SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om, hvilke regler og muligheder der er for at iværksætte en sanktion over for en enkelt læge, når den pågældende læge har begået en anerkendt fejl i forbindelse med en konkret sundhedsbehandling, og fejlen medfører, at patienten afgår ved døden og den efterladte tildeles en erstatning, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 3. april 2014 stilletfølgende spørgsmål nr. 669 (alm. del) (fortroligt) til ministeren for sundhed ogforebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 669:”Ministeren bedes oplyse, hvilke regler og muligheder der er for at iværksætteen sanktion over for en enkelt læge, når den pågældende læge har begået enanerkendt fejl i forbindelse med en konkret sundhedsbehandling, og fejlenmedfører, at patienten afgår ved døden og den efterladte tildeles en erstat-ning, jf. SUU alm. del - bilag 352.”Svar:Som jeg forstår spørgsmålet ønskes det i tilknytning til en konkret sag, somhar udløst patientskadeerstatning, oplyst, hvad der skal til for at udløse en re-aktion inden for patientklagesystemet og som led i Sundhedsstyrelsens tilsynmed sundhedsvæsenet og sundhedspersoner.PatientklagesystemetPatientklagesystemet (Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Patientom-buddet) er reguleret i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-væsenet. Jeg kan generelt vedrørende bedømmelsesgrundlaget ved patient-klagesager oplyse, at der foretages en vurdering af, om en sundhedspersoneller en del af sundhedsvæsenet har handlet under normen for almindelig an-erkendt faglig standard, og om der dermed er grundlag for at udtale kritik afsundhedspersonen eller en del af sundhedsvæsenet. I patientklagesystemetundersøges med andre ord alene, om sundhedspersonerne eller sundheds-væsenet har begået fejl. I patientklagesystemet tages der ikke stilling, om pa-tienten har modtaget den bedst mulige behandling.Sundhedsstyrelsens tilsynSundhedsstyrelsen er efter regler herom i sundhedsloven og i autorisationslo-ven forpligtet til at føre tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udfø-res af personer inden for sundhedsvæsenet.Formålet med tilsynet er blandt andet at identificere sundhedspersoner, somkan udgøre en risiko for patienterne, men også at identificere områder, proce-durer mv. inden for behandlingen, der mere generelt kan udgøre en væsentligrisiko for patientsikkerheden. Et hovedformål med tilsynsvirksomheden er så-ledes at sikre, at patienterne ikke udsættes for fejlbehandling eller skade somfølge af generelle systemfejl eller enkelte sundhedspersoners risikoadfærd.Tilsynet har derudover også til formål at sikre overholdelse af patienternes ret-stilling.

En grundlæggende bestemmelse for vurderingen af al sundhedsfaglig virk-somhed som led i Sundhedsstyrelsens tilsyn er § 17 i autorisationsloven, derpålægger enhver autoriseret sundhedsperson at udvise omhu og samvittig-hedsfuldhed under udøvelsen af vedkommendes virksomhed.Kravet for autoriserede sundhedspersoner om omhu og samvittighedsfuldhed iden faglige virksomhed forudsætter, at patientbehandlingen som minimum le-ver op til normen for almindeligt anerkendt faglig standard – den samme norm,som Patientombuddet og Disciplinærnævnet baserer deres afgørelser af pati-entklager på.Som led i tilsynet har Sundhedsstyrelsen mulighed for at iværksætte eller tageinitiativ til en række konkrete tilsynsforanstaltninger over for sundhedspersonereller behandlingssteder hvis faglige virksomhed ikke udføres med den fornød-ne omhu og samvittighedsfuldhed og hvor der er fare for patientsikkerheden.De nærmere regler herom er fastsat dels i autorisationsloven og sundhedslo-ven.Sundhedsstyrelsen iværksætter årligt 20-25 skærpede tilsyn, 5-10 faglige på-bud, 1-5 midlertidige virksomhedsindskrænkninger, 1-3 midlertidige autorisati-onsfratagelser, 5-10 ordinationsindskrænkninger, 1-3 permanente virksom-hedsindskrænkninger (ved domstolene) og 1-2 permanente autorisationsfrata-gelser (ved domstolene).PatienterstatningsordningenEfter patienterstatningsordningen er det derimod ikke nogen forudsætning forat udbetale erstatning, at en sundhedsperson har begået en fejl. Der kan ud-betales erstatning, hvis en erfaren specialist ville have handlet anderledes, ogderved have undgået skaden, og der kan f.eks. også udbetales erstatning,hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur og redskaber m.v. Om-vendt ydes der ikke erstatning – uanset om sundhedspersoner har begået fejl– hvis fejlen ikke har medført, at patienten har lidt skade.Patienten har bedre mulighed for at få erstatning efter patienterstatningsord-ningen end efter dansk rets almindelige erstatningsregler.De betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan udbetales erstatning fraPatientforsikringen, henholdsvis udtales kritik i patientklagesystemet elleriværksættes tilsynsforanstaltninger som led i Sundhedsstyrelsens tilsyn, er så-ledes ikke identiske. Der er tale om forskellige ansvarsgrundlag.Der kan således forekomme tilfælde, hvor det samme hændelsesforløb givergrundlag for udbetaling af erstatning efter erstatningsreglerne, selvom der foreksempel i patientklagesystemet ikke er fundet anledning til at udtale kritik,fordi den faglige adfærd ikke har været under normen for almindelig anerkendtfaglig standard.Med venlig hilsen