Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1289965_0001.png
1289965_0002.png
1289965_0003.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Annika Lion Kristensen[email protected]
Dato: 14. oktober 2013Enhed: Sundhedsjura og læ-gemiddelpolitikSags nr.: 1304930Dok. nr.: 1314278
Kære Annika Lion KristensenTak for din henvendelse af 16. september 2013, præciseret ved henvendelseaf 17. september 2013, hvor du rejser en række spørgsmål i tilknytning til enkonkret sag om behandling af et nyfødt barn imod forældrenes ønske.Jeg mener, at det er vigtigt at holde fast i, at udgangspunktet for behandling isundhedsvæsenet naturligvis er det informerede samtykke. Samtidig har for-ældre en omsorgspligt overfor deres børn, ligesom lægerne har pligt til at ud-vise omhu og samvittighedsfuldhed i deres virke. Det mener jeg også er vigti-ge principper.I mit svar af 3. september 2013 til Folketingets Sundhedsudvalg på SUU alm.del spm. 859, har jeg redegjort for afvejningen af disse principper. Endvidereforklarer jeg i svaret, hvordan sociallovgivningen - konkret servicelovens § 63,stk. 1 - giver kommunes børn og unge-udvalg kompetence til at træffe afgørel-se om at gennemføre en behandling imod forældres ønske. Endvidere pålæg-ger samme lov bl.a. sygehusansatte en pligt til at underrette kommunen, hvisde finder, at der af forskellige årsager er grund til bekymring for et barn.Jeg går ud fra, at det er disse regler, der er anvendt i det konkrete tilfælde,men henviser til regionen og kommunen for nærmere redegørelse for denkonkrete sag og til social- børne- og integrationsministeren for en nærmere re-degørelse for reglerne. Endvidere har jeg hæftet mig ved, at retten ifølge pres-seomtalen har godkendt kommunens beslutning.I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at jeg som minister ikke harmulighed for at tage stilling til konkrete patientsager, idet ansvaret for driften afsygehusvæsenet påhviler regionerne. Regionens patientvejledere kan vejledenærmere om rettigheder i sundhedsvæsenet samt muligheder for at klage tilPatientombuddet for en vurdering af sundhedsfaglig virksomhed i forbindelsemed en konkret patientbehandling, og om der i sammenhæng hermed er sketen overtrædelse af patientrettighederne fastsat i sundhedslovens afsnit III.Jeg forstår til fulde forældrenes frustration over forløbet. Særligt når forældre-ne under graviditeten har givet udtryk for deres holdning til vaccination, ogsundhedspersonalet ikke i den anledning har informeret om, at holdningenkunne føre til involvering af kommunen og beslutning fra kommunen om atgennemføre behandlingen mod forældrenes vilje. Det må være en forfærdeligoplevelse uventet at blive modtaget af kommunen, når man kommer hjem medsit nyfødte barn.
Side 2
Samtidig mener jeg, at de beskrevne regler generelt tjener et rigtig godt formålog anlægger fornuftig afbalancering mellem hensynet til selvbestemmelsesret-ten og omsorgspligten over for børn. Vi er nødt til at have et værn, der sikrer,at børn, der kan reddes fra livstruende sygdom eller betydelige og varige funk-tionsnedsættelser, ikke bliver overladt til et vanskeligt liv med handicap eller iværste fald døden, men i stedet bliver hjulpet til behandling. Også hvor foræl-drene af forskellige årsager måtte være imod det.Sagen illustrerer, hvor vigtigt det er, at læger m.v. og forældre, hvor der er enkendt sygdomsrisiko, inden fødslen får talt den videre håndtering af sygdoms-risikoen godt igennem. Generelt må det kunne minimere tilfælde, hvor der skaltræffes store og hurtige beslutninger umiddelbart efter fødslen, hvor man somnybagt familie er utrolig sårbare.Du rejser en række spørgsmål om anvendelsen af reglerne i sundhedslovenskapitel 5 i forhold til en sag som den pågældende, og jeg vil naturligvis gernevejlede om, hvor disse regler finder anvendelse:Reglerne om patienters retsstilling er bygget op om et grundlæggende principom information, samtykke og medinddragelse i øvrigt. For en mindreårig pati-ent indtræder den, der efter lovgivningen er bemyndiget hertil, i patientens ret-tigheder efter kapitlet, jf. sundhedslovens § 14. For mindreårige er det typiskforældremyndighedsindehaverne, medmindre andre, fx kommunen, efter an-den lovgivning har kompetencen til at samtykke til behandlingen.Informationspligten fastlagt i sundhedslovens § 16 omfatter også information tilforældre om behandlingstiltag, der planlægges i forhold til endnu ufødte børn.Sundhedslovens § 17 finder anvendelse for unge i alderen 15-18 år. Selvomde er mindreårige, har de efter bestemmelsen selvstændig samtykkekompe-tence.Sundhedslovens § 18 finder anvendelse for patienter, der varigt er inhabile,dvs. varigt er ude af stand til at træffe fornuftsmæssige beslutninger om be-handling. Det kan fx være udviklingshæmmede eller demente ældre.Sundhedslovens § 19 hjemler mulighed for at behandle patienter uden sam-tykke i akutte situationer, fx hvor en person bringes ind på sygehuset med am-bulance efter en ulykke, og der ikke er nogen tilstede at give et stedfortræden-de samtykke.Hvor en patient efter de ovennævnte regler ikke selv kan give samtykke, skalpatienten efter § 20 informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, idet omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kanskade patienten. I den forbindelse skal patientens tilkendegivelser tillæggesbetydning, i det omfang de er aktuelle og relevante. Dette princip om medind-dragelse omfatter også medinddragelse af forældre på et mindreårigt barnsvegne, i tilfælde hvor kommunen efter servicelovens regler træffer beslutningom gennemførelse behandling af barnet mod forældrenes ønske.Efter sundhedslovens § 21 har sundhedspersonen ansvaret for at drage om-sorg for, at reglerne om information og samtykke overholdes. Tilsidesætter ensundhedsperson dette ansvar kan det af hensyn til patientsikkerheden få kon-
Side 3
sekvenser i form af kritik fra Patientombuddet såvel som for vedkommendesmuligheder for at virke inden for sit felt.I bekendtgørelse nr. 665 af 14/09/1998 om information og samtykke og om vi-deregivelse af helbredsoplysninger m.v. og bekendtgørelse nr. 3 af 02/01/2013om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler har Sundhedsstyrelsenfastsat nærmere regler om dokumentationen af information og samtykke.Sundhedsstyrelsen fører efter sundhedslovens § 215, stk. 1, tilsyn med densundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæ-senet, herunder med efterlevelsen af reglerne i kapitel 5, og kan i forlængelseaf tilsynet fx give påbud efter § 215 b med konkrete krav til den sundheds-mæssige virksomhed og iværksætte tilsynsmæssige foranstaltninger efter au-torisationsloven.Sundhedsstyrelsen har i 2009 udsendt anbefalinger for svangeromsorgen,som udstikker retningslinjer for bl.a. undersøgelse af gravide for infektioner.Her fremgår bl.a. screening for Hepatitis B. Hertil kommer, at regionerne somansvarlige for sygehusdriften fastsætter nærmere retningslinjer for procedu-rerne på sygehuset, som skal understøtte, at lovgivningen efterleves.Jeg håber, at disse oplysninger hjælper dig og den berørte familie videre, ogjeg sender en kopi af dette brev til Folketingets Sundhedsudvalg.
Med venlig hilsen
Astrid Krag