SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 486: Spm. om ministeren mener, at EU patientmobilitetsdirektivet betyder, at det blå sygesikringskort er blevet overflødigt for danske borgere, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 17. februar 2014 stil-let følgende spørgsmål nr. 486 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra StineBrix (EL).Spørgsmål nr. 486:”Mener ministeren, at EU patientmobilitetsdirektivet betyder, at det blå sygesik-ringskort er blevet overflødigt for danske borgere?”Svar:Nej. Både forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger, somdet blå EU-sygesikringskort udspringer af, og patientmobilitetsdirektivet ergældende EU-ret. Danmark er således forpligtet til at give EU/EØS-borgere derettigheder og følge den administrative procedure for koordinering, som for-ordningen foreskriver, og hermed udstede blå EU-sygesikringskort til doku-mentation af retten til dækning ved rejser i EU/EØS.De to regelsæt sigter på den samme personkreds og supplerer hinanden. Menregelsættene kommer typisk til anvendelse i forskellige situationer. Hvor betin-gelserne efter begge regelsæt er opfyldt, kan patienten vælge, hvilket regelsætpågældende vil støtte ret på.Det er komplekse regelsæt. Der er derfor planlagt en informationskampagnefor at gøre borgerne opmærksomme på ophævelsen af den offentlige rejsesy-gesikring og de forholdsregler, som man så kan tage for at sikre sig.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 883/2004 om koordinering afde sociale sikringsordninger (det blå EU-sygesikringskort) har som formål atsikrekoordineringmed henblik på, at retten til fri bevægelighed reelt kan ud-øves til trods for forskelle i medlemsstaternes nationale lovgivning. Forordnin-gen indebærer, at en dansk sygesikret under midlertidigt ophold i et andetEU/EØS-land har adgang til dansk offentlig dækning for medicinsk nødvendigsygehjælp på samme vilkår som offentligt syge(for)sikrede i behandlingslan-det. Forordningen finder anvendelse, også hvor det er kendt, at et behand-lingsbehov kan opstå, men behovet for behandling skal opstå under opholdet.Der stilles ikke krav om dansk forhåndsgodkendelse eller henvisning. Afreg-ningen af udgiften til behandling skal ske mellem behandlingslandet og dendanske stat.Direktivet har til formål at sikre mulighed for patientmobilitet på tværs af lande-grænser ogskaberen fælles ramme, der regulerer patienters adgang til be-handling i andre EU-lande baseret på traktatens regler om fri bevægelighed for

tjenesteydelser. Der tilvejebringes klare retlige rammer og sikkerhed for pati-enters adgang til behandling i andre medlemslande ved, at retten til at modta-ge behandling i et andet medlemsland udmøntes i et for borgerne og myndig-hederne kendt regelsæt. Direktivet tager udgangspunkt i EU-domstolens rets-praksis og fastslår, at patienterne har adgang til behandling i andre EU-lande idet omfang, de har ret til den pågældende behandling i deres hjemland. Forvisse behandlinger kan der stilles krav om dansk forhåndsgodkendelse.Direktivets bestemmelser omfatter såvel planlagt behandling som behandling,der bliver medicinsk nødvendig under ophold i et andet EU/EØS-land, men isidstnævnte tilfælde vil reglerne i forordning om koordinering af de sociale sik-ringsordninger, oftest komme i anvendelse. Direktivet indebærer ikke afreg-ning mellem sikringslandet og behandlingslandet. Patienten kan søge offentligrefusion eller tilskud til behandlingsudgiften svarende til udgiften eller tilskud-det til samme eller tilsvarende behandling, som patienten ville være blevet til-budt her i landet.Direktivets regler om tilskud til varer og tjenesteydelser, der købes i et andetEU/EØS-land, anvendes først og fremmest af borgere, der ønsker at benyttef.eks. en tandlæge eller en læge i et andet EU/EØS-land, f.eks. fordi behand-lingen i udlandet er billigere end i Danmark, eller fordi den pågældende tidlige-re har været knyttet til en bestemt udenlandsk læge, særligt i grænseregioner.Disse regler vil i praksis kun helt undtagelsesvist blive anvendt i tilfælde, hvoren sikret bliver syg under rejse i udlandet, f.eks. hvor den sikrede har fået be-handling hos en læge, der ikke er tilknyttet den offentlige sygesikring i behand-lingslandet og derfor ikke dækket under EU-rettens koordineringsregler.Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 1, og præambel 28-31, at direktivetsregler ikke bør berøre (for-)sikrede personers ret til godtgørelse af udgifter tilsundhedsydelser, som er omfattet af forordningens regler. Direktivets regler erbl.a. fastsat for at sikre, at patienter, der tager til en anden medlemsstat for atgøre brug af sundhedsydelser under andre omstændigheder end dem, der hø-rer under forordningens regler, også kan nyde godt af princippet om fri bevæ-gelighed for patienter og fri udveksling af varer og tjenesteydelser.