Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1387534_0001.png
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed:
Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPSJE
Sags nr.: 1402599
Dok. Nr.: 1495313
Dato:
06. juni 2014
Bilag 1: Skema over væsentlige områder, hvor der er forskel på kravene til henholdsvis
offentlige og private/selvejende leverandører
Område
Høreapparater
Forskelle
Forskelle i dokumentationskrav
For så vidt angår høreapparatbehandling i sygehussektoren og i speciallæ-
gepraksis er dokumentationskravene reguleret af sundhedslovens generel-
le bestemmelser på området.
For så vidt angår den regionale tilskudsordning til høreapparatbehandling i
privat regi er dokumentationskravene reguleret i bekendtgørelse om høre-
apparatbehandling.
(BEK nr. 1438 af 28/12/12)
Forskelle i indberetningskrav
På de offentlige audiologiske afdelinger (sygehuse) er dette fastlagt i fæl-
lesindhold for basisregistrering af sygehusydelser.
For praktiserende speciallæger, der foretager henvisning samt på private
høreklinikker med virksomhedsansvarlig læge er det fastlagt i Bekendtgø-
relsen om private sygehuse og klinikkers indberetning til LPR.
På private høreklinikker, hvor der ikke er en virksomhedsansvarlig læge er
der ingen krav om central indberetning.
Forskelle på krav vedr. forsikring
Den offentlige patientforsikringsordning efter lov om klage- og erstatnings-
adgang inden for sundhedsvæsenet omfatter skade i forbindelse med un-
dersøgelse, behandling el. lign. som er foretaget på et sygehus eller af pri-
vatpraktiserende, autoriserede sundhedspersoner. Derimod omfatter pati-
entforsikringsordningen ikke skade i forbindelse med undersøgelse eller
høreapparatbehandling foretaget af en selvstændigt virkende audiologias-
sistent på en privat klinik.
Erstatningskrav skal i disse situationer rejses efter erstatningsansvarslovens
almindelige erstatningsretlige regler.
Baggrunden for forskel på krav
Høreapparatbehandlingen kan foretages i offentligt regi, dvs. på sygehuse-
ne eller hos praktiserende speciallæger eller i mindre komplicerede tilfælde
i privat regi med regionalt tilskud.
Under den private tilskudsordning kan høreapparatbehandlingen udføres
enten af audiologer dvs. ørelæger med audiologi som særligt fagområder,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387534_0002.png
Side 2
eller af audiologiassistenter med mindst to års erhvervserfaring fra en au-
diologisk klinik. Det er således ikke et krav, at de private høreklinikker har
tilknyttet en audiolog.
Audiologiassistenter, der virker på en høreklinik uden tilknytning af en au-
diolog er ikke-autoriserede sundhedspersoner og dermed ikke underlagt de
krav, der gælder for autoriserede sundhedspersoner.
Audiologiassistenternes faglige virksomhed er imidlertid underlagt et så-
kaldt DELTA-tilsyn, der er hjemlet i Bekendtgørelse om høreapparatbe-
handling (BEK nr. 1438 af 28/12/12).
Tilsyn med privatho-
spitaler, klinikker og
praksis (PRIV)
Forskelle i dokumentationskrav
I forbindelse med registrering skal en række forhold om behandlingsstedet
oplyses. Ændringer i registrerede oplysninger skal meddeles Sundhedssty-
relsen.
Forskelle i indberetningskrav
Private sygehuse, klinikker og praksis – med visse undtagelser - skal regi-
streres i Sundhedsstyrelsen som betingelse for lægelig patientbehandling.
Sundhedsstyrelsen fører tilbagevendende og tematisk tilsyn med de regi-
strerede.
Forskelle på økonomiske krav
Der betales et årligt gebyr for registrering og tilsyn som varierer fra 22.429
kr. til 5.066 kr. afhængig af behandlingsstedets antal sengepladser og til-
knyttede læger. Der betales et særskilt gebyr på 19.000 kr. for opfølgende
tilsynsbesøg og 13.000 kr. for særlige tematiske tilsyn.
Forskelle på krav vedr. forsikring
Private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis skal som led i patienter-
statningsordninger tegne en forsikring for skader påført som følge af be-
handlinger efter det udvidede frie sygehusvalg eller behandlinger betalt af
patienten selv eller af en sygeforsikring. De offentlige sygehuse skal også
være omfattet af en forsikring, men har mulighed for at være selvforsik-
rende.
Baggrunden for forskel på krav
Baggrunden for registrerings- og tilsynsordningen er, at der har været kon-
stateret problemer af patientsikkerhedsmæssig karakter på private sygehu-
se, klinikker og praksis, se hertil L 190/2010
Tilsyn med kosmetiske Forskelle i Indberetningskrav
behandlingssteder
I forbindelse med registrering skal en række forhold om behandlingsstedet
oplyses. Ændringer i registrerede oplysninger skal meddeles Sundhedssty-
relsen.
Forskelle i dokumentationskrav
Som betingelse for på private behandlingssteder at udføre en række for-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387534_0003.png
Side 3
skellige behandlinger i kosmetisk øjemed skal læger og disses medhjælp
registreres og godkendes i Sundhedsstyrelsen, som fører tilbagevendende
tilsyn med de registrerede.
Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder ikke kosmetisk behandling, dvs.
hvor det kosmetiske element - altså utilfredshed med det naturlige ud-
seende - udgør det afgørende hensyn for iværksættelse af behandling. Dog
kan der godt tilbydes behandling af kosmetisk karakter, hvis det sker på
lægefaglig indikation, f.eks. som følge af afledte psykiske eller sociale be-
lastninger. Denne type behandling falder således uden for den ovenfor
beskrevne ordning.
Forskelle i økonomiske krav
Hver registreret læge betaler et årligt gebyr på 15.873 kr. for registrering
og tilsyn.
Forskelle på krav vedr. forsikring
Private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis skal som led i patienter-
statningsordninger tegne en forsikring for skader påført som følge af be-
handlinger efter det udvidede frie sygehusvalg eller behandlinger betalt af
patienten selv eller af en sygeforsikring. De offentlige sygehuse skal også
være omfattet af en forsikring, men har mulighed for at være selvforsik-
rende.
Baggrunden for forskel på krav
Baggrunden for lovgivningen om kosmetisk behandling er en lang række
konkrete sager om bivirkninger og alvorlige komplikationer til kosmetisk
behandling. Det fremgår af L 111/2005, at autorisationslovens regler om
kosmetisk behandling er baseret på en rapport af december 2004 fra
Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen finder, at der i lyset af den meget
hastige udvikling i teknologi og behandlingsmetoder på dette område er
behov for øget tilsyn og en mere specifik faglig regulering af hensyn til bru-
gernes helbreds– og sundhedsforhold.
Virksomhedsansvarlige Forskelle på dokumentationskrav
læger
I forbindelse med meddelelse til Sundhedsstyrelsen om udpegning af virk-
somhedsansvarlig læge eller tandlæge skal gives en række oplysninger.
Forskelle på Indberetningskrav
På en række private sygehuse og klinikker, hvor der udføres lægelig pati-
entbehandling, samt private tandlægeklinkker skal der udpeges en virk-
somhedsansvarlig læge eller tandlæge, og der skal gives meddelelse til
Sundhedsstyrelsen herom.
Forskelle på krav vedr. forsikring
Private sygehuse, klinikker og specialpraksis skal som led i patienterstat-
ningsordninger tegne en forsikring for skader påført som følge af behand-
linger efter det udvidede frie sygehusvalg eller behandlinger betalt af pati-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387534_0004.png
Side 4
enten selv eller af en sygeforsikring.. De offentlige sygehuse skal også være
omfattet af en forsikring, men har mulighed for at være selvforsikrende.
Baggrund for forskel på krav
Formålet med loven er - ved indførelse af en pligt til at udpege en læge
eller tandlæge, der er ansvarlig for hele virksomheden - at tilgodese patien-
ternes sikkerhed og kvaliteten af det sundhedsfaglige arbejde på private
sygehuse, klinikker, tandlægeklinikker m.v., hvor der foretages lægelig pa-
tientbehandling eller tandlægebehandling m.v.
Med loven sikres, at der også uden for det offentlige sygehusvæsen etable-
res en entydig sundhedsfaglig ledelse, således at det overordnede ansvar
for patienternes sikkerhed og kvaliteten af det sundhedsfaglige arbejde er
fastlagt.
Specialeplanlægning
Forskelle på dokumentations- og indberetningskrav
Sundhedsstyrelsen godkender specialfunktioner på regionale og private
sygehuse. For så vidt angår de private sygehuse vedrører dette varetagel-
sen af patientbehandling for offentlige midler.
Både offentlige og private sygehuse kan søge Sundhedsstyrelsen om vare-
tagelse af specialfunktioner. Der stilles grundlæggende de samme krav til
varetagelse af funktioner på offentlige og private sygehuse. Hvor private
sygehuse søger om at kunne varetage konkrete specialfunktioner efter afta-
le med det offentlige sygehusvæsen i form af en regional driftsoverenskomst
eller lignende, stilles der identiske krav til varetagelse af funktionen på of-
fentlige og private sygehuse. Hvor private sygehuse søger om at kunne
varetage specialfunktioner i medfør af reglerne om udvidet frit sygehusvalg,
skal de private sygehuse som udgangspunkt kun opfylde de sundhedsfagli-
ge kernekrav til funktionen. Der vil dog blive stillet supplerende krav til vare-
tagelse af funktionen (om f.eks. uddannelse og forskning), hvis aktiviteten i
privat regi udgør en betydelig andel af den samlede nationale aktivitet.
For nærmere herom henvises til besvarelse af spørgsmål nr. 622 af 21. maj
2014, og svar på spørgsmål nr. 718-720 af 27. maj 2014.
Baggrund for forskel på krav
Det har fra begyndelsen været forståelsen, at specialeplanlægningen efter
kap. 64 i Sundhedsloven vedrører planlægningen af det offentliges syge-
husbetjening og tilsigter den højst mulige effektivitet, kvalitet og koordina-
tion i den offentlige opgavevaretagelse. Det har derimod ikke været tilsig-
tet, at denne offentlige styring og planlægning skulle omfatte private syge-
huses og klinikkers behandling af privat betalte patienter og dermed lægge
hindringer for specialiserede behandlinger på dette område. Det er fortsat
et markedsstyret område, men naturligvis underlagt autorisationslovens
krav om omhu og samvittighedsfuldhed, Sundhedsstyrelsens almindelige
tilsyn, Patientombuddets kompetence mv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387534_0005.png
Side 5
Indberetning til Lands- Forskelle på dokumentations- og indberetningskrav
patientregisteret
Private aktører har indberetningspligt til Landspatientregisteret, når de
udfører behandleringer under det udvidede frie valg. Der er dog tale om
færre registreringskrav til private aktører, med henblik på at gøre indbe-
retningen så målrettet som muligt i forhold til behovet på dette område.
Der henvises til bekendtgørelse nr. 1073 af 6. september 2007 om lægers
anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister af patienter be-
handlet på private sygehuse eller klinikker.
Fordelingsregnskaber Forskelle på dokumentations- og indberetningskrav
Der indberettes kun fordelingsregnskaber fra offentlige somatiske sygehu-
se til brug for dannelse af omkostningsdatabasen. Den eneste undtagelse
hertil er Den Selvejende Institution Filadelfia der indberetter fordelings-
regnskab til brug for omkostningsberegning af epilepsibehandling
Forskelle på dokumen- Forskelle på dokumentations- og indberetningskrav
tations- og indberet-
Der indhentes alene Tilrettede Driftsudgifter fra offentlige sygehuse (psyki-
ningskrav
atriske og somatiske). Disse anvendes bl.a. til niveaujustering af DRG-
takster samt til sygehusvæsenets produktivitetsmålinger