re registreret under flere former for tvang. Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at
det samlede antal foranstaltninger med bæltefiksering over 48 timer, er steget
fra 682 i 2011 til 882 i 2013. Det samlede antal foranstaltninger med remme
over 48 timer, er steget fra 344 i 2011 til 479 i 2013. Der skal gøres opmærk-
som på, at indberetningerne for kvartalerne i 2014 formentlig ikke er fuldstæn-
dige.
I perioden 2011 til 2013 har det gennemsnitlige antal foranstaltninger med
bæltefikseringer i over 48 timer været ca. 197 pr. kvartal med et minimum på
154 registreringer i første kvartal af 2011 og et maksimum på 250 i andet kvar-
tal af 2013.
Der har over årene været igangsat en række projekter om nedbringelse af
tvang i psykiatrien, herunder projekter med anvendelse af gennembrudsmeto-
den. Det har hidtil ikke været muligt at sikre en varig nedbringelse i anvendel-
sen af tvang.
Projekter har vist, at anvendelsen af tvang kan nedbringes, men de gode re-
sultater har ikke kunnet fastholdes efter projekternes ophør. Det kan der være
forskellige årsager til, f.eks. organisatoriske ændringer, stor udskiftning af per-
sonale og manglende vedvarende ledelsesopmærksomhed og prioritering.
Der er behov for et vedvarende fokus og en bred indsat, hvor der må arbejdes
med mange forskellige tiltag og former for målrettede aktiviteter på samme tid
for at nedbringe anvendelsen af tvang. Her fremhæves fire centrale områder:
1. Varierede og målrettede behandling- og aktivitetstilbud
2. Optimering af personalets faglige kompetencer
3. Etablering af organisatoriske forhold, der understøtter disse indsatser
og kontinuerlig ledelsesmæssig opmærksomhed
4. Patientinddragelse
I kapitel 11 i rapporten fra Regeringens udvalg om psykiatri gøres i detaljer re-
de for, hvilke overordnede områder, der har betydning for tvangsanvendelse
samt nationale og internationale erfaringer vedrørende nedbringelse af tvang,
herunder tvangsfikseringer såsom bæltefikseringer.
Der er i 2014 igangsat en lang række initiativer, målrettet mod at forbedre ind-
satsen for mennesker med psykiske lidelser. Herudover er der en række ind-
satser, der har nedbringelse af tvang som specifikt mål.
Det fremgår af finanslovsaftalen for 2014, at Regeringen, Venstre og Det Kon-
servative Folkeparti er enige om en målsætning om, at anvendelsen af tvang i
psykiatrien skal nedbringes med 50 pct. frem mod 2020. For at understøtte
målsætningen er der bl.a. prioriteret 50 mio. kr. årligt fra 2014 til at indgå part-
nerskaber med regionerne til opnåelse af målsætningen.
Sundhedsstyrelsen har i forlængelse af dette etableret en Task force på psy-
kiatriområdet. Task forcen skal via monitorering følge udviklingen i anvendel-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
sen af tvang i psykiatrien og bidrage til spredning af bedste praksis på områ-
det. Som led i monitoreringen skal Task forcen vurdere eksisterende data med
henblik på at sikre, at data meningsfuldt understøtter kvalitetsarbejdet.
Satspuljeaftale fra 2014-2017 har afsat 73,6 mio. kroner til, at udvalgte lukke-
de afdelinger på de psykiatriske centre kan afprøve at være såkaldt bæltefri
afdelinger.”
Jeg henholder mig til styrelsens svar, men vil dog supplere med at gøre op-
mærksom på de 100 mio. kr. vi
også som led i finanslovsaftalen for 2014
har udmøntet til forbedring af de fysiske rammer i psykiatrien. Regeringens
psykiatriudvalg påpeger i sin rapport fra oktober 2013 bl.a.,
at ”konflikter kan
forebygges, hvis den enkelte patient kan trække sig tilbage til ”sit personlige
rum”, og hvis der er sociale rum, hvor patienter kan trænes i relationer. Det har
også betydning, hvis der er uhindret adgang til uderum og rekreative aktivite-
ter. Fysisk aktivitet er vigtig, og derfor er det en fordel, hvis der er inde- og/eller
udearealer, der inviterer til aktivitet.”
Og endelig vil jeg henlede opmærksomheden på den kommende modernise-
ring af psykiatriloven, der med afsæt i regeringens mål om en væsentlig reduk-
tion i anvendelsen af tvang og specifikt en halvering af bæltefiksering, blandt
andet skal sikre ligestilling, præcisere mindreåriges retsstilling og gennem fo-
kus på forhåndstilkendegivelser øge patientinddragelsen.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lise Wied Kirkegaard