SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 439: Spm. om redegørelse for ministerens overvejelser vedr. sundhedsfaglige etiske dilemmaer i alderdommen, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 3. februar 2014 stil-let følgende spørgsmål nr. 439 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 439:”Vil ministeren redegøre for ministerens overvejelser vedr. sundhedsfagligeetiske dilemmaer i alderdommen, herunder også i forhold til de borgere, derrammes af demens?”Svar:Regeringen har sikret en lang række initiativer på sundhedsområdet, derkommer ældre borgere til gavn.Blandt andet kan nævnes følgende tre initiativer som opfølgning på demens-handlingsplanen:Den nationale kliniske retningslinje for demens blev offentliggjort 1. okto-ber 2013. Den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandlingaf demens skal bidrage til:oEn evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs aflan-detoAt sikre sammenhængende patientforløboAt sikre vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupperRetningslinjen dækker forskellige faser i patientforløbet, herunder udred-ning og diagnostik, ikke-farmakologiske indsatser, farmakologisk behand-ling samt indsatser målrettet pårørende. Retningslinjen er skrevet særligtmed henblik på primærsektoren og hovedfunktionsniveau i sygehussekto-ren.Nationalt Videnscenter for Demens har fået satspuljebevilliger til viderefø-relse af dets arbejde. Videnscentret udfører opgaver i forhold til at sikre enfortsat udvikling af konkrete sundhedsfaglige behandlings- og plejetilbudpå demensområdet, samt at sikre videnspredning og formidling til regionerog kommuner. Den nuværende bevilling løber fra 2013-2015.Udarbejdelse af forløbsprogrammer for demens. Forløbsprogrammernetager afsæt i erfaringerne fra de tidligere samarbejdsmodeller for demens-området. Samarbejdsmodellen er en generel model for et tværsektorielt ogtværfagligt samarbejde mellem de tidligere amter, kommunerne og depraktiserende læger inden for demensområdet i forbindelse med udred-ning og opfølgning. I dag er samarbejdsmodellen videreført som led isundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. Status på initiativet er,

at Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden har udar-bejdet egentlige forløbsprogrammer for demens. Region Midtjylland ogRegion Syddanmark har fortsat en samarbejdsaftale på demensområdet.Mange ældre gør sig overvejelser om, hvad der sker, hvis de skulle blive ramtaf demens eller af anden årsag skulle miste evnen til selv at tage stilling til, omde ønsker livsforlængende behandling eller ej, hvis de skulle komme i en si-tuation, hvor helbredelse ikke er mulig, herunder forsøg på genoplivning.Både fag- og patientorganisationer har været usikre på borgernes rettigheder iforhold til selvbestemmelse såvel som sundhedspersonalets behandlingspligt.Jeg er derfor glad for, at Sundhedsstyrelsen den 17. januar 2014 har udstedten ny vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genop-livningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse. Vejlednin-gen beskriver rammerne for, hvordan sundhedsfagligt personale uden for sy-gehusene skal håndtere deres pligt til at handle, og ansvar for at yde behand-ling.Det er min forventning, at vejledningen dækker behovet for afklaring og ram-mer til sundhedspersonalet, så det står klart, hvornår borgerne på forhånd selvkan afvise forsøg på genoplivning. Det er her vigtigt at fremhæve, at vores livs-testamenteordning er et væsentligt redskab til at tilkendegive sin holdning.Der opstår også et etisk dilemma i situationer, hvor en patient, uden at være istand til at forstå konsekvenserne af sin handling fx pga. demens, afviser ennødvendig sundhedsfaglig pleje eller behandling. Efter gældende ret er sund-hedspersonen så afskåret fra at give patienten den fornødne omsorg i form afsundhedsfaglig pleje eller behandling, og det kan forårsage smerte, sygdomog lidelse hos patienten, som kunne være undgået, hvis sundhedspersonaletmåtte gennemføre behandlingen mod patientens vilje.Som ansvarlig minister ser jeg det som min opgave at søge at afklare og løsedette etiske dilemma. Det skal dog ske med behørig respekt for den enkeltepatients tarv og selvbestemmelsesret, og det kræver nøje overvejelse at over-veje indgreb i selvbestemmelsesretten – også selvom der måtte være en bredopbakning fra mange sider til det.På et forestående møde vil dette spørgsmål blive drøftet i en bred kreds af fol-ketingspolitikere. Jeg vil her præsentere de foreløbige overvejelser, som mitministerium har gjort sig, og det er min klare holdning, at der i denne vanskeli-ge sag er behov for, at vi fortsat bliver klogere ved at indsamle erfaringer frade norske sundhedsmyndigheder, der netop nu er ved at evaluere erfaringer-ne fra de første år med regler på området i Norge, samt ved at fortsætte sam-arbejdet med en række danske fag- og patientorganisationer.