SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 592: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19. februar 2014 fra Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker vedr. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Tak for jeres brev af 19. februar 2014 med anbefalinger og ønsker til den kom-mende specialeplan.Generelt om specialeplanenSundhedsstyrelsen har fornyligt i publikationen ”Specialeplanlægning – begre-ber, principper og krav” lavet en samlet oversigt over rammerne for speciale-planlægningen. En grundlæggende præmis for specialeplanlægningen er, at”øvelse gør mester” – det vil sige en erkendelse af sammenhængen mellemsundhedsfaglig erfaring, kvalitet og volumen på både individ-, enheds- og sy-gehusniveau. Et andet afgørende udgangspunkt er, at borgerne sikres ensartetbehandling af høj kvalitet i hele landet. Dette sikres bl.a. gennem planlægnin-gen af, hvor og på hvilket grundlag forskellige funktioner kan varetages.Det følger af sundhedslovens § 208 at Sundhedsstyrelsens specialeplanlægningomfatter de offentligt finansierede opgaver på sygehusområdet, og således ved-rører varetagelsen af patientbehandling for offentlige midler i såvel offentligtsom privat regi.Gennem specialeplanen søger Sundhedsstyrelsen at sikre et højt kvalitetsniveaufor offentligt finansierede specialiserede sygehusydelser. For tilsvarende ydel-ser, der ydes for forsikrings- eller selvbetaling, gælder alene autorisationslovenskrav om omhu og samvittighedsfuldhed, Sundhedsstyrelsens almindelige tilsyn,Patientombuddets kompetencer, akkrediteringer m.v. Disse krav udelukkerselvfølgelig ikke, at ydelser for privat- eller forsikringsbetaling leveres på etkvalitetsniveau der er tilsvarende, eller højere, end ydelser der er reguleret afspecialeplanlægningen.Tildeling af godkendelser til specialfunktioner tager udgangspunkt i en hel-hedsvurdering, hvor der bl.a. ses på erfaringen for det samlede behandlerteam,altså både læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, samt det for-ventede offentlige volumen på den pågældende matrikel. Dette vil fortsat værefremgangsmåden i den kommende vurderingsproces.Antallet af godkendelser for en given specialfunktion tager bl.a. udgangspunkt idet forventede volumen for en given patientgruppe eller behandling. Heraf føl-ger at ikke alle der vil udbyde en given funktion nødvendigvis skal, idet et forstort antal godkendelser vil udtynde den kritiske masse på de enkelte matriklerder skal sikre at faglige kompetencer fastholdes og udvikles. Specialeplanlæg-

ningens afgræsning til offentligt finansierede specialiserede sygehusydelser til-siger i den forbindelse, herunder også ud fra hensyn til den regionale planlæg-ning af kapacitet på egne sygehuse og evt. brug af private aktører, at der vedgodkendelse af matrikler alene tages udgangspunkt i det forventede offentligtfinansierede volumen.Private sygehuse som en del af specialeplanenSiden sidste specialeplan blev lanceret i 2010 er der sket en konsolidering af deprivate sygehuse, bl.a. gennem fusioner, opkøb og konkurser. Dette har med-ført, at en del af de godkendelser Sundhedsstyrelsen gav til private sygehuseikke længere er aktuelle, eller er blevet samlet på færre matrikler. Heraf følger,at volumen for den specialiserede behandling i disse tilfælde, er blevet samletpå færre sygehuse, både offentlige og private.For Sundhedsstyrelsen har det centrale hele tiden været, at de godkendelser derer blevet givet til både offentlige og private sygehuse, skal sikre en robust ogfaglig fornuftig varetagelse af specialfunktionerne. Derfor har styrelsen løbendefulgt op på varetagelsen gennem bl.a. årlige statusrapporter samt andre under-retninger og datakilder, hvilket har ført til flere fratagelser af godkendelser, bå-de på offentlige og private sygehuse.Som anført i svar til daværende markedsdirektør Rikke Hvilshøj i brev af 19.maj 2009, så stilles der i specialeplanlægningen de samme sundhedsfagligekernekrav til offentlige og private sygehuse, hvilket naturligvis gælder både vedvurdering af ansøgninger, tildeling af godkendelser, samt i forhold til de kravder stilles til fortsat varetagelse af funktioner.Det er et grundlæggende princip for specialeplanen, at der skal være aktivitetindenfor godkendte specialfunktioner, idet der generelt er set sammenhængmellem kvalitet, sundhedsfaglig rutine, erfaring og volumen på både individ-,enheds- og sygehusniveau. Sygehuse, der varetager en specialfunktion, skal ha-ve tilstrækkelig aktivitet til at opnå, vedligeholde og udvikle erfaring inden foralle faggrupper, hvilket fremgår af Sundhedsstyrelsens publikation ”Speciale-planlægning – begreber, principper og krav” nævnt ovenfor.Heraf følger, at Sundhedsstyrelsen ikke ønsker at have ”tomme” godkendelser ispecialeplanen, hvor der ikke reelt behandles offentligt finansierede patienter,idet det ikke vil være i overensstemmelse med principperne for specialeplanensom nævnt ovenfor.En godkendelse til varetagelse af en specialfunktion er således ikke en aner-kendelse eller anprisning af et givent sygehus, men derimod en forpligtelse tilat varetage, vedligeholde og udvikle specialfunktionen, herunder at leve op tilde krav og forudsætninger hvorpå godkendelsen er givet, bl.a. volumenkrav ogkrav til samarbejdende specialer.Sundhedsstyrelsens beføjelser til at regulere varetagelsen af specialfunktionergælder, som nævnt ovenfor, kun den del af aktiviteten der udføres for offentligemidler, og det er således alene denne aktivitet der inddrages som en del af vur-Side 2

deringsgrundlaget, ved behandling af ansøgninger fra private sygehuse. Sund-hedsstyrelsen inddrager dermed ikke omfanget af øvrige patienter, bl.a. forsik-ringspatienter, som et privathospital måtte modtage.Godkendelser er matrikelspecifikkeEn yderligere præmis for specialeplanen er, at godkendelserne er matrikelspeci-fikke, og således ikke følger den enkelte speciallæge eller øvrigt personale, mener organisatorisk knyttet til den enkelte matrikel, således at det er et ledelsesan-svar at sikre, at de faglige krav er opfyldte. Princippet om matrikelspecificitethar efter styrelsens vurdering vist sig at være særdeles robust og understøtter, atgodkendelser gives ud fra en samlet helhedsvurdering af de faglige rammer pådet pågældende sygehus, herunder det givne speciallægevagtlag, samarbejden-de specialer, multidisciplinære teams, adgang til udstyr, støttefunktioner m.v.For så vidt angår det udvidede frie sygehusvalg, så kan vi henvise jer til Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner..Afslutningsvist vil jeg endnu en gang takke for jeres kommentarer, og ser fremtil fortsat godt samarbejde med BPK om specialeplanen og i øvrigt.