SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om, hvordan reglerne for sygeforsikring er for personer fra f.eks. Litauen, der kommer til Danmark for at arbejde, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 19. februar 2014 stil-let følgende spørgsmål nr. 492 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 492:”kan ministeren oplyse, hvordan reglerne for sygeforsikring er for personer fraf.eks. Litauen, der kommer til Danmark for at arbejde?”Svar:Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har Patientombuddet, InternationalSygesikring, oplyst følgende, som jeg henholder mig til:”Ifølge sundhedslovens § 7 har en person, der har bopæl her i landet, ret til lo-vens ydelser. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregistret. Personer, der erdansk sygesikret, modtager et sundhedskort til dokumentation for retten tilsundhedsloven ydelser, jf. sundhedslovens § 12.En person fra Litauen, der ikke har bopæl i Danmark, kan være omfattet afdansk sygesikring efter regler i EU-forordning nr. 883/2004 om koordinering afde sociale sikringsordninger.I EU-forordningens afsnit II er fastlagt regler for, hvilken medlemsstats lovgiv-ning en EU-borger er omfattet af. En person, der udøver lønnet beskæftigelseeller selvstændighed virksomhed i en medlemsstat, er omfattet af denne med-lemsstats lovgivning, jf. artikel 11, stk. 3, a).Ifølge fast dansk praksis skal en person for at blive dansk sygesikret i kraft afudøvelse af lønnet beskæftigelse i Danmark have en erhvervsindtægt, hvorafder indbetales ATP. Ved en selvstændig erhvervsdrivende forstås en person,der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel har ret til ydelser på grund-lag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.En person, der kommer fra Litauen for at arbejde i Danmark, bliver såledesomfattet af dansk sygesikring og har ret til sundhedslovens ydelser fra dendag, den pågældende begynder at arbejde her i landet. Hvis den pågældendeikke bor i Danmark, kan den pågældende ved at vise kommunen dokumentati-on for beskæftigelse i Danmark, fx en ansættelseskontrakt og en lønseddel fraen arbejdsgiver her i landet, tildeles et særligt sundhedskort, jf. § 11 i bekendt-gørelse nr. 1067 af 14. november 2012 om valgfri indplacering i sikringsgrup-per, udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v.

Som dansk sygesikret har den pågældende ret til alle sundhedslovens ydelserpå samme vilkår som andre danske sygesikrede.Hvis den dansk sygesikrede litauer har bopæl i et andet EU-land, har den på-gældende tillige ret til offentlige sundhedsydelser i bopælslandet til udgift forDanmark, jf. EU-forordningens artikel 17 og 35.Har den pågældende familiemedlemmer, der ikke er selvstændig sygesikret ibopælslandet, fx en ikke-erhvervsaktiv ægtefælle eller børn, har disse familie-medlemmer også ret til offentlige sundhedsydelser i bopælslandet til udgift forDanmark. Beskæftigelseslandet skal som den kompetente stat (forsikrings-land) dække udgifter til offentlige sundhedsydelser, der gives til en arbejdsta-ger og hans medforsikrede familiemedlemmer i beskæftigelses- eller bopæls-landet, samt under rejse i andre EU-lande (det blå EU-sygesikringskort).Det skal tilføjes, at der gælder særlige regler for fastlæggelse af hvilket landslovgivning en person skal være omfattet af, hvis den pågældende arbejder i toeller flere lande, og særlige regler for medforsikring af familiemedlemmer, hvisfx to ægtefæller er selvstændig sygeforsikret, fx fordi de arbejder i hver sin EU-medlemsstat.”Supplerende skal jeg gøre opmærksom på, at samme principper finder anven-delse for danskere, der arbejder i et andet EU/EØS-land. Her er det også be-skæftigelseslandet, der har udgiften til offentlige sundhedsydelser.