SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 513: Spm. om status for implementeringen af forebyggelsespakker i kommunerne, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. februar 2014 stil-let følgende spørgsmål nr. 513 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra JaneHeitmann (V).Spørgsmål nr. 513:’’Ministerens forgænger henviser i forebyggelsesoplægget ”Sundere liv for alle– Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år” (jan. 2014) til kom-munernes rolle i forhold til implementeringen af forebyggelsespakkerne. Vilministeren oplyse, hvad status er for implementeringen af pakkerne, dvs. hvormange kommuner der samlet set har implementeret ministerens forebyggel-sespakker og i hvor høj grad? Svaret bedes angivet i oversigtsform opdelt påde enkelte kommuner samt regionsvist.”Svar:Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er et vidensbaseret værktøj tilkommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere ogkvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Anbefalingerne byg-ger på den aktuelt bedste viden om, hvilke indsatser, der virker og kan bi-drage til at understøtte en systematisk indsats af høj kvalitet i kommuner-ne.I alt er der udgivet 11 forebyggelsespakker inden for emnerne tobak, alko-hol, fysisk aktivitet, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuelsundhed, indeklima i skolen, solbeskyttelse, stoffer og hygiejne. De førsteni pakker blev lanceret i 2012 og de sidste to i 2013. Tilsammen indeholderpakkerne over 300 anbefalinger på hhv. et grundniveau og et udviklingsni-veau. Grundniveauet er defineret ved, at der er rimelig sikker viden om ef-fekt af indsatsen, og at den anbefalede indsats kan implementeres indenfor kommunens egne rammer. For anbefalinger på udviklingsniveau er dermindre sikker viden om effekt, og implementeringen forudsætter typisk ind-gåelse af partnerskaber om nye opgaver med eksempelvis praktiserendelæge, NGOere eller andre lokale parter.For at understøtte kommunernes implementering af forebyggelsespakkernehar Ministeriet for sundhed og forebyggelse bevilget midler til etablering afCenter for Forebyggelse i praksis for en 3-årig periode (2013-2015). Cente-ret er etableret i KL og har siden etableringen rådgivet et stort antal kom-muner og blandt andet holdt temadage med deltagelse af over 300 ledereog medarbejdere fra alle kommuner i landet.

I anledning af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Center for Forebyg-gelse i praksis, som har været forelagt Sundhedsstyrelsen med henblik påbemærkninger. Det fremgår af bidraget, at som led i etableringen af Centerfor Forebyggelse i praksis er der iværksat en monitorering af kommunernesimplementering af forebyggelsespakkerne. Monitoreringen gennemføres afCenter for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed,Syddansk Universitet. Monitoreringen omfatter en gentaget spørgeskema-undersøgelse, hvor alle kommuner hhv. i sommeren 2013 og efteråret2015 spørges om, hvor langt de er med implementeringen. Monitoreringenvil således kunne belyse, om kommunerne i løbet af perioden i øget gradhar implementeret forebyggelsespakkernes anbefalinger. Monitoreringenomfatter endvidere en mindre spørgeskemaundersøgelse i 2014, hvor derspørges til anbefalinger om overvægt og stoffer, som ikke var med i 2013-undersøgelsen. Desuden gennemføres interview i udvalgte kommuner medhenblik på at skabe viden om baggrunden for besvarelserne og betingel-serne for implementeringen.I november 2013 udkom en rapport med resultater af spørgeskemaunder-søgelsen fra sommeren 2013, hvor i alt 96 kommuner deltog (Kortlægning.Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens fore-byggelsespakker, 2013). Resultaterne i kortlægningen er opgjort på lands-og regionsniveau, og kommunerne har fået egne resultater tilsendt i tabel-form. I forbindelse med invitationsbrevet til kommunerne om deltagelse iundersøgelsen, fremgår det af brevet, at besvarelsen vil blive behandletfortroligt, og resultaterne vil blive offentliggjort, så den enkelte kommuneikke kan genkendes. Der er således ikke gennemført analyser af imple-menteringen på kommuneniveau.Kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne overordnet set bely-ses i spørgeskemaundersøgelsen ved at spørge til, i hvilken grad kommuner-ne vurderer, at deres indsats lever op til anbefalingerne i hver af de første nipakker.Tabellen herunder viser den procentvise andel af hhv. alle kommuner ogkommunerne opdelt på regioner, der har svaret, at deres indsats ’i højgrad/helt’ lever op til anbefalingerne på grundniveau i hver af de ni pakker.(Tabellen svarer til tabel 16 i rapporten).Tabellen viser, at mellem 20% og 30% af kommunerne vurderer, at de allere-de lever ”i høj grad/helt” op til anbefalingerne på grundniveau i pakkerne omtobak, fysisk aktivitet, mad og måltider og alkohol, de såkaldte KRAM-faktorer.En mindre andel af kommunerne lever allerede ”i høj grad/helt” op til anbefa-lingerne i pakkerne om mental sundhed og seksuel sundhed (hhv. 16% og12%), mens kun en lille andel af kommunerne vurderer, at de har implemente-ret alle anbefalinger i pakkerne om hygiejne, solbeskyttelse og indeklima i sko-ler.

For pakkerne om tobak og fysisk aktivitet svarer langt størstedelen af kommu-nerne, at de enten i ”høj grad/helt” eller ’i nogen grad’ allerede lever op til an-befalingerne (ikke vist i tabel); kun hhv. 5% og 8% vurderer deres opfyldelselavere, dvs. ’i mindre grad’. Ingen kommuner svarer, at de ’slet ikke’ lever op tilanbefalingerne i pakkerne om tobak og fysisk aktivitet. For pakkerne alkohol,mad og måltider og mental sundhed vurderer mellem 75% og 70%, at de alle-rede lever ”helt” eller ”i nogen grad” op til anbefalingerne, mens dette gælderfor 65% for pakken om seksuel sundhed, 58% for hygiejne, 51% for indeklima iskoler og 44% for pakken om solbeskyttelse.Monitoreringen viser, at der er grund til at tro, at kommunerne i de kom-mende år vil tilpasse deres forebyggelsesindsats, så den i øget grad leverop til anbefalingerne. Således svarer næsten alle kommuner, at de mener,forebyggelsespakkerne kan være med til at øge kvaliteten i den borgerret-tede forebyggelsesindsats (38% i høj grad og 53% i nogen grad) (tabel 5 ikortlægningen). 84% af kommunerne vurderer, at det generelle indtryk afforebyggelsespakkerne blandt ledere, planlæggere og konsulenter indenfor sundhedsområdet er enten ’meget positivt’ eller ’overvejende positivt’.I kortlægningen spørges kommunerne direkte om, hvorvidt de har en inten-tion om at leve op til anbefalingerne. Hertil svarer en stor andel af kommu-nerne, at de har en intention om, at deres indsats fremover skal leve helt

op til anbefalingerne i forebyggelsespakkerne på grundniveau (mellem 71%og 45% afhængig af hvilken pakke, der spørges til) (tabel 15 i kortlægnin-gen).Kortlægningen viser desuden, at kommunerne vurderer, at forebyggelses-pakkerne allerede i sommeren 2013 til en vis grad havde ændret kommu-nens prioritering af indsatser. Således svarer mellem 32% (mental sund-hed) og 15% (indeklima i skoler) af kommunerne, at forebyggelsespakkenhar ændret deres prioritering af indsatser ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’(tabel 20 i kortlægningen).I kortlægningen svarede 27% af kommunerne, at de havde udarbejdet enstrategi for implementeringen af anbefalingerne, mens 43% svarede, at dethavde de delvist (tabel 13 i kortlægningen). 33% af kommunerne havde isommer 2013 etableret en tværgående organisering for arbejdet, mens40% af kommunerne svarede, at de var i gang med denne etablering (tabel8).Kommunerne har i praksis i vid udstrækning valgt at håndtere implemente-ring af forebyggelsespakkerne som en samlet opgave. Langt de flestekommuner har indledningsvis matchet egen indsats med anbefalingerne ialle pakker; ofte ved at gå i dialog med de øvrige forvaltningsområder fordermed at skabe overblik over kommunens samlede forebyggelsesindsats.De fleste kommuner arbejder pt. på konkrete implementeringsplaner for etudvalg af anbefalingerne.Det er vurderingen, at selvom kommunernes arbejde med at skabe ensamlet implementeringsstrategi for anbefalingerne formentlig betyder, atantallet af nye anbefalede indsatser endnu er begrænset, vil denne strategiformentlig medføre implementering af flere anbefalinger på sigt end en me-re fragmentarisk implementering af enkeltanbefalinger ville have kunnet.

Hele

landet

Tobak

Fysisk ak-

tivtet

Mad og

måltider

Alkohol

Mental

sundhed

Seksuel

sundhed

Hygiejne

Solbeskyt-

telse

Indeklima i

skoler

30

26

21

20

16

12

8

6

5