SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om ministeren med henvisning til SUU alm. del bilag 289 vil redegøre for, hvilken dokumentation der foreligger, og hvilke kliniske forsøg der er gennemført, i forhold til C-vitamin kuren og dens effekt, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. februar 2014 stil-let følgende spørgsmål nr. 529 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 529:’’Vil ministeren med henvisning til SUU alm. del bilag 289 redegøre for, hvilkendokumentation der foreligger, og hvilke kliniske forsøg der er gennemført, iforhold til C-vitamin kuren og dens effekt? ”Svar:SUU alm. del bilag 289 vedrører en række artikler om forsøg med C-vitamin iforbindelse med kræftbehandling.Til brug for min besvarelse har ministeret anmodet om bidrag fra Sundhedssty-relsen, som kan oplyse følgende:”Vitamin C (askorbinsyre), som en mulig behandling af kræftsygdomme, harværet et kontroversielt emne i 40 år. Teorien blev først fremsat i midten af1970’erne af Ewan Cameron & Linus Pauling i en række artikler, hvor de po-stulerede, at terminale cancerpatienter fik forlænget levetiden 3 gange sam-menlignet med historisk kontrolgruppe, når patienterne indtog 10 g vitamin Cdagligt. Sammenligningen er videnskabeligt angribelig, og historisk kontrol ac-cepteres stort set aldrig i moderne lægemiddeludvikling. To placebokontrolle-rede studier fra Mayo klinikken i Minnesota publiceret i hhv. 1979 (Creagan)og 1985 (Moertel) konkluderede, at der ikke er forskel i overlevelse, hvad en-ten kræftpatienter indtager 10 g vitamin C eller placebo.Vitamin C er en stærk syre, og i praksis kan mennesker ikke indtage størredoser end 10 g/døgn gennem munden uden at få alvorlige bivirkninger fra ma-vetarmkanalen, desuden virker stoffet ætsende på tænderne. Den såkaldtorthomolekylære terapeutiske skole har imidlertid holdt fast ved teorien, ikkemindst fordi dosis af vitaminet kan øges betydeligt (op til 100 g), når det indgi-ves som intravenøs infusion. En sådan alternativ behandling tilbydes på ad-skillige danske privatklinikker.Der er videnskabeligt belæg for, at kræftceller vokser dårligere ved en højkoncentration af vitamin C i både reagensglas og i dyremodeller. Der er derforen vis fornyet interesse for at undersøge en eventuel virkning på en mere sy-stematisk og videnskabelig måde. De kliniske forsøg er i en relativ tidlig fase,og omfatter kun få forsøgspersoner. De fleste studier foregår i USA og Cana-da. I Danmark undersøges virkningen på Herlev sygehus, hvor man planlæg-ger at undersøge effekten hos 80 patienter med prostatakræft. Nogle forsøg

bruger vitamin-C som eneste behandling, andre kombinerer vitamin med ke-moterapi. Der er ingen konklusive resultater for vitamin C’s virkning og sikker-hed ved kræftsygdomme.Sundhedsstyrelsen har gennemlæst det medsendte bilagsmateriale, som ikketilføjer noget nyt. Den nyeste publikation (februar 2014) beskriver atter positivevirkninger i cellekulturer og reagensglas, men man må fortsat konstatere, atder ikke er nogen aktuel klinisk evidens for at indføre vitamin C infusioner istandardbehandlingen af kræftsygdomme. Styrelsen kan helt tiltræde udsag-nene i US National Cancer Institute’s Q&A document, som er rettet offentlig-hed og patienter.(http://www.cancer.gov/cancertopics/pdq/cam/highdosevitaminc/patient/page2)”Jeg kan henholde mig Sundhedsstyrelsens oplysninger. Det er afgørende, atpatienter i sundhedsvæsnet modtager en behandling af så høj kvalitet sommuligt. Hertil er det centralt, at behandlingen er veldokumenteret, sikker og harden tilsigtede effekt på patienten.