SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 595: Spm. om ministeren, i lyset af at i henhold til specialeplanen tildeles specialegodkendelsen til en matrikel frem for læger/lægefaglige kompetencer, kan oplyse, i hvilke andre EU lande det tildelingskriterium anvendes, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. marts 2014 stilletfølgende spørgsmål nr. 595 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon EmilAmmitzbøll (LA).Spørgsmål nr. 595:’’Kan ministeren, i lyset af, at i henhold til specialeplanen tildeles specialegod-kendelsen til en matrikel frem for læger/lægefaglige kompetencer, oplyse, ihvilke andre EU lande det tildelingskriterium anvendes? ”Svar:Det er vigtigt, at specialeplanlægningen sikrer rammerne for god patientbe-handling og faglig udvikling af specialerne.De principper, som ligger til grund for den igangværende specialegennemgang– og som også lå til grund for den forrige specialegennemgang - er af fagligkarakter. Til brug for min besvarelse har ministeriet derfor indhentet bidrag fraSundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:”Tildeling af godkendelser til specialfunktioner tager udgangspunkt i en hel-hedsvurdering, hvor der bl.a. ses på erfaringen for det samlede behandler-team, altså både læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle,samt hele det faglige setup på sygehusmatriklen, herunder samarbejde medøvrige faglige specialer.Godkendelser er således bundet til sygehusmatrikler frem for enkeltpersoner,idet der ses på det samlede faglige setup, herunder de lægefaglige kompeten-cer, som er nødvendige for varetagelsen af specialfunktionen.Der findes ikke en specialeplan i andre lande, herunder i EU-lande, som haren samme detaljeringsgrad og udbredelse, som den plan Sundhedsstyrelsenhar udarbejdet for det danske sundhedsvæsen ud fra bestemmelserne i sund-hedsloven. Det skyldes bl.a. at lovgivningen i Danmark er anderledes, og atdet danske sundhedsvæsen er væsentligt anderledes opbygget, med hoved-parten af aktiviteten, både volumenmæssigt og økonomisk, placeret på offent-lige sygehuse, end tilsvarende sundhedsvæsner i andre lande. Begge delemuliggør en større grad af styring i Danmark.Det vil derfor være svært at forsøge at sammenligne godkendelsesprocedu-rerne i den danske specialeplan med de tilsvarende godkendelsesprocedurer iandre EU-lande, men Sundhedsstyrelsen er dog bekendt med, at f.eks. densvenske Socialstyrelse ligeledes anvender matrikelspecifikke godkendelser i