Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1359780_0001.png
1359780_0002.png
1359780_0003.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 16. april 2014Enhed: JurmedSagsbeh.: hbjSags nr.: 1402103Dok nr.: 1431082
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 3. april 2014 stilletfølgende spørgsmål 670 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse,som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Ce-kic (SF).Spørgsmål 670:”Vil ministeren indhente Sundhedsstyrelsens vurdering af, hvorvidt der på nu-værende tidspunkt er fagligt belæg for at konkludere, at der generelt er en for-højet risiko for smitte fra mandlige bloddonorer, der har sex med mænd - ellerom der er overvejelser om at ændre risikovurderingen, som det er sket i Sveri-ge og England?”Svar:På baggrund af indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen kan jeg oplyse føl-gende.De danske regler om udvælgelse af bloddonorer er fastsat på grundlag af EU-direktiver. Efter hoveddirektiv 2002/98/EF om standarder for kvalitet og sikker-hed ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humantblod og blodkomponenter skal medlemsstaterne indhente oplysninger fra do-nor i forbindelse med undersøgelse af donors egnethed. Krav til blodforsynin-gen herhjemme er fastsat i blodforsyningsloven, en række bekendtgørelser ogSundhedsstyrelsens vejledning om sikkerhed i forbindelse med bloddonation.Hensigten med direktiverne og de danske regler er i størst muligt omfang atsikre modtagere af blod mod overførsel af smitte fra donorer. Det gælder bådepatienter, der modtager fuldblod og dele af blod, og patienter, der bruger læ-gemidler fremstillet af blod.Reglerne indeholder derfor nærmere retningslinjer for vurderingen af donorersegnethed. Mange er permanent udelukket fra at donere blod, herunder perso-ner med smitsomme sygdomme. Med hensyn til vurdering af donorers seksu-elle adfærd indeholder både direktiv og de danske regler kriterier for personersegnethed til at donere fuldblod og blodkomponenter. Et af kriterierne for per-manent udelukkelse fra donation er angivet som: ”Seksuel adfærd. Personer,som på grund af deres seksuelle adfærd, er udsat for stor risiko for at påføresig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres med blodet”. Kriterietangår således den seksuelle adfærd ikke en specifik seksuel præference.
Side 2
Herhjemme skal både første- og flergangsdonorer afgive en række oplysnin-ger inden tapningen, for at deres egnethed kan vurderes, hver gang de ønskerat afgive blod. Mandlige donorkandidater skal bl.a. oplyse, om de har haft sexmed en anden mand. Oplysningen ønskes, fordi denne adfærd efter Sund-hedsstyrelsens vurdering rent statistisk udgør en indikator for øget risiko for atpåføre disse personer alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføresmed blodet.Om den øgede smitterisiko fra mænd, der har seksuel kontakt med mænd, harSundhedsstyrelsen – ud fra dokumentation fra Statens Serum Institut – oplystfølgende:”Blandt mænd, der har sex med mænd (MSM) har antallet af nye hiv-diagnoser ligget relativt stabilt i de seneste år. Dette antages at være udtrykfor to tendenser. For det første en faldende risiko for overførsel af hiv pr. hiv-smittet MSM; dette skyldes formentlig den store andel af diagnosticerede hiv-positive MSM, som er i behandling med lægemidler med dokumenteret anti-HIV virkning - og derfor ikke smitter videre. For det andet en stabil eller øgetseksuel risikovillighed blandt MSM, der mener sig hiv-negative, eller ikke ken-der deres hiv-status. Smittetrykket fra erkendte hiv-positive MSM er såledesaftaget, mens smittetrykket på MSM gruppen som helhed er stabil eller stigen-de. Især anses MSM med ny endnu ikke diagnosticeret hiv for at udgøre enstor andel af dem, der står for overførsel af hiv i Danmark (sept. 2011).”På den baggrund er mænd, der har sex med mænd herhjemme udelukket fraat donere blod. Udelukkelsen sker ud fra Sundhedsstyrelsens samlede risiko-vurdering i forhold til modtagere af blod. Der er ikke tale om en vurdering i for-hold til homoseksualitet, da kvinder der har haft sex med andre kvinder, ikkeudelukkes fra at være donorer.Jeg kan oplyse, at de af Sundhedsstyrelsen fastsatte krav ikke er til hinder for,at en blodbank efter en nærmere dokumenteret risikovurdering, som er tiltrådtaf den ansvarlige læge i blodbanken, vil kunne acceptere donation fra mand,der har haft sex med en anden mand. Det kan fx være hvor særlige hensyngør sig gældende i forhold til modtageren af blodet.For så vidt angår praksis i andre EU-lande på dette område, kan jeg oplyse, atEngland (og Skotland og Wales) og Sverige i de senere år har ændret praksisog nu tillader bloddonation fra mænd, der har haft sex med mænd.Om denne ændrede praksis har Sundhedsstyrelsen oplyst følgende:”Sundhedsstyrelsen kan for England (og Skotland og Wales) oplyse, at denændrede praksis er indført af politiske årsager. Nu tapper England (Skotland,Wales) mænd, der tidligere – menikkeinden for de seneste 12 mdr. - har haftsex med en anden mand. Blodbankerne har ikke støttet denne ændring i reg-lerne, og reglen er ikke indført i Nordirland.Styrelsen kan videre oplyse, at Socialstyrelsen i Sverige har besluttet, at en til-svarende regel skal gælde i Sverige. Her har man, i lighed med i Storbritanni-en, ikke støttet forslaget, hverken i Läkemedelverket eller i blodbankerne. Lä-kemedelverket besluttede, at denne regel ikke måtte gælde for plasma tilfremstilling af plasmaderivater, hvor store mængder plasma fra mange forskel-lige donorer forarbejdes samlet med henblik på fremstilling af fx særlige blod-
Side 3
faktorprodukter. De medicinalvirksomheder, der fremstiller disse lægemidler,accepterer ikke sådanne donorer. Den heraf følgende nødvendige adskillelseaf donorblod i forskellige produktionslinjer har efter det oplyste givet anledningtil store problemer og er indtil videre kun indført i en enkelt blodbank (VästraGötaland – herunder Göteborg). Der har kun meldt sig få donorer, som er om-fattet af regelsættet. Blodbankernes kvalitetsstyringssystemer har skullet æn-dres således, at man har kunnet sikre, at der ikke sker en sammenblanding afblod til almindelig transfusionsbehandling på hospitalerne og blod (plasma) tilmedicinfremstilling. De øvrige svenske blodbanker afventer således implemen-tering af elektroniske spørgeskemaer, før ordningen indføres, for at kunne sik-re korrekt sortering af blodet baseret på donors køn, seksuelle orientering ogpraksis, samt sikre korrekt godkendelse og dokumentering af oplysningerne.Ordningen i Sverige indebærer således øgede økonomiske og logistiske ud-fordringer.”Med henvisning til ovenstående oplysninger kan jeg tilslutte mig Sundhedssty-relsens faglige vurdering, at modtagere af humant blod bør beskyttes bedstmuligt mod smitteoverførsel. Så længe Sundhedsstyrelsen - ud fra faktuelledata om smitteoverførsel – vurderer, at seksuel kontakt mellem mænd udgøren generel øget smitterisiko, vil jeg ikke søge at ændre den danske praksismed generel udelukkelse af de i spørgsmålet nævnte personer fra at donereblod.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Hanne Bonne Jørgensen