SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om danske patienter efter EU's patientmobilitetsdirektiv har ret til at få dækket akutte ydelser, hvis der opstår behov for akut sundhedshjælp i forbindelse med en ferierejse i et EU eller EØS-land, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 17. februar 2014 stil-let følgende spørgsmål nr. 485 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra StineBrix (EL).Spørgsmål nr. 485:”Ministeren bedes redegøre for, om danske patienter efter EU’s patientmobili-tetsdirektiv har ret til at få dækket akutte ydelser, hvis der opstår behov forakut sundhedshjælp i forbindelse med en ferierejse i et EU eller EØS-land, og iforlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, om der i forbindelse med af-skaffelsen af den offentlige rejsesygesikring (jf. L 102) og beregningen af denformodede besparelse på 80 mio. kr. er taget højde for dette?”Svar:Patientmobilitetsdirektivet er implementeret i dansk ret ved bl.a. ændringslovnr. 1638 af 26. december 2013 om implementering af patientmobilitetsdirekti-vet (lovforslag L 33). Ændringsloven supplerede den implementering af EU-traktatens regler om varer og tjenesteydelsers fri bevægelighed, der i forvejenvar fastsat i sundhedslovens § 168 og i regler udstedt i medfør heraf.En dansk sikret patient kan selvfølgelig bruge den adgang til at modtagegrænseoverskridende sundhedsydelser i et andet EU/EØS-land, der følger afdisse regler. Det betyder også, at en dansk sikret patient kan modtage akutsygehjælp og få udgifterne hertil refunderet, hvis betingelserne herfor er op-fyldt.Der er ikke krav om forhåndsgodkendelse for akut behandling, hvilket ogsåfremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 12, i lovforslag L 33. Patienten afholderhele behandlingsudgiften, og kan efterfølgende søge refusion til samme ellertilsvarende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i Danmark, ogkun for et beløb svarende til danske takster eller tilskud.På grund af at patienten selv skal lægge ud for hele behandlingsudgiften, mådet lægges til grund, at direktivets regler således primært vil komme til anven-delse hvor en (for-)sikret person tager til en anden medlemsstat med det direk-te formål at søge en sundhedsydelse i en anden medlemsstat. Eller i tilfældehvor en sundhedsydelse bliver medicinsk nødvendig under ophold i en andenmedlemsstat, men hvor den (for-)sikrede person har søgt behandling på enprivat klinik/hospital, og derfor ikke kan få udgifterne til disse ydelser dækketefter koordineringsreglerne i forordningen. Det fremgår af bemærkningerne tilL 33.I bemærkningerne til L 33 fremgår om sammenhængen mellem EU-rettenskoordineringsregler fastsat i forordning 883/2004 (det blå EU-sygesikringskort)og patientmobilitetsdirektivets regler, at det i direktivets præambel 28-31 og

art. 7, stk. 1, bl.a. er anført, at direktivets regler ikke bør berøre (for-)sikredepersoners ret til godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, som er omfattet afforordningens regler. Direktivets regler er bl.a. fastsat for at sikre, at patienter,der tager til en anden medlemsstat for at gøre brug af sundhedsydelser underandre omstændigheder end dem, der hører under forordningens regler, ogsåkan nyde godt af princippet om fri bevægelighed for patienter og fri udvekslingaf varer og tjenesteydelser.Det fremgår ligeledes af afsnit 2.1.2. i bemærkningerne til lov nr. 171 af 26. fe-bruar 2014 om ophævelse af den offentlige rejsesygesikring (lovforslag L 102),at der efter gældende ret er en række regelsæt, der kan sikre offentlig dæk-ning for dansk sygesikredes udgifter til sygehjælp ved ferierejse, studierejseeller andet midlertidigt ophold i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Færøerne ogGrønland; bl.a. EU-regler om koordinering af sociale sikringsordninger (det blåEU-sygesikringskort) og EU-rettens indre markeds-regler om varers og tjene-steydelsers fri bevægelighed, herunder reglerne i patientmobilitetsdirektivet.Dækningen efter EU’s Indre markedsregler og herunder patientmobilitetsdirek-tivet uddybes i lovforslagets afsnit 2.1.2.2:”Der er også adgang til refusion af udgifter til sygehusbehandling, der søges iet andet EU-/EØS-land. I nogle tilfælde betinges refusionsadgangen af en for-håndsgodkendelse fra regionens side, hvilket dog ikke omfatter akut sygehus-behandling.Dansk sikrede skal efter disse regler selv betale for ydelsen og kan dereftersøge refusion hos enten regionsrådet eller kommunalbestyrelsen. Der kan kunrefunderes udgifter til samme eller lignende behandling/ydelse, som patientenville være blevet tilbudt i Danmark. Refusionen udgør det beløb, der svarer til,hvad samme eller lignende behandling koster i det offentlige sundhedsvæsenher i landet.Reglerne om tilskud til varer og tjenesteydelser, herunder regler med afsæt ipatientmobilitetsdirektivet, anvendes i praksis primært i de tilfælde, hvor dansksikrede tager til et andet EU-land med det direkte formål at søge en sund-hedsydelse i landet og altså ikke i den situation, hvor man under en ferierejsefår behov for sygehjælp.”Som det fremgår af lovforslaget, afhænger størrelsen af den vurderede bespa-relse på 80 mio. kr. ved ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring af enrække ukendte faktorer vedr. bl.a. markedets forsikringsprodukter og betingel-ser vedrørende dækning, som supplement til det blå sygesikringskort m.v. Deøkonomiske konsekvenser af implementeringen af patientmobilitetsdirektivetfremgår af de økonomiske bemærkninger til lovforslag L 33.