Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
StrafferetskontoretMorten Holland Heide2014-0035-02151038231
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål T og U fra Folketin-
gets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg til justitsministeren og mi-
nisteren for sundhed og forebyggelse
Tirsdag den 25. februar 2014
Samrådsspørgsmål T:
”Med udgangspunkt i SUU alm. del - bilag 91 bedes ministrene redegørefor baggrunden for den stigende tilgang til retspsykiatrien i Danmark,herunder om der er den rette balance mellem det hhv. kriminalforsorgenog sundhedsvæsenet tager sig af.”Samrådsspørgsmål U (Jane Heitmann (V)):
”Ministrene bedes redegøre for, om stigningerne i antallet af retspsy-kiatriske patienter set over hele perioden afspejler en reel vækst i antalletaf lovovertrædere, der er psykisk syge, mentalt retarderede eller mangel-fuldt udviklede, eller om det afspejler et øget fokus på området, således atflere lovovertrædere med mentale problemer opdages og får foranstalt-ningsdomme frem for øvrige strafferetlige afgørelser.”Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]1.
Jeg vil gerne takke udvalget for muligheden for, at vi kan drøfte detteemne. Forholdene for psykisk syge, og hvordan vi kan hjælpe dem, lig-ger regeringen meget på sinde.Samrådsspørgsmålene har baggrund i en rapport fra JustitsministerietsForskningskontor, som bl.a. viser, at der igennem en periode har væreten stigning i antallet af såkaldte foranstaltningsdomme.
Rapporten vedrører alle foranstaltningsdomme efter straffelovens §§ 68og 69. Den omfatter derfor bl.a. også domme over for mentalt retarde-rede og mangelfuldt udviklede. Men i lyset af udvalgets spørgsmål harjeg forstået det sådan, at udvalget har særlig fokus på de psykisk syge.Denne gruppe vil derfor også være i fokus i mit svar på spørgsmålene.Og når jeg i denne sammenhæng taler om ”psykisk syge”, mener jeg depersoner, der er nævnt i straffelovens § 16, stk. 1. Med lovens ord vildet sige personer med sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilleshermed.
Jeg kommer nærmere ind på rapporten fra Justitsministeriets forsk-ningskontor og baggrunden for stigningen om lidt.
Men jeg vil starte med at sige lidt om reglerne om foranstaltningsdom-me til psykisk syge kriminelle.
[Psykisk syge straffes ikke, men idømmes foranstaltninger]
2.
Normalt er det sådan, at hvis man begår kriminalitet, så skal manstraffes. Og hvis straffen er fængsel, ja så foregår fuldbyrdelsen i krimi-nalforsorgens institutioner.2
Sådan er det ikke altid, hvis en psykisk syg begår kriminalitet. Ger-ningsmænd, der på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund afsindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes nemligikke. Det fremgår af straffelovens § 16.
Hvis gerningsmanden efter den strafbare handling bliver sindssyg ellerkommer i en tilstand, der må sidestilles hermed, kan retten også be-stemme, at gerningsmanden ikke skal straffes, medmindre tilstandenbare er forbigående. Det fremgår af straffelovens § 73.
[Hvordan finder man ud af, at en person er psykisk syg?]
3.
Det er en lægelig vurdering, om gerningsmanden er psykisk syg.Når spørgsmålet opstår, iværksætter anklagemyndigheden derfor enmentalundersøgelse af gerningsmanden. Mentalundersøgelser foretagesaf en speciallæge, og de forelægges i visse tilfælde for Retslægerådet.
Rigsadvokaten har i en meddelelse fastsat retningslinjer for anklage-myndighedens behandling af sager med psykisk afvigende kriminelle.Meddelelsen indeholder bl.a. retningslinjer for, hvornår der bør iværk-sættes en mentalundersøgelse.
Ifølge meddelelsen vil en mentalundersøgelse bl.a. være indiceret, hvisden sigtede tidligere har modtaget psykiatrisk behandling, eller der i øv-rigt er grund til at tro, at den sigtede er sindssyg. Mentalundersøgelsebør normalt også ske, bl.a. når sigtelsen angår visse alvorlige forbrydel-ser, f.eks. drab eller grovere meningsløs vold.
4.
Det kan være politiet eller anklagemyndigheden, der under behand-lingen af en straffesag bliver opmærksom på behovet for en mentalun-dersøgelse.3
Men det kan også f.eks. være kriminalforsorgen, der konstaterer beho-vet, mens en sigtet er varetægtsfængslet eller i forbindelse med udar-bejdelsen af en såkaldt personundersøgelse af den sigtede til brug forstraffesagen.
[Hvad indebærer en foranstaltningsdom?]
5.
Hvis mentalundersøgelsen viser, at gerningsmanden er psykisk sygog derfor ikke skal straffes, kan retten ifølge straffelovens § 68 træffebestemmelse om andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for atforebygge yderligere lovovertrædelser. Formålet med en foranstalt-ningsdom er altså at undgå, at den psykisk syge begår yderligere krimi-nalitet.Der er 3 forskellige hovedtyper af foranstaltningsdomme: Anbringel-sesdomme, behandlingsdomme og domme om ambulant psykiatrisk be-handling. Dommenes indhold varierer fra sag til sag, men jeg vil kortskitsere, hvad indholdet f.eks. kan være.
Anbringelsesdomme indebærer, at gerningsmanden anbringes på enpsykiatrisk afdeling. Hvis der ikke er fastsat en længstetid for foran-staltningen, kan gerningsmanden kun udskrives fra afdelingen ved, atretten ophæver eller ændrer foranstaltningen.
Behandlingsdomme vil som udgangspunkt indebære, at gerningsman-den indlægges på en psykiatrisk afdeling. Herefter har overlægen mu-lighed for at udskrive gerningsmanden – f.eks. til fortsat ambulant be-handling.
Under udskrivningen kan overlægen beslutte, at gerningsmanden skalgenindlægges. Det kan også være bestemt, at kriminalforsorgen skal fø-re tilsyn med gerningsmanden under udskrivningen, og at kriminalfor-
4
sorgen sammen med overlægen kan træffe beslutning om genindlæg-gelse.
Den tredje type er domme til ambulant behandling på psykiatrisk afde-ling. Den ambulante behandling kan eventuelt være kombineret med til-syn af kriminalforsorgen og mulighed for beslutning om indlæggelse.
6.
Straffeloven indeholder også regler om foranstaltningers længstetid,dvs. den periode, som en foranstaltning maksimalt kan vare. I visse til-fælde af alvorlig kriminalitet fastsættes der dog i almindelighed ikke enlængstetid for foranstaltningen.Anklagemyndigheden har pligt til at påse, at en foranstaltning ikke op-retholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt. Det indebærernormalt, at der én gang om året indhentes en erklæring om behovet forat opretholde foranstaltningen fra den afdeling, hvor den dømte er an-bragt eller tilknyttet, eller fra den myndighed, som fører tilsyn med dendømte. Det gælder uanset, om der er fastsat en længstetid for foranstalt-ningen eller ej.
[Fuldbyrdelse af foranstaltningsdommen]
7.
Når retten har afsagt en foranstaltningsdom over for en psykisk syg,så fuldbyrdes foranstaltningen af sygehusvæsenet. Som nævnt i nogletilfælde med tilsyn af kriminalforsorgen.[Rapporten om foranstaltningsdomme]
8.
Jeg vil nu vende tilbage til den rapport om foranstaltningsdomme fraJustitsministeriets Forskningskontor, der er baggrunden for spørgsmå-lene.5
Rapporten indeholder bl.a. en opgørelse over udviklingen i antallet afforanstaltningsdomme siden 2001. Der er, som jeg nævnte indlednings-vis, tale om en samlet opgørelse over foranstaltningsdomme, der ogsåomfatter f.eks. foranstaltninger over for mentalt retarderede. Disse for-anstaltninger fuldbyrdes af kommunerne.
Opgørelsen viser, at det samlede årlige antal foranstaltningsdomme harværet stigende i perioden fra 2001 til 2012 med undtagelse af enkelteår.
[Baggrunden for stigningen]
9.
Udvalget har i samrådsspørgsmålene spurgt til baggrunden for stig-ningen i antallet af retspsykiatriske patienter.Justitsministeriets Forskningskontor har skrevet i deres rapport, at detikke vides, om stigningen i antallet af foranstaltningsdomme set overhele perioden afspejler en reel vækst i antallet af psykisk syge, mentaltretarderede og mangelfuldt udviklede lovovertrædere, eller om stignin-gen afspejler et øget fokus på området, så flere lovovertrædere medmentale problemer opdages og idømmes foranstaltninger frem for straf.
Rapporten giver altså ikke et svar på udvalgets spørgsmål.
10.
Jeg har derfor hørt Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Direktoratet forKriminalforsorgen, men de er heller ikke umiddelbart bekendt med,hvad baggrunden for stigningen i antallet af foranstaltningsdomme er.Rigsadvokaten har dog peget på, at spørgsmålet er omtalt i en rapportfra 2012 om mentalundersøgelser. Rapporten blev afgivet af en ar-bejdsgruppe med repræsentanter fra anklagemyndigheden, sundheds-myndighederne og regionerne.
6
Det fremgår af rapporten, at der de seneste 10 år har været en støt stig-ning i antallet af anmodninger om mentalundersøgelser. Rigsadvokatenhar i den forbindelse bemærket, at Rigsadvokaten ikke i perioden harforetaget ændringer i retningslinjerne for, hvornår der bør iværksættesmentalundersøgelse.
Det fremgår videre af rapporten, at arbejdsgruppen umiddelbart vurde-rer, at stigningen i anmodningerne om mentalundersøgelse i vid ud-strækning kan skyldes, at antallet af anmeldelser om kriminalitet begåetaf personer med en tidligere psykiatrisk diagnose er steget over de sene-ste 10 år. Arbejdsgruppen havde dog ikke mulighed for at belyse bag-grunden for stigningen med datamateriale.[Er der den ”rette balance” mellem kriminalforsorgens og sund-
hedsvæsenets opgaver?]
11.
Det bringer mig videre til udvalget næste spørgsmål. Nemligspørgsmålet om der er den rette balance, mellem det henholdsvis krimi-nalforsorgen og sundhedsvæsenet tager sig af.Lad mig hertil blot bemærke, at psykisk syge lovovertrædere efter rege-ringens opfattelse ikke skal straffes. De skal behandles, så de kan få detbedre, og så vi i videst muligt omfang kan undgå yderligere lovover-trædelser.
Derfor indeholder straffeloven regler om netop dette. De regler menerjeg bestemt ikke, at der er grundlag for at ændre på.
Med de bemærkninger vil jeg i øvrigt henvise til ministeren for sundhedog forebyggelse.
Tak for ordet.
7
