Samrådsspørgsmål Q:

Finder ministeren, at den nyeakuttelefonordning i Region Hovedstaden sikrer lige og letadgang til sundhedsvæsenet, og hvad er ministerens holdning tilde lange ventetider, herunder hvorvidt det er sundhedsmæssigtforsvarligt med så lange ventetider – især i lyset af, atsundhedspersonale, der skal videregive alarmerende oplysningerom potentielt livstruende situationer, nu også skal anvende1813?

Samrådsspørgsmål R:

Hvordan mener ministeren, at den nyeakuttelefon-ordning i Region Hovedstaden påvirker tilliden til detdanske sundhedsvæsen?

Samrådsspørgsmål S:

Hvilke initiativer vil ministeren tage for atsikre, at der fremover vil være en velfungerendevagtlægeordning i Region Hovedstaden?

[Hvad er 1813?]

Baggrunden er som bekendt, at Region Hovedstaden den 1.januar 2014 overtog lægevagtsfunktionen fra PLO-Hovedstaden.Som erstatning for lægevagten har regionen etableretakuttelefonen 1813. Det betyder, at man som borger iHovedstaden nu skal ringe 1813, hvis der opstår en akut sygdomeller skade uden for åbningstiden hos sig egen praktiserendelæge. 1813 er bemandet med såvel læger som sygeplejersker.Ved livstruende sygdomme skal man selvfølgelig stadig ringe112, hvor den gennemsnitlige ventetid er på 4 sekunder.Den nye ordning betyder også, at der i Region Hovedstaden – ioverensstemmelse med økonomiaftalen for 2013 – er indførtvisiteret adgang til behandling på regionens akutmodtagelser.Man kan altså ikke længere møde ”uanmeldt” op på skadestuen.Samtidig får patienten som noget nyt tildelt en tid påskadestuen, så patienten undgår unødig ventetid.Region Hovedstaden stiller med 1813-ordningen et gratisakuttilbud til rådighed for alle regionens borgere, sådan som deer forpligtede til efter sundhedsloven. På den baggrund kan jegikke se, hvordan Region Hovedstadens nye ordning er i modstridmed princippet om let og lige adgang til sundhedsvæsenet.

[Om ventetid til 1813 – hvad gør Region Hovedstaden]

Når det så er sagt, så er det ingen hemmelighed, at RegionHovedstaden har haft en række problemer med 1813. Detgælder både i forhold til ventetid, men også bekymringer iforhold til patientsikkerhed.Borgere har desværre oplevet lang ventetid, eller er slet ikkekommet igennem på telefonen. Det er ikke tilfredsstillende. Dethar jeg også bemærket, at den ansvarlige regionsrådsformand iRegion Hovedstaden er enig med mig i.

Jeg har også noteret mig, at regionsrådet i Region Hovedstadenhar igangsat en række initiativer, der skal bidrage til at håndtereopstartsproblemerne og nedbringe ventetiden på 1813. Konkrethar regionen på den korte bane bl.a. ansat ekstra personale ogudvidet antallet af telefonlinjer, så flere borgere kan ringe ind påsamme tid uden at blive ”smidt af køen”. Det har betydet, atventetiden er nedbragt væsentligt i forhold til de første dageefter nytår.Regionens servicemål er, at 90 pct. af opkaldene skal besvaresinden for 3 minutter, og alle opkald inden for 10 minutter. Ijanuar blev 33 pct. besvaret inden for 3 minutter, og 64 pct.inden for 10 minutter. I februar blev 46 pct. besvaret inden for 3minutter, og 80 pct. inden for 10 minutter.På den lidt længere bane har regionen i midten af januarvedtaget en handleplan og afsat 15 mio. kr. til yderligereinitiativer, der frem mod den 1. april skal nedbringe ventetidentil 1813. Det er på den baggrund forventningen, at RegionHovedstaden i den kommende tid vil nedbringe ventetiden til1813.Jeg har også noteret mig, at Region Hovedstaden vil gennemføreen ekstern undersøgelse og evaluering af 1813. Evalueringenskal – ifølge Region Hovedstaden – fokusere på konsekvenserneaf det nye akutsystem i forhold til kvalitet, effektivitet ogpatienttilfredshed. Undersøgelsen skal desuden fastlægge, hvorder fremadrettet er behov for at justere regionens nyeakutsystem. Undersøgelsen og evalueringen skal gennemføres iindeværende år.

[Om ansvar – regionernes og Sundhedsstyrelsens rolle]

Som jeg har understreget, er det således Region Hovedstaden,der har ansvaret for tilrettelæggelsen af den akutte indsats forderes borgere – og derfor også for 1813.Det fremgår klart af sundhedsloven, at regionerne skal stille etgratis tilbud til rådighed ved akut opstået sygdom. Den konkreteorganisering af den akutte indsats, herunder af lægebetjeningeni vagttiden, er altså en regional opgave. Hverken jeg eller mitministerium har – med respekt for det regionale selvstyre –mulighed for at bestemme, hvordan Region Hovedstaden ellerde andre regioner indretter det akutte beredskab.Historisk set har de praktiserende læger drevet lægevagten,men det følger af det regionale ansvar, at regionerne godt kanvælge at ”hjemtage” opgaven, som det er sket i RegionHovedstaden. Det indgår i øvrigt også som en del afoverenskomsten med de praktiserende læger, at regionerne harmulighed for at opsige lægevagtsaftalerne.I det regionale ansvar ligger også, at regionen har pligt til atsikre, at ordningen er bemandet med de nødvendige fagligekompetencer. Og at der foreligger tydelige instrukser, som bliverfulgt af det personale, som bemander akutordningerne.Tilsvarende at der omgående bliver fulgt op, hvis det ikke sker.Det gælder selvfølgelig også i forbindelse med, at RegionHovedstaden har valgt at bemande den nye vagtordning medsygeplejersker.Patientsikkerheden er altså en vigtig og central del af detregionale ansvar.Men når det kommer specifikt til patientsikkerheden, spiller decentrale sundhedsmyndigheder også en vigtig rolle.

Det er først og fremmest en opgave for Sundhedsstyrelsen ogembedslægerne, som fører tilsyn med sundhedsvæsenet ogdermed også akutordninger.Formålet med Sundhedsstyrelsens tilsyn er at afdække forhold,der udgør en risiko for patientsikkerheden.Med en lovændring, som vi gennemførte i sidste samling, ogsom trådte i kraft den 1. juli 2013, har Sundhedsstyrelsen fåetmulighed for at give påbud til f.eks. regionen, hvis desundhedsmæssige forhold kan bringe patientsikkerheden i fare. Ipåbuddet kan der opstilles sundhedsmæssige krav til denpågældende institutions sundhedsfaglige virksomhed.

[Sundhedsstyrelsens konkrete initiativer ifht. 1813]

Sundhedsstyrelsen har også taget en række initiativer i forholdtil 1813.Som led i Sundhedsstyrelsens generelle rådgivning til regionerneom deres sundhedsplaner har Sundhedsstyrelsen - indenordningen startede - således rådgivet Region Hovedstaden om1813. Sundhedsstyrelsen fremsendte deres rådgivning til RegionHovedstaden den 5. september sidste år. Jeg er bekendt med, atSundhedsstyrelsen i den forbindelse bl.a. har understregetbetydningen af personalets kompetencer.Et andet vigtigt patientsikkerhedsaspekt er, at desundhedspersoner, der skal overtage behandlingsansvaret efterborgerne har været i kontakt med 1813, bliver ordentligtorienteret om den behandling, som har foregået i 1813. Dvs. atder afsendes de nødvendige epikriser [udskrivningsbreve] ogmed det rette indhold.

6Jeg er orienteret om, at Sundhedsstyrelsen den 13. januar i årholdt et møde med Region Hovedstaden om udsendelse afepikriser. Sundhedsstyrelsen har efterfølgende præciseretreglerne for afsendelse epikriser. Styrelsen har oplyst, at defølger området og er i løbende dialog med regionen omepikriserne, hvilket også fremgår af mit svar på spørgsmål 356.Som nævnt er 1813 også omfattet af Sundhedsstyrelsenstilsynsforpligtelse. I den forbindelse kan jeg oplyse, at jeg erblevet orienteret om, at styrelsen i går eftermiddag var påtilsynsbesøg hos 1813.Det er et regionalt ansvar, at der foreligger instrukser, somfølges af personalet. Jeg er orienteret om, at Sundhedsstyrelsenbl.a. havde fokus på denne forpligtelse i forbindelse med tilsyneti går. Og ifølge mine oplysninger har styrelsen i forbindelse medbesøget påpeget over for ledelsen, at der i den forbindelse erforhold, der skal rettes op på. Et af disse forhold er i hvilketomfang personalet anvender instrukser.Brist i forhold til anvendelse af instrukser kan udgøre en alvorligsikkerhedsrisiko, og jeg forventer selvfølgeligt, at RegionHovedstaden omgående tager hånd om de problemer, somSundhedsstyrelsen har påpeget. Det er selvfølgelig heltafgørende, at der ikke på noget tidspunkt kan stillesspørgsmålstegn ved sikkerheden, når vi som borgere er i kontaktmed sundhedsvæsnet.Som det er oplyst over for mig, er der også problemer medjournalføringen.Sundhedsstyrelsen vil nu udarbejde en egentlig rapport påbaggrund af besøget, og jeg vil naturligvis bedeSundhedsstyrelsen om at holde mig løbende orienteret om

7sagen. Jeg vil oversende Sundhedsstyrelsens rapport tiludvalget, når den foreligger.

[Ventetid når sundhedspersonale kontakter 1813]

Endelig bliver der spurgt om [i spm. Q], hvorvidt ventetiden på1813 er et problem, når sundhedspersonale skal kontaktepatienter eller videregive hastende beskeder om potentieltlivstruende situationer.Således som spørgsmålet er formuleret, synes det at bero på enmisforståelse hos spørgeren. Dette er også oplyst i mit svar påspørgsmål 389. 1813 er alene en indgang for borgere, som harbehov for hjælp i tilfælde af akut opstået sygdom eller skade.For sundhedspersonale fra sygehuse, kommuner osv. er deroprettet ”bagvedliggende” telefonnumre, som de kan ringedirekte til. Regionen har oplyst, at kommunikationen om debagvedliggende numre er tydeliggjort overfor de relevanteparter, som måtte have behov for det.

[Afslutning]

Afslutningsvist vil jeg sige, at det afgørende for mig somsundhedsminister er, at borgerne – uanset hvor de bor i landet –kan have tillid til, at de har adgang til kompetent sundhedsfaglighjælp, hvis de kommer til skade eller bliver akut syge.Og som jeg allerede har understreget én gang, er det selvfølgeligikke tilfredsstillende, når borgere oplever lang ventetid. Jegsynes, at de af regionen fastsatte servicemål fremstår somrelevante. Jeg har noteret mig, at den ansvarlige region anserventetiden i forbindelse med opstarten for utilfredsstillende oghar taget initiativer til håndtering heraf, så borgerne i RegionHovedstaden fortsat kan have tillid til et velfungerende danskakutsystem.

8Jeg har også noteret mig, at Sundhedsstyrelsen har taget enrække initiativer i forhold til Region Hovedstaden og 1813.Jeg vil selvfølgelig – lige som Sundhedsstyrelsen – følgeudviklingen i den nye ordning. For det helt afgørende, at derikke på noget tidspunkt kan stilles spørgsmålstegn vedpatientsikkerheden, når vi som borgere er i kontakt medsundhedsvæsnet.