Spørgsmål nr. 589 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Forebyg-

gelsesudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Retspolitiker ønsker lyspå blandingen af penge og hjælp til selvmord”, der blev bragtpåwww.etik.dkden14.marts2014:http://www.etik.dk/artikel/548627:Aktiv-doedshjaelp--Retspolitiker-oensker-lys-paa-blandingen-af-penge-og-hjaelp-til-selvmord samt redegøre for retsgrundlaget og lovligheden i1) at lave en forening, som hjælper folk til selvmord 2) modta-ger gaver, penge eller arv som belønning for foreningsarbejdetsamt behovet for eventuelle initiativer i den forbindelse.”

Svar:

1.

Der henvises i spørgsmålet til en artikel bragt i Kristeligt Dagblad den14. marts 2014 om en forening, som har ledsaget personer, der er rejst tilSchweiz for at tage deres eget liv ved såkaldt ”assisteret selvmord”. Detfremgår af artikel, at foreningens repræsentant i den forbindelse har fåetbetalt transport samt kost og logi. Det fremgår bl.a. videre, at foreningenhar modtaget en arv efter en af de ledsagede personer.Justitsministeriet finder af principielle grunde ikke at burde udtale sig omde konkrete forhold, der er beskrevet i artiklen.

2.

Justitsministeriet kan dog mere generelt oplyse, at straffelovens § 240fastsætter, at den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straf-fes med bøde eller fængsel indtil 3 år.Straffelovens § 240 omfatter alene de tilfælde, hvor den person, som afgårved døden, ønsker at dø og selv udfører den afgørende handling. Hvis enperson i stedet dræber en anden efter dennes bestemte begæring, vil detkunne være strafbart efter straffelovens § 239.I trykt retspraksis findes der alene få domme vedrørende overtrædelse afstraffelovens § 240. Disse sager har drejet sig om tilfælde, hvor en personhar overladt et skarpladt skydevåben eller en dødelig dosis piller til en an-den person, som efterfølgende har taget sit eget liv. Straffelovens § 240 erimidlertid ikke begrænset til særlige former for medvirken til en andenpersons selvmord.

Retsforfølgning i Danmark for overtrædelse af straffelovens § 240 forud-sætter, at det strafbare forhold er undergivet dansk straffemyndighed efterstraffelovens §§ 6-12.

3.

Efter straffelovens § 306 kan selskaber, fonde, foreninger mv. (juridiskepersoner) pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5 forovertrædelse af straffelovens bestemmelser. Det følger heraf bl.a., at straf-ansvar for juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed erbegået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer knyttet tilden juridiske person eller den juridiske personer som sådan, jf. straffelo-vens § 27, stk. 1.

4.

Det fremgår af grundlovens § 78, stk. 1, at borgerne har ret til uden for-udgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.Hvis en forening derimod har et ulovligt øjemed, vil foreningen kunne op-løses ved dom efter de nærmere regler herom. Det fremgår i den forbindel-se udtrykkeligt af grundlovens § 78, stk. 2, at en forening med et voldeligtformål skal opløses ved dom.Hertil kommer, at foreninger og/eller dens medlemmer kan retsforfølgesog pålægges straf, hvis der er tale om et strafbart forhold, jf. f.eks. MaxSørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer, (1973), side389, og Henrik Zahle (red.), Danmarks Riges Grundlov med kommentarer,2. udgave (2006), side 562.Foreningsfriheden er også beskyttet i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 11. Det følger bl.a. af bestemmelsen, at enhver harret til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforenin-ger for at beskytte sine interesser. Der må ikke gøres andre indskrænknin-ger i udøvelse af denne rettighed end sådanne, som er foreskrevet ved lovog er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sik-kerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse,for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andresrettigheder og friheder.

5.

Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at iværksætte initiativerpå området.