Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 25. februar 2014Enhed: Sundhedsjura og læ-gemiddelpolitikSagsbeh.: SUMIHOSags nr.: 1400764Dok nr.: 1388438
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 3. februar 2014 stil-let følgende spørgsmål nr. 440 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 440:”Hvilke krav er der til ældre borgeres selvbestemmelsesret på sundhedsområ-det, og hvordan sikrer man, at kravene overholdes?”Svar:På sundhedsområdet har ældre patienter præcis den samme retsstilling i for-hold til selvbestemmelsesret, medinddragelse, information og fortrolighed mv.som alle andre. Der er ingen særregler specifikt om ældre i sundhedslovensafsnit III om patienters retsstilling, og det ville jeg i øvrigt også finde megetuheldigt, hvis der var.Loven forholder sig derimod til de situationer, hvor en patient af den ene elleranden årsag ikke kan varetage sine interesser. Det kan være pga. demens el-ler andre lidelser, der oftere rammer ældre end yngre.Det følger af § 14, at den eller de personer, der efter lovgivningen er bemyndi-get til at varetage patientens interesse i den situation, indtræder i patientensrettigheder efter §§ 15-51 i det omfang det er nødvendigt for at varetage pati-entens interesse i situationen. Det inkluderer også, at andre kan indtræde i ret-ten til at samtykke til en behandling på patientens vegne og således give sted-fortrædende informeret samtykke.Er det tilfældet, skal patienten ifølge § 20 inddrages og informeres i det om-fang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade pa-tienten. Har patienten aktuelle og relevante tilkendegivelser, skal de tillæggesbetydning ved sundhedspersonens endelige stillingtagen til behandlingen.Efter gældende ret er der kun i helt særlige tilfælde hjemmel til at gennemføreen behandling, hvis patienten i ord eller handling modsætter sig. Det gælderpsykiatrilovens tvangsbestemmelser, epidemilovgivningen og for behandling afgravide stofmisbrugere.Det gælder også i kraft af nødretsbetragtninger, hvor en inhabil patient er i ensituation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelseeller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller foret væsentligt bedre behandlingsresultat. Men det gælder ikke, hvor en inhabilpatient fx modsætter sig at få behandlet et fodsår, få udskiftet kateter eller få
Side 2
givet insulin, hvilket kan medføre smerte eller forværre patientens tilstand. Herer ingen indskrænkninger i inhabile patienters selvbestemmelsesret.Det kan dog stå i et modsætningsforhold til behovet for behandling. Jeg henvi-ser i den forbindelse til mit svar på SUU alm. del spm. 439 om overvejelserneom at give bedre rammer for at udvise omsorg over for inhabile patienter, dermodsætter sig behandling.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Irene Holm