SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11. marts 2014 om udredningsgarantien, til ministeren for sundhed og forebyggelse

[Samrådsspørgsmål I: ”Hvordan vil ministeren sikre, atregionerne lever op til udredningsgarantien?”]---o0o---Taktilspørgernefordagenssamrådsspørgsmål.Udredningsretten er et stort og vigtigt område, som liggerregeringen meget på sinde. Jeg ser derfor frem til en god ogkonstruktiv debat.Indledningsvist vil jeg gerne kort redegøre for udredningsretten:Det var et stort fremskridt for sygehuspatienterne, da vi indførteudredningsretten den 1. september sidste år. For første gang fikpatienterne en tidsfrist for en afsluttet udredning. Og hurtigudredning er afgørende for, at man som patient kan få denrigtige behandling så hurtigt som muligt – og dermed for at manevt. kan blive rask igen.Før udredningsretten blev indført, var der ingen generelle fristerfor, hvornår patienten skulle være udredt og have bekræfteteller afkræftet eventuel sygdom. Retten til udvidet fritsygehusvalg stod så at sige ”alene” og gav patienten ret til at fåpåbegyndt en behandling, men ikke at få den afsluttet inden for

2en bestemt tidsrum. Og i beregningen af patientens ventetidblev de perioder, hvor en patient gennemgik etundersøgelsesforløb, ikke som udgangspunkt medregnet.Derfor risikerede patienter før udredningsretten at blive trukketigennem lange og usammenhængende forløb, at gå ned medflaget, at blive langtidssygemeldt m.v.Med udredningsretten giver vi en hjælpende hånd til depatienter, der tidligere blev kastet rundt i sundhedsvæsenetuden en diagnose, og derfor også uden behandlingsmuligheder.For at retten til udvidet frit sygehusvalg tilbehandlingkanbruges til noget, skal man vide, hvad patienten fejler. Hurtigudredning er derfor helt afgørende for samlet at sikre patientenet godt udredningsforløb og efterfølgende et godtbehandlingsforløb.---o0o---Udredningsretten indebærer, at alle patienter, der er henvist tiludredning på sygehus, skal udredes inden for 30 dage, hvis deter fagligt muligt. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at udredepatienten inden for 30 dage, skal patienten have en plan for denvidere udredning. En plan, der som minimum skal indeholde tidog sted for den eller de undersøgelser, som forventes at skullegennemføres.Regionerne har altså en pligt til at udrede patienten inden for 30dage. Hvis det ikke er muligt inden for 30 dage på det sygehus,som patienten er henvist til, har regionen pligt til at søge andremuligheder, herunder på andre regioners sygehuse eller påprivate sygehuse og klinikker.

3Målet er, at patienterne ikke længere skal cirkle rundt i systemetsom kastebold fra den ene afdeling til den anden eller frasygehus til sygehus eller selv holde styr på deres forløb. Detsygehus, der modtaget henvisningen, har ansvaret for at sikre,at patienten udredes inden for 1 måned – og må ikke ”give slip”på patienten, før patienten er udredt og har fået en afklaring.Det er en klar styrkelse af patientens rettigheder ikke mindst forde svageste patienter.---o0o---Derfor er det naturligvis også afgørende, at regionerne lever optil udredningsretten og sikrer patienterne deres ret. Det harregeringen aftalt med regionerne i aftalen om regionernesøkonomi for 2013.I aftalen indgik, at regeringen og Danske Regioner er enige om,at en ret til hurtig udredning for alle somatiske patienterindføres pr. 1. september 2013, og den differentieredebehandlingsret pr. 1. januar 2013.Parterne blev desuden enige om, at udredningsretten ikke børføre til ændringer i almen praksis’ henvisningspraksis medhenblik på, at mange diagnostiske forløb for en patient fortsatbør og kan ske i praksisregi med nødvendig adgang tilundersøgelse på sygehusene i overensstemmelse med denhidtidige praksis.Regeringen og Danske Regioner var dertil i aftalen enige om atetablere en monitoreringsmodel, og evaluere resultaterneudredningsretten og behandlingsretten 1 år efter ikrafttrædenmed henblik på at vurdere behov for eventuelle justeringer.

4Som bekendt bad min forgænger i november sidste årregionerne om en status for deres efterlevelse afudredningsretten, herunder hvilke indsatser regionerne hariværksat og vil iværksætte for at leve op til udredningsretten.Denne status har regionerne sendt til ministeriet den 16.december 2013 – og den er også oversendt udvalget.Af denne status fremgår det, at regionerne er godt i gang med atsikre, at udredningsretten overholdes. Regionerne harførden 1.september 2013, hvor udredningsretten trådte i kraft, taget enrække konkrete initiativer med henblik på at forberedeudredningsretten. Regionerne har fx oprettet diagnostiskecentre, indgået aftaler med private leverandører, foretagetpukkelafvikling, kapacitetsudvidelser, ændret arbejdsgange,opgaveglidning mellem læge og sygeplejerske for at frigørelægekapacitet og så videre.Den indsats er fortsat ogsåefterordningens ikrafttræden. Detgælder f.eks. længere åbningstider, flere ressourcer, bedrearbejdsgange o.s.v.Det fremgår dog også af regionernes status, at der på nogleområder stadig er udfordringer.På visse områder er der således stadig kapacitetsproblemer. Detgælder særligt inden for specialerne neurologi (nervesygdomme– hjerne og rygmarv) og reumatologi (gigtsygdomme), og detbetyder, at regionerne har vanskeligt ved at udrede patienterneinden for disse specialer på egne sygehuse. I de situationer erdet regionernes pligt at søge patienten udredt på andreregioners sygehuse eller private sygehuse eller klinikker, somregionerne har indgået aftale med.

5Kapacitetsproblemer, der kan løses på denne måde, kan ikkebegrunde, at en patient ikke udredes inden for 30 dage. Jegforventer, at regionerne inden for de specialer, hvor de harkapacitetsproblemer, sørger for, at patienterne har mulighed forat blive udredt på andre regioners sygehuse eller på privateklinikker eller sygehus, som de har indgået aftale med. Ogdesuden arbejder målrettet for at løse de konkrete regionalekapacitetsproblemer.Jeg mødtes med Danske Regioner den 7. marts 2014 – altså ifredags. Her tilkendegav regionerne, at de er enige heri, ogfortsat arbejder med eksempelvis længere åbningstider, flereressourcer (puljer til pukkelafvikling), optimering afarbejdsgange, omskoling af medarbejdere, kapacitetsudnyttelsepå tværs af sygehuse samt inddragelse af private aktører iopgaveløsningen.---o0o---[Regionernes konkrete udmøntning af udredningsretten]Det fremgår også af den status, som regionerne har indsendt, atregionerne konkret udmønter udredningsretten forskelligt, nårdet drejer sig om de situationer, hvor regionen afkapacitetsmæssige årsager ikke kan udrede patienten inden for30 dage på det sygehus, som patienten er henvist til.Overordnet set kan man sige, at man i en enkelt regionviderehenviser patienten med det samme til et andet sygehus[Region Sjælland], mens man i de andre regioner fokuserer på atoplyse patienten om udredningsretten, hvorefter patienten kanhenvende sig til regionen for at gøre brug af udredningsretten.I de situationer, hvor udredningen ikke kan afsluttes inden forlovens frister, må regionen søge andre muligheder for at udredepatienten. Men i de situationer må der også tages højde for, at

Det frie sygehusvalg giver en person, der henvises tilsygehusbehandling, ret til at vælge mellem bopælsregionenssygehuse, andre regioners sygehuse og de privatespecialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uansetbopælsregionensbehandlingstilbudogkriterierforsygehusbehandling i sit sygehusvæsen.Og det er vigtigt at sikre en balance mellem hensynene til beggerettigheder. Så patienten både sikres hurtig udredning ogindflydelse på sit eget forløb.I det tilfælde, hvor en region konstaterer, at man ikke kanudrede patienten inden for lovens frister på det sygehus, sompatienten er henvist til, skal patienten informeres om følgende:1) at det valgte sygehus ikke kan udrede patienten inden for 30dage2) at patienten har ret til hurtig udredning og frit sygehusvalg3) hvilket alternativt sygehus, som kan udrede patienten indenfor 30 dage,og4) hvilket sted og telefonnummer, patienten kan henvende sig tilmed henblik på, at sygehuset kan foretage den fornødnebooking, hvis ikke det allerede er sket.Jeg har drøftet regionernes konkrete udmøntning afudredningsretten med den politiske ledelse i Danske Regioner

7på mødet i fredags. Vi er enige om, at der skal være størreklarhed og ensartethed i den måde, patienterne håndteres oginformeres på.Vi er således enige om, at udgangspunktet er, at patienten indenfor 30 dage skal udredes på det sygehus, som patienten erhenvist til. Hvis regionen af kapacitetsmæssige årsager ikke kanafslutte udredningen på sygehuset inden for lovens frister, måregionen søge andre muligheder for at sikre patienten hurtigudredning. Her er det vigtigt at sikre balance mellem hensynenetil retten til hurtig udredning og retten til det frie sygehusvalg.Vi er således enige om, at i de tilfælde hvor regionen ikke kanudrede patienten inden for fristen på det sygehus, patienten iførste omgang er henvist til, skal patienten informeres om sinerettigheder om ret til hurtig udredning og frit sygehusvalg.Patienten skal også informeres om, på hvilket sygehus der ermulighed for, at patienten kan tilbydes udredning inden forfristen. Patienten skal have tydelig information om, hvilket sted iregionen (telefonnummer) patienten skal kontakte for evt. atblive viderevisiteret til et andet sygehus..Og jeg vil selvudredningsretten.præcisereministerietsvejledning om

8[Monitorering og planlagt evaluering]Når man indfører en ny patientret som udredningsretten, er detnaturligvis vigtigt at sikre monitering, så vi får et instrument tilat holde øje med, om patienterne får opfyldt deres ret, og somkan understøtte og give mulighed for at identificere bedstepraksis på sygehusene og i regionerne.Regeringen og Danske Regioner er enige om en model formonitorering af udredningsretten.En sådan model måudarbejdes i samarbejde med dem, der hver dag skal brugesystemet, så vi ikke pålægger sundhedspersoner for mangeregistreringsbyrder og samtidig får nogle brugbare oplysninger.Derfor er udviklingen af monitoreringsmodellen sket i en tekniskarbejdsgruppe med regionerne, Danske Regioner og ministeriet.Og på mit møde i fredags med Danske Regioner har vi nu aftalt,at monitoreringen igangsættes pr. 1. april 2014, så de førsteopgørelser kan foreligge i medio 2014.Monitoreringen omfatter opgørelser af udredningens varighedsamt opgørelser af registrerede udredningsplaner.Jeg vil gerne understrege to ting:Monitoreringsmodellen er ikke nødvendig for at realisere denenkelte patients ret til hurtig udredning. Monitoreringen skalsikre, at vioverordnetkan følge udviklingen.Og monitoreringsmodellen skal udformes, så den medførermindst muligt bureaukratifor personalet. Der skal ikke gåunødig tid fra behandlingen af patienterne.Jeg vil også fremhæve, at regeringen og Danske Region tilbage iøkonomiaftalen for 2013 blev enige om atevaluereresultaterne

9af udrednings- og behandlingsretten 1 år efter ikrafttræden medhenblik på at vurdere behovet for justeringer.Der er enighed med Danske Regioner om at påbegynde denneevaluering til efteråret – og resultaterne vil naturligvis bliveoversendt til udvalget.Det synes jeg er en fornuftig tilgang, så vi sikrer, at retten tiludredning lever op til intentionerne i lovgivningen.---o0o---[Afslutning]Til slut vil jeg endnu en gang understrege, at udredningsrettenet væsentlig løft af patienternes rettigheder.Det er ikke længere patienten, der skal holde styr på de mangeforskellige konsultationer med forskellige afdelinger, der kanvære i et udredningsforløb. Det er sygehuset, d.v.s. regionen,der tager hånd om patientens udredningsforløb og sikrer, atpatienten udredes inden for en måned.Jeg synes, at regionerne – på en række områder – er kommetgodt fra start og har taget en række initiativer for at leve op tiludredningsretten.Dermed ikke sagt, at der ikke er problemstillinger, som der skaltages hånd om. Men det er også min klare forventning, atregionerne vil arbejde målrettet for at sikre større kapacitet pånødvendige områder. For vi er i helt enige om målet: Udredningaf høj kvalitet til tiden til gavn for patienterne i det danskesygehusvæsen.Tak for ordet, og jeg ser frem til en god og konstruktiv debat.

Talepapir

Det talte ord gælder

(15 min., herefter spørgsmål)